Trumps trusler om told mod lande der beskatter amerikanske tech-giganter sætter EU og Danmark i et handelspolitisk krydspres – her er hvad der er på spil.
Konklusion
EU har juridisk ret til at beskatte digitale tjenester fra amerikanske virksomheder. Det er ikke til diskussion. Det politiske og handelspolitiske spørgsmål er et andet: hvad koster det at bruge den ret, når den amerikanske præsident truer med modtold?
Danmark og EU befinder sig i en situation, hvor en velbegrundet skattepolitik er blevet gjort til en brik i et handelspolitisk spil. Resultatet er et reelt dilemma: enten accepterer Europa, at amerikanske tech-giganter nyder en konkurrencefordel fremfor europæiske virksomheder, eller Europa risikerer en handelskrig med sin vigtigste allierede.
Der er ingen nem løsning. Men det er vigtigt at holde fast i, hvad konflikten reelt handler om – og hvad den ikke handler om.
Baggrund
Siden midten af 2010'erne har det stået klart, at det internationale skattesystem ikke var bygget til den digitale økonomi. Store amerikanske techvirksomheder som Google, Meta, Apple og Amazon tjener enorme beløb i europæiske lande uden at betale skat der, fordi de ikke har et fysisk "fast driftssted" i klassisk forstand. Overskuddet bogføres i lande med lav selskabsskat, og skatten betales et helt andet sted end der, hvor pengene tjenes.
Det skaber en skæv konkurrence. En dansk medievirksomhed eller en europæisk softwareudvikler betaler fuld selskabsskat i det land, de opererer i. Det gør Google og Meta ikke i samme grad.
Reaktionen fra Europa kom i to spor. Det ene var internationalt: gennem OECD og G20 forsøgte man at bygge et globalt minimumsskatteniveau op, kaldet Pillar One og Pillar Two. Det andet spor var nationale og regionale digitale tjenesteskatter, som Frankrig og Italien indførte, og som EU selv har overvejet. Her beskatter man typisk omsætningen – ikke overskuddet – fra store digitale platforme, netop fordi overskuddene er svære at spore.
Finansministeriet redegjorde allerede i 2019 for kompleksiteten i denne tilgang i et svar til Folketingets Finansudvalg. Her pegede ministeriet på, at der allerede dengang pågik et internationalt arbejde vedrørende beskatningen af den digitale økonomi, og at den amerikanske skattereform fra 2017 indeholdt den såkaldte GILTI-regel – Global Intangible Low Tax Income – som et forsøg på at beskatte amerikanske selskabers udenlandske immaterielle indkomster hjemme i USA. Finansministeriet understregede dengang, at en ensidig europæisk omsætningsskat rejste en række retlige og politiske spørgsmål.
Hvad sker der
I 2025 og 2026 har Donald Trump gentaget og skærpet sin handelspolitiske linje: lande der indfører digitale tjenesteskatter rettet mod amerikanske virksomheder, risikerer at blive mødt med told på deres eksport til USA.
EU svarede i juni 2026, ifølge DR Nyheder, at unionen har ret til at beskatte digitale tjenester og ikke vil lade sig diktere af Trumps trusler. Kommissionen holdt fast i, at beskatning af virksomheder der opererer på europæisk territorium er et suverænt anliggende.
Men udmeldingen fra EU afspejler en reel spænding. På den ene side er der lande som Frankrig, der har vedtaget og opkrævet en digital tjenesteskat i årevis. På den anden side er der lande, herunder Danmark, der har været tilbageholdende med at indføre ensidige nationale skatter, netop fordi man foretrak at afvente en global OECD-løsning.
Den globale løsning er endnu ikke faldet på plads. Trump-administrationen har signaleret stærk modstand mod OECD-aftalen, særligt Pillar One, der handler om at omfordele beskatningsretten til de lande, hvor de digitale tjenester bruges – ikke blot der, hvor virksomheden er registreret.
De centrale spørgsmål
Er EU's beskatning af digitale tjenester lovlig?
Ja. Suveræniteten til at beskatte virksomheder der opererer inden for EU's indre marked er ikke til juridisk diskussion. USA kan ikke forbyde EU at opkræve skat. Det USA kan gøre, er at indføre told på europæiske varer som et politisk svar. Det er en handelspolitisk reaktion, ikke et juridisk argument.
Hvad truer Trump med at gøre?
Trump har truet med told mod lande der indfører digitale tjenesteskatter. Den slags told rammer ikke tech-virksomhederne direkte – den rammer europæisk eksport. Det vil sige, at en dansk skat på Google potentielt kan gøre det dyrere for en dansk landmand eller en dansk medicinalvirksomhed at sælge til det amerikanske marked. Det er den reelle handelspolitiske asymmetri i konflikten.
Hvad er GILTI-reglen, og hvad har den med sagen at gøre?
Som Finansministeriet påpegede allerede i 2019, er GILTI – Global Intangible Low Tax Income – et amerikansk forsøg på at beskatte amerikanske selskabers lavt beskattede immaterielle indkomst i udlandet. Reglen var en del af Trumps skattereform i 2017. Fra et amerikansk perspektiv er argumentet, at USA allerede tager sig af problemet hjemme. Fra et europæisk perspektiv løser det ikke det grundlæggende problem: at overskud skabt i Europa beskattes lavt eller slet ikke i Europa.
Hvad betyder det for Danmark specifikt?
Danmark har ikke en selvstændig national digital tjenesteskat i dag. Danmark har i stedet støttet den internationale OECD-proces. Hvis den proces – som Trump nu modarbejder – bryder endeligt sammen, stilles Danmark og EU over for et valg: acceptere status quo eller indføre ensidige skatter og risikere handelspolitiske konsekvenser.
Analyse
Konflikten er reelt to ting på én gang: et skattepolitisk spørgsmål og et handelspolitisk magtspil.
Skattespørgsmålet er legitimt
Det er velbegrundet at ønske, at virksomheder der tjener penge i Europa, også betaler skat i Europa. Det er ikke protektionisme – det er det grundlæggende princip om, at skattebetalingen bør følge den økonomiske aktivitet. At det tilfældigvis er amerikanske virksomheder, der udgør de største digitale platforme i dag, er et resultat af markedsudviklingen, ikke et argument for at fritage dem.
Finansministeriets svar til Finansudvalget fra 2019 viste, at disse spørgsmål var velkendte og velanalyserede i det danske system længe inden den nuværende konflikt. Det internationale arbejde, som ministeriet dengang pegede på, har ikke ført til en bindende global løsning – og det er netop det tomrum, der nu skaber konflikten.
Handelspolitikken komplicerer det
Trumps argument er ikke skatteretligt – det er politisk. Han beskytter amerikanske virksomheders interesser ved at true med handelspolitiske konsekvenser. Det er en effektiv strategi, fordi den skaber splid i Europa: lande med stor eksportinteresse i det amerikanske marked – herunder Danmark – har stærke incitamenter til at undgå konfrontation.
Det sætter EU i en klassisk kollektiv handlingssituation. Hvis alle EU-lande holder sammen og indfører ensartede regler, er det sværere for USA at presse det ene land ad gangen. Hvis EU-landene handler individuelt, kan USA spille dem ud mod hinanden.
Asymmetrien i konflikten
Der er en grundlæggende asymmetri: de amerikanske techvirksomheder eksporterer digitale tjenester, som er meget svære at ramme med told. Europa eksporterer fysiske varer – biler, landbrugsprodukter, medicin – som er nemme at ramme med told. Det betyder, at USA har en håndgribelig modtrukkel, mens EU's modtræk er mere begrænset.
Det er ikke et argument for at opgive beskatningsretten. Men det er et argument for, at EU bør stå samlet og koordineret frem for at lade individuelle lande stå alene.
OECD-sporets skæbne
Den internationalt forhandlede løsning – særligt Pillar One i OECD-aftalen – var designet til netop at løse dette problem: at give markedslande (som EU-landene) en del af beskatningsretten over store multinationale digitale virksomheder. Hvis USA under Trump trækker sig fra eller underminerer denne aftale, efterlader det Europa med det dårligste af to verdener: ingen global løsning og et handelspolitisk pres mod at indføre nationale løsninger.
Det er vigtigt at understrege, at der hersker reel usikkerhed om, hvad Trump-administrationens endelige position på OECD-aftalen vil være. Politiske signaler er ikke det samme som bindende beslutninger. Men retningen er klar nok til at tage den alvorligt.
Hvad med forbrugerne og det europæiske digitale marked?
Et argument man hører, er at en digital tjenesteskat i sidste ende vil blive sendt videre til forbrugerne i form af højere priser på digitale tjenester. Det er et legitimt argument at tage seriøst, men det bør holdes op mod den konkurrenceskævvridning, der eksisterer i dag. Europæiske konkurrenter til de store amerikanske platforme opererer allerede under en anderledes skattebyrde. En digital tjenesteskat retter op på den skævhed – og giver EU-budgettet eller nationale statskasser ekstra midler, der i princippet kan bruges på andet.
Konklusion
EU og Danmark har juridisk ret til at beskatte digitale tjenester. Det er det enkle svar. Det svære svar er, hvad der er klogest at gøre givet de handelspolitiske realiteter.
Tre ting er klare:
Først: Spørgsmålet om digital beskatning er ikke nyt. Det er velbeskrevet i den internationale skattepolitiske litteratur og i den danske politiske debat siden mindst 2019. Det, der er nyt, er den amerikanskе præsidents åbne vilje til at bruge told som et handelspolitisk svar.
Dernæst: En koordineret EU-løsning er stærkere end nationale løsninger. Danmark alene er langt mere sårbart over for amerikanske handelstrusler end EU som helhed. Det taler for at prioritere fælles europæiske regler frem for at handle nationalt.
Endelig: Udsigten til en global OECD-løsning er usikker. Hvis den løsning ikke materialiserer sig, vil presset for europæiske ensidige tiltag stige. Det er et scenario, Danmark og EU bør forberede sig på – også handelspolitisk.
Det ville være uærligt at foregive, at der findes en løsning uden omkostninger. Der er reelle risici forbundet med at stå fast, og reelle omkostninger ved at give efter. Det, man kan sige med sikkerhed, er at et Europa der lader sig diktere ud af sin beskatningsret, sætter en farlig præcedens – ikke bare for digitale tjenester, men for fremtidige konflikter om, hvem der sætter reglerne for den globale økonomi.