Myndighedernes kontrol viser, at tre ud af fire kontrolbesøgte virksomheder bryder pesticidreglerne – ti er nu meldt til politiet.
Tre ud af fire bryder reglerne – og det er et folkesundhedsproblem
Når myndighederne møder op til kontrol hos de virksomheder, der håndterer pesticider i Danmark, er konklusionen nedslående klar: Tre ud af fire virksomheder overtræder reglerne. Ti virksomheder er nu meldt til politiet for at omgå pesticidreglerne. Det er ikke en marginal fejlrate. Det er en systemisk svigt i håndhævelsen af regler, der er sat i verden for at beskytte både forbrugere, landbrugsarbejdere og miljøet.
Sagen rejser tre grundlæggende spørgsmål: Hvad bryder virksomhederne reglerne for? Hvad ved vi om sundhedsrisikoen ved pesticider i den koncentration, danskerne møder dem? Og hvorfor er overtrædelsesraten så høj, at den nærmest er normen snarere end undtagelsen?
Baggrund
Pesticider er kemiske stoffer, der bruges til at bekæmpe skadedyr, svampe og ukrudt i landbruget og i private haver. I Danmark må pesticider kun bruges, hvis de er godkendt af Miljøstyrelsen, og der gælder strenge regler for, hvem der må købe og anvende dem, i hvilke mængder og til hvilke formål.
Reglerne er ikke tilfældige bureaukratiske påfund. De bygger på en vurdering af, at pesticider kan skade menneskers sundhed og økosystemer, hvis de bruges forkert eller i for store mængder. EU fastsætter maksimalgrænseværdier – såkaldte MRL-værdier (Maximum Residue Levels) – for, hvor mange pesticidrester der må findes i fødevarer. Disse grænseværdier er fastsat ud fra en forsigtighedsvurdering og tager højde for, at mennesker eksponeres via mange forskellige fødevarer over tid.
Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende pesticidrester i de fødevarer, der sælges i Danmark – både dansk producerede og importerede. Miljøstyrelsen og kommunerne fører tilsyn med, at virksomheder og professionelle brugere overholder reglerne for køb, opbevaring og brug af pesticider.
Hvad sker der
Politiken har afdækket, at ti virksomheder er meldt til politiet for at omgå pesticidreglerne. Overtrædelserne handler om bevidst omgåelse – ikke bare sjusk eller misforståelser. Det kan dreje sig om brug af ikke-godkendte midler, salg uden de påkrævede tilladelser eller brug af pesticider til formål, de ikke er godkendt til.
Det mest alarmerende tal i sagen er overtrædelsesraten: Tre ud af fire virksomheder, der er blevet kontrolleret, har overtrådt reglerne. Det betyder, at problemet ikke er begrænset til de ti virksomheder, der er meldt til politiet. De er blot toppen af isbjerget – de tilfælde, myndighederne har vurderet alvorlige nok til at overlade til politiet.
Fødevarestyrelsens pesticidrapport for 2022 giver et supplerende billede af, hvad der faktisk ender i danskernes mad. Rapporten dækker den danske pesticidkontrol og analyserer indholdet af pesticidrester i fødevarer solgt i Danmark. Den viser, at pesticidrester forekommer i en betydelig andel af de kontrollerede fødevarer – men at de fleste fund ligger under de tilladte grænseværdier. Rapporten finder dog også overskridelser, særligt i importerede produkter.
Det er vigtigt at skelne mellem to spor i denne sag: det ene handler om virksomheders overholdelse af regler for brug og salg af pesticider, det andet om, hvad der faktisk havner i maden. De to spor hænger sammen, men er ikke identiske.
De centrale spørgsmål
Hvad er den reelle sundhedsrisiko?
Det er et legitimt og svært spørgsmål. Grænseværdierne for pesticidrester i fødevarer er fastsat med en betydelig sikkerhedsmargin. En overskridelse af en grænseværdi i en enkelt fødevare betyder ikke nødvendigvis, at en forbruger er i akut fare. Men forsigtighedsprincippet er netop begrundet i, at vi ikke altid kender de kumulative effekter – altså hvad der sker, når man over tid spiser mange forskellige fødevarer, der hver for sig ligger tæt på eller over grænseværdierne.
Der er desuden særlig grund til bekymring for sårbare grupper: gravide, spædbørn og børn er mere følsomme over for hormonforstyrrende stoffer, som visse pesticider tilhører. Landbrugsarbejdere, der håndterer pesticider direkte, er en anden gruppe med forhøjet eksponering.
Hvorfor er overtrædelsesraten så høj?
Tre ud af fire er ikke et tal, der peger på enkelte brodne kar. Det peger på en branche, hvor regelefterlevelse ikke er normen. Det kan skyldes manglende viden, manglende kontrol eller en risikoberegning hos virksomhederne, hvor konsekvenserne ved at bryde reglerne ikke opvejer fordelene. Når kun ti virksomheder ud af mange overtrædelser meldes til politiet, signalerer det, at bødeniveauet eller sandsynligheden for alvorlige konsekvenser er lav nok til, at mange vælger at løbe risikoen.
Er kontrollen tilstrækkelig?
Det høje antal overtrædelser kan også afspejle, at kontrollen netop virker – at myndighederne finder det, de leder efter. Men det kan ligeså vel afspejle, at kontrollen er for sporadisk til at have en præventiv effekt. Hvis virksomheder ved, at sandsynligheden for kontrol er lav, og konsekvenserne ved at blive taget er begrænsede, er incitamentet til at overholde reglerne svækket.
Analyse
Overtrædelsesraten er ikke et tilfælde
En fejlrate på 75 procent er statistisk set ikke forenelig med en forklaring om enkelttilfælde eller uvidenhed. Det er en strukturel udfordring. Pesticidreglerne er komplekse – der er regler for godkendelse, opbevaring, transport, brug og bortskaffelse. Men kompleksitet forklarer ikke en rate, der er tre gange højere end regeloverholdelse.
Det er mere sandsynligt, at forklaringen er en kombination af: for sjælden kontrol, for lave sanktioner og for svag information til virksomhederne om, hvad der kræves af dem. Når ti virksomheder meldes til politiet, er det et signal om, at myndighederne tager de groveste sager alvorligt. Men det løser ikke den underliggende dynamik, hvor to tredjedele af de kontrollerede virksomheder bryder reglerne uden at ende hos politiet.
Hvad viser pesticidkontrollen af fødevarer?
Fødevarestyrelsens rapport fra 2022 viser resultater fra den løbende kontrol af pesticidrester i fødevarer. Rapporten dokumenterer, at pesticidrester forekommer i en stor andel af de undersøgte prøver, men at langt de fleste fund er under de tilladte grænseværdier. Der er dog fund over grænseværdierne, og disse er hyppigere i importerede produkter end i dansk producerede varer.
Det er en vigtig pointe: Pesticidkontrollens resultater viser ikke, at dansk produceret mad er fri for rester – men at importeret mad statistisk set er mere problematisk set fra en grænseværdibetragtning. Det understreger, at pesticidproblematikken ikke er afgrænset til Danmarks grænser. Danskernes eksponering afhænger af hele den globale fødevarekæde.
Rapporten kan ikke direkte kobles til de ti virksomheder, der er meldt til politiet. De to kontrolspor – virksomhedskontrol og fødevarekontrol – kører parallelt og måler forskellige ting. Men tilsammen tegner de et billede af en sektor under pres.
Konsekvenserne af manglende håndhævelse
Når reglerne konsekvent brydes uden mærkbare konsekvenser, underminerer det tilliden til reguleringen som helhed. Det skaber en konkurrencemæssig ulempe for de virksomheder, der overholder reglerne – de bærer omkostningerne ved compliance, mens konkurrenter kan skære hjørner. Det er ikke kun et sundhedsproblem. Det er også et markedsproblem og et retfærdighedsproblem.
For forbrugerne er konsekvensen en usikkerhed om, hvad der faktisk er i maden. Grænseværdierne giver en vis tryghed, men de forudsætter, at kontrollen fungerer. Hvis tre ud af fire virksomheder bryder reglerne, og kun de mest alvorlige overtrædelser fører til politianmeldelse, er der grund til at stille spørgsmål ved, om systemet reelt beskytter forbrugerne.
Hvad kan Folketinget og myndighederne gøre?
Der er ikke ét enkelt svar, men flere håndtag at trække i:
Øget kontrolhyppighed er det mest direkte virkemiddel. Hvis virksomheder ved, at sandsynligheden for kontrol er høj, stiger incitamentet til at overholde reglerne. Det kræver ressourcer til de kontrollerende myndigheder.
Højere sanktioner kan ændre risikokalkulen for virksomheder, der bevidst omgår reglerne. Bøder, der er lave i forhold til den gevinst, man opnår ved at bryde reglerne, har begrænset afskrækningseffekt.
Bedre vejledning til virksomheder kan reducere den del af overtrædelserne, der skyldes manglende viden. Reglerne er komplekse, og myndighederne kan spille en aktiv rolle i at gøre dem tilgængelige.
Transparens i kontrolresultater giver forbrugere og offentlighed mulighed for at følge udviklingen og lægger et ekstra pres på sektoren.
Det er dog vigtigt at være ærlig om, hvad vi ikke ved. Vi ved ikke præcist, hvilke typer overtrædelser der udgør de 75 procent. Vi ved ikke, om overtrædelserne primært handler om administrative fejl – forkert opbevaring, manglende dokumentation – eller om mere alvorlige overtrædelser som brug af forbudte midler. Den forskel har stor betydning for, hvor alvorlig den folkesundhedsmæssige risiko reelt er. De tilgængelige kilder svarer ikke fuldt ud på det spørgsmål.
Konklusion
At tre ud af fire kontrolbesøgte virksomheder overtræder pesticidreglerne er ikke acceptable tal. Det er et systemisk problem, ikke et problem med enkeltvirksomheder. Ti politianmeldelser er et signal om, at myndighederne tager de mest alvorlige sager alvorligt – men de adresserer ikke den underliggende kultur i en sektor, hvor regeloverholdelse er undtagelsen.
Fødevarestyrelsens kontrol af pesticidrester i fødevarer viser, at grænseværdierne i de fleste tilfælde overholdes – men at overskridelser forekommer, særligt i importerede produkter. Samlet tegner det et billede af en regulering, der er opbygget med gode intentioner, men som ikke håndhæves konsekvent nok til at have den ønskede effekt.
Det er Folketingets ansvar at sikre, at myndighederne har de ressourcer og det mandat, der kræves for at håndhæve reglerne effektivt. Og det er virksomhedernes ansvar at overholde dem – ikke kun når myndighederne kigger.
Forbrugerne betaler i sidste ende regningen, hvis systemet svigter: med usikkerhed om madens sikkerhed og med en potentiel sundhedsrisiko, vi endnu ikke kender det fulde omfang af.