Energikrisen efter Iran-konflikten: Hvad betyder den for Danmark?

EU-kommissær Dan Jørgensen advarer om, at Europa kan bevæge sig fra en energipriskrise til en egentlig forsyningskrise – her er hvad det konkret betyder for Danmark.

type: dybdeanalyse title: "Energikrisen efter Iran-konflikten: Hvad betyder den for Danmark?" category: beredskab date: 2026-06-18 status: published description: "EU-kommissær Dan Jørgensen advarer om, at Europa kan bevæge sig fra en energipriskrise til en egentlig forsyningskrise – her er hvad det konkret betyder for Danmark."

Danmark står foran en ny fase af energikrisen

Europa er ikke ude af energikrisen. Det er budskabet fra EU-kommissær Dan Jørgensen, der advarer om, at selv en fredsaftale mellem USA og Iran ikke vil løse de underliggende problemer. Tværtimod mener han, at Europa kan være på vej fra en situation, hvor energi er dyrt, til en situation, hvor energi simpelthen ikke er til rådighed i tilstrækkelige mængder.

For Danmark betyder det, at spørgsmålet om forsyningssikkerhed igen er rykket til toppen af den politiske dagsorden. Det handler ikke længere kun om at betale mere for strøm og varme. Det handler om, hvorvidt der overhovedet er nok.

De vigtigste pointer:

Dan Jørgensen advarer om en mulig overgang fra priskrise til forsyningskrise i Europa
Danmarks egenproduktion af fossile brændsler falder, hvilket øger afhængigheden af import
Energistyrelsen følger løbende forsyningssituationen og har tidligere erklæret "Early Warning" på gas
Der er reelle usikkerheder om, hvor alvorlig krisen bliver – og hvornår

Baggrund

For at forstå Jørgensens advarsel er det nødvendigt at forstå, hvad der gik forud. Iran-konflikten sendte chokbølger gennem de globale energimarkeder. Usikkerheden om olieforsyninger fra Mellemøsten pressede priserne op og mindede Europa om en sårbarhed, som mange havde håbet var forbi efter den russiske gaskrises klimaks i 2022-2023.

Men situationen i 2026 er på vigtige punkter forskellig fra 2022. Dengang handlede det primært om russisk naturgas. Nu handler det om en bredere geopolitisk ustabilitet, der rammer flere energikilder og flere forsyningsruter samtidigt.

Danmark er ikke et land, der kan ignorere den udvikling. Energistyrelsen slår selv fast, at Danmarks egenproduktion af fossile brændsler falder, og at energisystemet i stigende grad skal baseres på vedvarende energi. Det er en nødvendig omstilling på lang sigt – men det skaber også en overgangsperiode, hvor Danmark er mere sårbar over for udsving på de internationale markeder, end vi var for ti år siden.

Det er i den kontekst, Jørgensens advarsel skal læses.

Hvad sker der

Dan Jørgensen udtalte til Information, at Europa "inden længe" må forberede sig på at blive "ganske hårdt ramt" af energikrisen. Han skelner mellem to typer af kriser: en priskrise, hvor energi er tilgængelig men dyr, og en forsyningskrise, hvor mængderne ikke slår til.

Det er overgangen fra den første type til den anden, han advarer imod. En fredsaftale mellem USA og Iran kan dæmpe den akutte uro på oliemarkederne. Men det løser ikke de strukturelle problemer: infrastruktur under pres, lagre der ikke er fyldt op som forventet, og en europæisk energiimport der fortsat er sårbar over for geopolitiske chok.

I Danmark følger Energistyrelsen løbende forsyningssituationen på tværs af energikilder. Senest er status opdateret den 27. april 2026. Det sker ikke bare som en formalitet. Under den forrige krise erklærede Energistyrelsen "Early Warning" på gasområdet – det laveste af tre kriseniveauer – og opfordrede danskerne til at reducere gasforbruget. Det virkede: forbruget faldt, og situationen stabiliserede sig nok til, at niveauet siden er blevet sænket.

Men det understreger netop pointen: Danmark har allerede prøvet at være tæt på kanten. Og forudsætningerne for en ny krise er til stede.

På gassiden er reglerne klare. Ifølge bekendtgørelsen om varetagelse af gasforsyningssikkerheden skal Energistyrelsen efter indstilling fra Energinet offentliggøre en gældende kubikmetergrænse, der definerer, hvornår myndighederne griber ind. Det er et beredskabssystem, der er designet til at sikre, at de mest sårbare forbrugere – husholdninger og kritisk infrastruktur – prioriteres, hvis forsyningen svigter.

De centrale spørgsmål

Tre spørgsmål trænger sig på, når man forsøger at vurdere Jørgensens advarsel for Danmarks vedkommende:

1. Hvor afhængig er Danmark af importeret energi?

Svaret er: stigende afhængig. Energistyrelsen beskriver selv, at Danmarks egenproduktion af fossile brændsler falder. Danmark var tidligere nettoeksportør af olie og gas fra Nordsøen. Den tid er forbi. Vi importerer i dag en større andel af vores energi, og den import kommer fra markeder, der er påvirket af de samme geopolitiske uroligheder, som præger den aktuelle situation.

Vedvarende energi – primært vindkraft – dækker en voksende andel af elforbruget. Det reducerer sårbarheden på elsiden. Men varmeforsyning, industri og transport er fortsat i høj grad afhængige af gas og olie, og det er her, den potentielle forsyningskrise vil ramme hårdest.

2. Er det danske beredskab godt nok?

Danmark har et etableret system til at håndtere gasforsyningskriser med tre eskalationsniveauer: Early Warning, Alert og Emergency. Systemet aktiveres, når forsyningen falder til under bestemte grænser, og det sikrer prioritering af kritiske forbrugere.

Det er et fundament. Men et beredskabssystem er kun så stærkt som de antagelser, det er bygget på. Hvis krisen bliver dybere eller mere langvarig end det, systemet er designet til at håndtere, opstår der hurtigt et kapacitetsproblem. Det er ærligt talt svært at vurdere ud fra de tilgængelige offentlige oplysninger, hvor den grænse præcist går.

3. Hvad kan den enkelte og det politiske system gøre?

Energistyrelsen opfordrer til at holde fast i de energisparevaner, der blev indført under den forrige krise. Det er en konkret og umiddelbar anbefaling. På det politiske niveau er spørgsmålet mere komplekst: Skal Danmark accelerere omstillingen til vedvarende energi yderligere? Skal lagringskapaciteten øges? Skal der indgås nye forsyningsaftaler?

Disse spørgsmål har ikke enkle svar, og der er reelle politiske og økonomiske afvejninger involveret.

Analyse

Dan Jørgensens advarsel er ikke en prognose med fast tidslinje. Han siger, at Europa kan bevæge sig fra en priskrise til en forsyningskrise. Det er en risikovurdering, ikke en forudsigelse. Den skelnen er vigtig at fastholde.

Men det ændrer ikke ved, at advarslen er seriøs og baseret på reel indsigt. Som EU-kommissær med ansvar for energi har Jørgensen adgang til oplysninger om europæiske lagerniveauer, infrastrukturstatus og forsyningsaftaler, som ikke er fuldt tilgængelige i den offentlige debat. Når han taler om risikoen for en forsyningskrise, bør det tages alvorligt.

For Danmark tegner der sig et billede af et land, der er i en strukturel overgang. Vi er på vej væk fra fossile brændsler og mod vedvarende energi. Det er den rigtige retning. Men overgangen er ikke smertefri, og midt i den overgang befinder vi os i en periode, hvor vi er afhængige af importerede fossile brændsler, men endnu ikke har den fulde buffer, som et komplet vedvarende energisystem ville give.

Det er præcis i den periode, geopolitiske chok som Iran-konflikten er farligst. Ikke fordi Danmark er hjælpeløst, men fordi margenerne er smallere end de var, da vi selv producerede mere, og end de forhåbentlig vil være, når omstillingen er kommet længere.

Der er to scenarier, der er værd at tage alvorligt:

Det milde scenarie: Oliepriserne forbliver forhøjede, men stabile. Danmark oplever øgede energiudgifter for husholdninger og virksomheder. Det er belastende, men håndterbart inden for eksisterende systemer.

Det alvorlige scenarie: En eskalation – militær, diplomatisk eller via nye forstyrrelser i forsyningskæden – reducerer faktisk mængderne af tilgængelig energi i Europa. Her kommer beredskabssystemerne i spil, og prioriteringsbeslutninger bliver reelle og svære.

Det er det andet scenarie, Jørgensen advarer om. Og det er det, der begrunder, at forberedelse nu er vigtigere end at vente og se.

En kritisk observation er, at den offentlige kommunikation om forsyningsberedskab i Danmark tenderer mod det tekniske og institutionelle. Energistyrelsen offentliggør statusopdateringer og bekendtgørelsesniveauer. Det er nødvendigt. Men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre, at borgere og virksomheder forstår, hvad det vil betyde for dem i praksis, hvis vi bevæger os fra "status stabil" til et af de højere kriseniveauer.

Der er en kommunikationsopgave, der ikke er løst.

Politisk er det bemærkelsesværdigt, at en dansk EU-kommissær er den, der trækker i nødbremsen. Det rejser spørgsmålet om, hvad Folketinget og den danske regering gør for at forberede sig. De tilgængelige kilder belyser ikke det spørgsmål tilstrækkeligt til, at det kan besvares her – men det er det naturlige næste spørgsmål at stille.

Konklusion

Dan Jørgensens advarsel bør tages for pålydende. Europa og Danmark er ikke ude af energikrisen, og overgangen fra en priskrise til en forsyningskrise er et reelt scenarie, ikke en overdrivelse.

Danmark har et beredskabssystem for gasforsyning, og Energistyrelsen følger situationen tæt. Men det strukturelle billede er klart: vi er midt i en energiomstilling, som gør os mere sårbare på kort sigt, selv om den er nødvendig og rigtig på lang sigt.

De mest konkrete ting, der kan gøres nu:

Hold fast i energisparevaner. Energistyrelsen er eksplicit om dette, og det er stadig den hurtigste måde at reducere forsyningspresset på.
Følg Energistyrelsens statusopdateringer. De opdateres løbende og giver det bedste offentligt tilgængelige billede af situationen.
Stil spørgsmål til de folkevalgte. Hvad gør Folketinget og regeringen konkret for at forberede sig på det alvorlige scenarie?

Det er ikke en situation, der kalder på panik. Men det er heller ikke en situation, der kalder på passivitet.