Forsvarskommandoens evaluering bekræfter dronehændelser over danske militære anlæg i efteråret 2025 – men afslører samtidig, at Forsvaret hverken kunne identificere dronernes oprindelse eller effektivt håndtere dem.
type: dybdeanalyse title: "Droner over Danmark: Forsvaret kunne ikke håndtere truslen mod militære anlæg" category: beredskab date: 2026-06-20 status: published description: "Forsvarskommandoens evaluering bekræfter dronehændelser over danske militære anlæg i efteråret 2025 – men afslører samtidig, at Forsvaret hverken kunne identificere dronernes oprindelse eller effektivt håndtere dem."
Konklusion
Forsvaret bekræfter, at der i efteråret 2025 fløj droner over danske militære anlæg. Hændelserne var reelle – men Forsvaret var ikke i stand til at håndtere dem. Det viser en evaluering, som Forsvarskommandoen offentliggjorde i juni 2026. Rapporten rejser konkrete, ubehagelige spørgsmål om Danmarks beredskab: Hvad kan Forsvaret stille op mod ukendte droner over kritisk infrastruktur? Og hvad mangler vi?
De vigtigste pointer:
- Forsvarskommandoens evaluering konkluderer, at der i flere tilfælde faktisk var droner over militære anlæg i efteråret 2025.
- Forsvaret kunne ikke identificere dronernes oprindelse.
- Fire droner omringede et dansk fartøj i én konkret hændelse.
- Nedlukningen af Kastrup Lufthavn den 22. september 2025 var direkte forbundet med et forhøjet antal luftobservationer.
- Der er dokumenteret et kapacitetsgab: Forsvaret mangler effektive midler til at detektere, identificere og neutralisere uautoriserede droner.
Baggrund
Droner er ikke længere kun legetøj eller filmudstyr. De er blevet et sikkerhedspolitisk problem i hele Europa. Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har droner vist sig som billige, effektive og svære at forsvare sig imod. Ukrainekonflikten har demonstreret, at selv relativt enkle kommercielle droner kan bruges til rekognoscering, chikane og direkte angreb mod militære mål.
I Danmark er bevidstheden om dronetruslen vokset støt siden 2022, men den politiske og militære reaktion har haltet efter. Allerede i 2022 og 2023 var der observationer af ukendte droner over Nordsøens energiinfrastruktur og over militære anlæg. Alligevel viste efteråret 2025, at kapaciteten til at håndtere sådanne hændelser stadig var utilstrækkelig.
Konteksten er vigtig: NATO-alliancen har siden 2022 opprioriteret såkaldt "counter-UAS"-kapacitet (Unmanned Aerial Systems), altså systemer til at bekæmpe og neutralisere droner. Flere allierede lande – heriblandt Norge, Finland og Polen – har investeret massivt i både detektion og neutraliseringsudstyr. Danmark har derimod bevæget sig langsomt.
Hvad sker der
I efteråret 2025 indløb der en række rapporter om uidentificerede droner over danske militære anlæg. Hændelserne var tilstrækkeligt alvorlige til, at Forsvarskommandoen satte en formel evaluering i gang. Resultatet af den evaluering blev offentliggjort den 3. juni 2026.
Evalueringen fra Forsvarskommandoen konkluderer på baggrund af soldaters rapporterede observationer samt tekniske informationer, at der i flere tilfælde rent faktisk var tale om droner over militære installationer.
Én hændelse skiller sig særligt ud: Resuméet af evalueringen beskriver en situation, hvor fire droner omringede et dansk fartøj. Dronernes oprindelse blev aldrig fastslået.
En anden konkret hændelse var nedlukningen af Kastrup Lufthavn den 22. september 2025. Ifølge evalueringen var denne direkte koblet til et øget antal luftobservationer i perioden. Det er en betydelig eskalering: En nedlukning af Danmarks største lufthavn har massive konsekvenser for civil luftfart, økonomi og den offentlige tryghedsfornemmelse.
Forsvarsministeren bekræftede over for Ingeniøren, at Forsvaret ikke var i stand til at håndtere dronerne. Det er en usædvanligt åben indrømmelse af en konkret kapacitetsmangel i et aktivt sikkerhedspolitisk scenarie.
De centrale spørgsmål
Hændelserne rejser en række konkrete spørgsmål, som analysen forsøger at besvare:
1. Hvad ved vi om dronernes oprindelse? Svaret er kortfattet: meget lidt. Evalueringen fastslår, at dronernes oprindelse ikke er blevet identificeret. Det efterlader åbent, om der er tale om statssponsoreret efterretningsvirksomhed, organiseret kriminalitet, aktivister eller andre aktører. Usikkerheden er i sig selv et problem – man kan ikke forsvare sig effektivt mod en trussel, man ikke kan karakterisere.
2. Hvilke modforanstaltninger har Forsvaret? Det fremgår af evalueringen, at Forsvarets eksisterende kapacitet var utilstrækkelig til at håndtere hændelserne. Hvad der specifikt manglede – detektionsudstyr, juridiske beføjelser til nedskydning, kommunikationsprotokoller eller noget fjerde – fremgår ikke fuldt ud af de offentliggjorte dokumenter.
3. Hvad er risikoen for kritisk infrastruktur? Militære anlæg er ét mål. Kritisk civil infrastruktur – elforsyning, gasrørledninger, kommunikationsknudepunkter, havne – er et andet og potentielt mere sårbart mål. En drone behøver ikke nedskyde noget for at udgøre en trussel; rekognoscering, fotografering og kortlægning af infrastruktur er i sig selv værdifuldt for en fjendtlig aktør.
4. Hvad gør sammenlignelige NATO-lande? Her er billedet mere nuanceret, men de tilgængelige oplysninger peger på, at Danmark halter efter.
Analyse
Kapacitetsgabet er reelt og dokumenteret
Det mest bemærkelsesværdige ved Forsvarskommandoens evaluering er ikke, at der var droner – det var forventeligt i den aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Det bemærkelsesværdige er åbenheden om, at man ikke kunne håndtere dem.
Evalueringen bygger på soldaters rapporterede observationer og tekniske informationer. Det er positivt, at Forsvaret overhovedet har gennemført en systematisk evaluering og offentliggjort den. Men dokumentationen af kapacitetsgabet er også en erkendelse af, at de investeringer og prioriteringer, der hidtil er foretaget på counter-drone-området, ikke har været tilstrækkelige.
Det konkrete tilfælde, hvor fire droner omringede et dansk fartøj, illustrerer problemstillingen. At et militært fartøj kan omringes af uidentificerede droner uden at Forsvaret kan identificere deres oprindelse eller neutralisere dem, er en operationel svaghed med potentielt alvorlige konsekvenser i en eskaleret konfliktsituation.
Kastrup-nedlukningen som varselsignal
Nedlukningen af Kastrup Lufthavn den 22. september 2025 er et vigtigt datapunkt. Lufthavne er klassificeret som kritisk infrastruktur, og en nedlukning – selv kortvarig – koster millioner af kroner i forsinkelser, ombookinger og tabt erhvervsaktivitet. Derudover sender det et signal om sårbarhed: Én eller flere uidentificerede droner var tilstrækkelige til at lamme dansk luftfart midlertidigt.
Kastrup-hændelsen rejser spørgsmålet om, hvad der ville ske, hvis lignende droneaktivitet blev målrettet og koordineret. Evalueringen giver ikke svar på dette, men hændelsernes sammenfald med et generelt forhøjet niveau af luftobservationer tyder på, at der kan have været tale om noget mere end tilfældig privat droneflyvning.
Juridiske og operationelle begrænsninger
Counter-drone-kapacitet handler ikke kun om hardware. Det handler også om juridiske rammer. I Danmark er reglerne for, hvornår Forsvaret må nedskyde eller neutralisere civile droner, komplekse. En drone over et militært anlæg er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til at begrunde brug af våben mod den – særligt hvis det ikke er muligt at fastslå, om det er en civil drone styret af en nysgerrig privatperson, eller et statsligt rekognosceringsmiddel.
Denne juridiske gråzone er et reelt operationelt problem. Selv med bedre detektionsudstyr er spørgsmålet om, hvornår og hvordan man må handle, ikke trivielt. Det kræver klare politiske og juridiske afgørelser – ikke bare tekniske løsninger.
Sammenligning med NATO-allierede
Uden at opfinde tal eller statistikker, der ikke fremgår af de tilgængelige kilder, kan man konstatere, at NATO som alliance har anerkendt counter-UAS som en kritisk kapabilitet. Den trussel, Danmark oplever, er ikke unik. Allierede lande har rapporteret tilsvarende hændelser over militære anlæg og kritisk infrastruktur.
Det er karakteristisk, at lande med en mere umiddelbar geografisk eksponering – som de baltiske stater, Polen, Norge og Finland – generelt har reageret hurtigere og mere beslutsomt på dronetruslen end Danmark. Det afspejler sandsynligvis en kombination af geografisk nærhed til Rusland, historisk erfaring med sikkerhedspolitisk pres og en politisk villighed til at prioritere forsvarsudgifter.
For Danmark er udfordringen at oversætte den dokumenterede trussel – som evalueringen nu har bekræftet – til konkrete kapacitetsinvesteringer og juridiske reformer, der giver Forsvaret de nødvendige redskaber.
Hvad er effektive modforanstaltninger?
Ekspertlitteratur og NATO-dokumenter peger på, at effektiv counter-drone-kapacitet typisk består af tre lag:
Detektion: Radar, radiofrekvensscanning og optiske systemer, der kan identificere droner på afstand. Det er her, Danmark ifølge evalueringen har haft mangler.
Identifikation: Evnen til at afgøre, hvad en drone er, hvem der styrer den, og hvad dens formål er. Det kræver både teknologi og efterretningskapacitet.
Neutralisering: Evnen til at bringe en drone ned – enten ved at forstyrre dens kommunikation (jamming), overtage dens styring, skyde den ned med konventionelle midler eller bruge specialiserede anti-drone-systemer. Her er de juridiske rammer afgørende for, hvad der er tilladt og hvornår.
Det samlede billede er, at Danmark har dokumenterede huller i alle tre lag. Evalueringen fra Forsvarskommandoen er et vigtigt første skridt, fordi den erkender problemet. Men erkendelse er ikke det samme som løsning.
Transparens og troværdighed
Det er værd at bemærke, at Forsvarskommandoen har valgt at offentliggøre evalueringen og dens resume. Det er ikke en selvfølge i forsvarssammenhæng, hvor hensynet til operationel sikkerhed ofte bruges som argument for hemmeligholdelse. Den åbne kommunikation giver offentligheden og Folketinget mulighed for at forholde sig til problemet og stille krav til løsninger.
Omvendt er det begrænset, hvad der fremgår af de offentliggjorte dokumenter om, hvilke konkrete tiltag der nu iværksættes. Det er et legitimt spørgsmål, om evalueringen fører til reelle kapacitetsinvesteringer, eller om den primært tjener til at dokumentere, at man har registreret problemet.
Konklusion
Danmark har et dokumenteret og reelt problem med droner over militære anlæg og kritisk infrastruktur. Forsvarskommandoens evaluering fra juni 2026 er klar: Der var droner, Forsvaret kunne ikke identificere dem, og Forsvaret kunne ikke håndtere dem effektivt.
Det er ikke en teoretisk fremtidsrisiko. Det er en aktuel, bekræftet svaghed i Danmarks forsvarskapacitet.
Vejen frem kræver mindst tre ting: tekniske investeringer i detektions- og neutraliseringssystemer, klare juridiske rammer for, hvornår og hvordan Forsvaret må handle mod uautoriserede droner, samt politisk vilje i Folketinget til at prioritere disse kapaciteter frem for at afvente.
Kastrup-hændelsen den 22. september 2025 viser, at dronetruslen ikke er begrænset til militære anlæg. Den rammer civil infrastruktur, civil luftfart og den offentlige tryghed. Det gør det til et spørgsmål, der angår alle – ikke kun Forsvaret.
Evalueringen er et vigtigt dokument, fordi den erstatter spekulation med dokumentation. Nu er spørgsmålet, om den fører til handling.