En stikprøve fra SIRI viste brud på betingelserne i over halvdelen af 181 kontrollerede landbrugspraktikantsager — her er hvad vi ved, og hvad der stadig er uklart.
type: dybdeanalyse title: "Landbrugspraktikanter i Danmark: Mere end halvdelen af kontrollerede sager viser brud på reglerne" category: udlændinge date: 2026-06-21 status: published description: "En stikprøve fra SIRI viste brud på betingelserne i over halvdelen af 181 kontrollerede landbrugspraktikantsager — her er hvad vi ved, og hvad der stadig er uklart."
Over halvdelen af de landbrugspraktikantsager, som myndighederne kontrollerede i en stikprøve, viste brud på reglerne. Det er et markant fund, der sætter spørgsmålstegn ved, om en ordning, der formelt er designet til uddannelse og udveksling, i praksis fungerer som en genvej til billig arbejdskraft uden tilstrækkelig kontrol.
Her gennemgår vi, hvad vi faktisk ved — og hvad vi endnu ikke har svar på.
Baggrund
Landbrugspraktikantordningen giver udenlandske statsborgere mulighed for at komme til Danmark og arbejde på en landbrugsbedrift som led i en uddannelses- eller udvekslingslignende ordning. Ordningen er ikke ny, men den er de seneste år vokset i omfang, og den har tiltrukket sig stigende politisk opmærksomhed.
Formelt set er en landbrugspraktikant ikke en ordinær arbejdstager. Vedkommende skal opfylde en række betingelser for at få opholds- og arbejdstilladelse: Der skal være tale om et reelt praktik- eller uddannelsesforløb, og både arbejdsgiver og praktikant er bundet af de vilkår, der lå til grund for tilladelsen.
Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration — SIRI — der administrerer og fører tilsyn med ordningen. Den 1. juli 2022 fik SIRI hjemmel til at gennemføre målrettede kontroller af, om udlændinge overholder betingelserne for deres opholds- og arbejdstilladelse. Det var et nyt redskab, og myndighederne begyndte at bruge det.
Resultatet af de første kontroller er siden beskrevet i SIRIs kontrolrapport for 2021-2022, som er fremsendt til Folketinget som bilag til Udlændinge- og Integrationsudvalgets arbejde.
Hvad sker der
Politiken offentliggjorde i 2025 en artikel med overskriften »Det er jo forrykt«: Stikprøve afslører markante problemer med omstridt praktikantordning. Artiklen trak på SIRIs kontroldata og beskrev, at mere end halvdelen af 181 kontrollerede sager viste brud på betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen.
Det er et konkret, registerbaseret fund — ikke en enkelt whistleblowers beretning eller en anekdotisk reportage. Det stammer fra myndighedernes egne kontroller.
SIRIs kontrolrapport for 2021-2022, som er fremsendt til Folketinget, beskriver rammen for dette tilsynsarbejde. Rapporten fastslår, at SIRI fra 1. juli 2022 fik hjemmel til målrettet at kontrollere, om de antrufne udlændinge overholder betingelserne for deres tilladelse. Kontrollerne kan gennemføres opsøgende — altså ved at myndighederne selv tager ud til bedrifterne frem for at vente på, at klager indløber.
Hvad bruddene konkret består i, varierer formentlig fra sag til sag. Typiske problemer i ordninger af denne type kan handle om arbejdstid, løn, arbejdsopgaver der ikke svarer til praktikformålet, eller manglende uddannelseselement. Men vi skal være ærlige: Den præcise fordeling af brudtyper på tværs af de 181 sager fremgår ikke fuldt ud af det tilgængelige kildemateriale til denne analyse.
De centrale spørgsmål
Fundet rejser flere spørgsmål, som er værd at holde adskilt:
Er ordningen strukturelt misbrugt — eller er der tale om enkeltstående overtrædelser?
En fejlrate på over 50 procent i en stikprøve er ikke en tilfældig klynge af fejl. Det indikerer enten, at reglerne er svære at forstå og overholde, at sanktionerne ikke er afskrækkende nok, eller at en del arbejdsgivere bevidst bruger ordningen til at ansætte arbejdskraft på vilkår, de ikke ville kunne tilbyde en ordinær lønmodtager. Disse forklaringer udelukker ikke hinanden.
Er stikprøven repræsentativ?
Det er et legitimt metodisk spørgsmål. Stikprøver i tilsynssammenhæng er sjældent tilfældige i statistisk forstand — myndighederne retter ofte kontrollen mod de sager, hvor der allerede er mistanke eller risikosignaler. Det kan betyde, at den reelle andel af problematiske sager i hele ordningen er lavere end de 50-plus procent, stikprøven viste. Omvendt kan det også betyde, at problemerne er koncentreret præcis der, hvor misbrug er mest sandsynligt. Uden at kende udvælgelseskriterierne i detaljer kan vi ikke afgøre dette.
Hvem er praktikanterne, og hvilken sårbarhed befinder de sig i?
Landbrugspraktikanter er typisk unge mennesker fra lande uden for EU, der kommer til Danmark med et ønske om at arbejde og lære. De er afhængige af deres opholdstilladelse, som igen er knyttet til deres ansættelsesforhold. Den strukturelle afhængighed af arbejdsgiveren gør dem særligt sårbare over for udnyttelse: Risikoen for at miste opholdstilladelsen, hvis man klager eller forlader arbejdspladsen, kan effektivt holde folk i uacceptable forhold.
Hvad sker der, når SIRI finder brud?
Det er uklart fra det tilgængelige materiale, hvilke konsekvenser de konstaterede brud typisk får — for arbejdsgiverne og for praktikanterne. Mister praktikanten sin tilladelse? Bliver arbejdsgiveren sanktioneret? Eller afsluttes kontrollen med en advarsel? Disse spørgsmål er afgørende for at vurdere, om tilsynet reelt er afskrækkende.
Analyse
Landbrugspraktikantordningen befinder sig i et regulatorisk mellemrum, der er vanskeligt at håndhæve.
På den ene side er der et reelt behov i den danske landbrugssektor for sæsonarbejdskraft og kvalificeret arbejdskraft. Danmark har en stor og konkurrencedygtig landbrugssektor, og rekruttering fra udlandet er en etableret del af branchen. Ordningen giver — på papiret — mulighed for at kombinere arbejde med et uddannelsesmæssigt element, hvilket kan gavne både den enkelte og det land, vedkommende kommer fra.
På den anden side er betingelserne for ordningen åbenbart svære at kontrollere effektivt. Det er ikke som en fabrik med faste åbningstider og let tilgængeligt lønregnskab. Landbrugsbedrifter er spredte, arbejdstider er uregelmæssige, og praktikantens dagligdag er langt fra myndighedernes synsfelt.
Den nye hjemmel fra 1. juli 2022 til målrettede kontroller var et skridt i den rigtige retning. Men et tilsynsredskab er kun så effektivt som den kapacitet, der er til at bruge det. SIRIs kontrolrapport viser, at styrelsen er begyndt at bruge redskabet — og at resultaterne er alarmerende. Det rejser spørgsmålet om, hvor mange ressourcer der reelt er afsat til dette tilsynsområde, og om de er tilstrækkelige set i forhold til ordningens omfang.
Der er også et politisk ansvar at placere. Ordningen er ikke selvadministrerende. Den er vedtaget og opretholdt af Folketinget, og vilkårene for den — herunder sanktionsniveauet, kontrolkapaciteten og selve designet af ordningen — er politiske beslutninger. Hvis over halvdelen af kontrollerede sager viser brud, er det svært at argumentere for, at ordningen fungerer efter hensigten. Det er politikerne nødt til at forholde sig til.
Et centralt problem er asymmetrien i information og magt. Arbejdsgiveren kender reglerne og har ressourcer til at navigere systemet. Praktikanten kender måske ikke sine rettigheder, taler ikke nødvendigvis dansk, og befinder sig langt hjemmefra med en opholdstilladelse, der er betinget af ansættelsen. Den kombination skaber et strukturelt grundlag for udnyttelse, uanset om den er tilsigtet.
Det er også værd at bemærke, at ordningen er "omstridt", som Politiken skriver i overskriften — men det er en beskrivelse, der dækker over flere forskellige kritikpunkter. Fagbevægelsen har historisk set været bekymret for løndumping og konkurrence med danske lønmodtagere. Menneskerettighedsorganisationer er bekymrede for de individuelle praktikanters vilkår. Og nogle politikere mener, at ordningen i sin nuværende form slet og ret er for let at misbruge. Disse bekymringer hænger sammen, men de er ikke identiske, og løsningerne på dem kan pege i forskellige retninger.
Hvad vi savner for at drage mere præcise konklusioner, er:
- En opgørelse over, hvilke typer brud der er tale om, og hvor alvorlige de er
- Data på, hvilke konsekvenser brud får — for arbejdsgiver og praktikant
- En vurdering af, om stikprøven er repræsentativ for ordningen som helhed
- Tal for, hvor mange praktikanter der samlet set er i ordningen, og hvordan antallet har udviklet sig
Uden disse data kan vi konstatere, at der er et markant problem — men vi kan ikke præcist vurdere problemets fulde omfang eller de mest effektive løsninger.
Konklusion
Fundet er alvorligt og bør tages alvorligt: Mere end halvdelen af 181 kontrollerede landbrugspraktikantsager viste brud på betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen. Det er myndighedernes egne tal, ikke en interesseorganisations påstand.
Det betyder ikke nødvendigvis, at hele ordningen er rådden. Men det betyder, at den nuværende kombination af regler, kontrol og sanktioner ikke fungerer godt nok. Enten forstår arbejdsgiverne ikke reglerne — hvilket taler for bedre vejledning — eller også overholder de dem ikke, fordi det ikke kan betale sig — hvilket taler for skrappere sanktioner og mere systematisk tilsyn.
Den nye kontrolhjemmel fra 2022 er et redskab. Men et redskab løser ikke problemet alene. Det kræver tilstrækkelig kapacitet hos SIRI, klare konsekvenser for dem der bryder reglerne, og en politisk vilje i Folketinget til at tage stilling til, om ordningen i sin nuværende form kan forsvares.
De mest sårbare i denne sag er praktikanterne selv — mennesker, der er kommet til Danmark med forventning om et lovligt og meningsfyldt ophold, og som risikerer at ende i en situation, de ikke har mulighed for at forlade uden at miste deres opholdstilladelse. Det er en strukturel sårbarhed, som lovgiverne har skabt, og som de har et ansvar for at adressere.