Dominoeffekten i elnettet: Hvad ved vi om Danmarks risiko for kaskaderende strømsvigt?

En enkelt eksplosion udløste en kæde af fejl i det danske elnet – og Energinet advarer om, at det kan ske igen. Her er hvad vi ved om risikoen, og hvad der driver den.

Det vigtigste først

Energinet – det statsejede selskab der driver Danmarks el- og gastransmissionsnet – har offentligt advaret om risikoen for gentagelse af en dominoeffekt i elforsyningen. En eksplosion i nettet udløste en kaskade af fejl, der spredte sig gennem systemet på en måde, som operatørerne ikke fuldt ud havde forudset. Advarslen er usædvanlig direkte og kommer fra dem, der kender nettet indefra.

Det er ikke en hypotetisk fremtidsrisiko. Det skete. Og Energinet siger, at det kan ske igen.

Bag advarslen ligger to strukturelle problemer: udtjent udstyr der ikke er skiftet ud i tide, og investeringer i nettet der er forsinket i forhold til behovet. Kombineret med et elnet der er blevet mere komplekst – med mere vedvarende energi, mere digitalisering og mere grænseoverskridende handel – er resultatet et system under stigende pres.

Denne analyse ser på, hvad vi faktisk ved om risikoen, hvad forskningen siger om kaskaderende fejl i elnet, og hvad der skal til for at reducere sandsynligheden for et større strømsvigt.

Baggrund

Det danske elnet er en kritisk infrastruktur i ordets mest bogstavelige forstand. Uden strøm stopper hospitaler, vandforsyning, kommunikation, varmeforsyning og en lang række funktioner som det moderne samfund er totalt afhængigt af. Forsyningssikkerhed er ikke blot et teknisk spørgsmål – det er et beredskabsspørgsmål.

Ansvaret for den overordnede elforsyningssikkerhed ligger hos klima-, energi- og forsyningsministeren, mens Energinet efter elforsyningslovens § 27a har det operationelle ansvar for at opretholde balancen i nettet og sikre, at strømmen flyder. Det fremgår af Energistyrelsens oversigt over den danske elforsyningssikkerhed.

Danmark er ikke en ø i energimæssig forstand. Vi er tæt integreret i det europæiske elnet og handler løbende strøm med nabolandene. Den integration giver fleksibilitet, men skaber også afhængigheder: fejl i ét lands net kan under visse omstændigheder brede sig til nabosystemerne.

Det er præcis den slags spredning – en kaskade af fejl der trigges af én hændelse – som Energinet nu advarer om.

Hvad skete der

Ingeniørens artikel beskriver, hvordan en eksplosion i elnettet ikke blot skabte en lokal fejl, men udløste en kæde af efterfølgende fejl. Det er det, fagfolk kalder en kaskaderende fejl eller dominoeffekt: én komponent fejler, det øger belastningen på nabokomponenter, nogen af dem fejler også, og processen fortsætter.

Energinet har ifølge artiklen udtrykt bekymring for, at det samme scenarie kan gentage sig. Det er en usædvanlig åben erkendelse fra en systemoperatør. Normalt kommunikerer denne type organisationer med stor forsigtighed om svagheder i kritisk infrastruktur.

At Energinet vælger at advare offentligt, er i sig selv et signal om, at internt vurderes risikoen som reel og tilstrækkeligt alvorlig til at kræve opmærksomhed.

De centrale spørgsmål

Tre spørgsmål er afgørende for at forstå situationen:

1. Hvad gør kaskaderende fejl særligt farlige? En simpel fejl i ét punkt kan håndteres. En kaskade er fundamentalt anderledes, fordi den spreder sig hurtigere end operatørerne kan reagere, og fordi den kan involvere komponenter der er geografisk spredte og teknisk forskelligartede.

2. Hvad driver risikoen i det danske net specifikt? Udtjent udstyr og forsinkede netinvesteringer er de to faktorer Energinet selv peger på. Men der er også strukturelle faktorer i det europæiske net, der øger kompleksiteten generelt.

3. Hvad kan reducere risikoen? Det handler om en kombination af fysiske investeringer, bedre overvågning og kontrol, og organisatorisk beredskab – herunder øvede procedurer for, hvad der sker når kaskaden begynder.

Analyse

Kaskaderende fejl: Hvad forskningen fortæller os

Forskning i kaskaderende fejl i elnet er et veletableret felt. En gennemgang fra 2023 i tidsskriftet Frontiers in Energy Research (Islam, Lin og Vokkarane) dokumenterer, hvordan moderne elnet er cyber-fysiske systemer: den fysiske infrastruktur og de digitale styresystemer er tæt sammenvævede. Det skaber nye sårbarheder, fordi en fejl i den digitale del kan udløse fysiske fejl og omvendt.

Forfatterne konkluderer, at cyber-fysiske kaskader er fundamentalt sværere at håndtere end rent fysiske fejl, fordi de kan opstå og sprede sig ad kanaler som traditionelle beredskabsplaner ikke er designet til at adressere.

En nyere artikel fra 2025 (Zhang og Zhao) peger på, at eksisterende systemer til at kontrollere kaskaderende fejl behandler alle knudepunkter i nettet ens – men i virkeligheden er visse knudepunkter afgørende for, om en fejl spreder sig eller stoppes. Hvis disse nøgleknudepunkter ikke identificeres og beskyttes særligt, undervurderer man systematisk risikoen.

Det er en pointe med direkte relevans for det danske net: ikke alle komponenter er lige vigtige. Et udtjent anlæg i en perifer del af nettet er ikke det samme som et udtjent anlæg i et centralt koblingspunkt.

En russisk analyse fra 2025 (Kosinov og Monoenkova) understreger, at cyberrobusthed og fysisk robusthed ikke kan adskilles i moderne elnet. Angreb eller fejl i styresystemerne kan trigge fysiske kaskader, og fysiske fejl kan kompromittere det digitale overblik operatørerne er afhængige af for at reagere.

Endelig viser en analyse fra 2026 (Liu, Li og Yang) en ny faktor: de kraftige og uforudsigelige strømforbrug fra AI-datacentre lægger et nyt og svingende pres på nettet. Danmarks position som attraktivt land for datacentre – bl.a. på grund af grøn energi og geografisk placering – er dermed ikke blot en erhvervsgeografisk kendsgerning, men en potentiel belastningsfaktor for forsyningssikkerheden. Forskningen viser, at AI-datacentres dynamiske belastningsmønstre øger risikoen for blackout under visse netbetingelser.

Udtjent udstyr: Et velkendt problem

Det er ikke første gang, udtjent udstyr i kritisk infrastruktur diskuteres i Danmark. Energistyrelsens rammer for elforsyningssikkerhed forudsætter løbende vedligehold og fornyelse. Problemet er, at investeringscyklusserne i elnettet er lange – det tager årtier at bygge og udskifte infrastruktur – og at pres på anlægsøkonomien kan forsinke nødvendige udskiftninger.

Når Energinet advarer om, at udtjent udstyr kombineret med forsinkede netinvesteringer skaber risiko, er det en faglig vurdering fra dem der kender tilstanden af den konkrete infrastruktur indefra. Det er ikke en hypotetisk bekymring.

Den konkrete udfordring er, at nettet i dag håndterer en mere kompleks opgave end det blev designet til. Vindkraft og solenergi producerer strøm variabelt og er geografisk fordelt på en anden måde end de store centrale kraftværker. Det kræver mere sofistikeret styring og mere robuste forbindelsespunkter. Hvis udstyret ikke er fulgt med, opstår der flaskehalse og svagheder.

Det europæiske perspektiv

Danmark er som nævnt tæt integreret i det europæiske elnet. ENTSO-E, det europæiske netværk af transmissionssystemoperatører, udgiver løbende rapporter om forsyningssikkerhed og risici i det fælles europæiske net. Den integration betyder, at en større fejl i det danske net potentielt kan sprede sig, og at fejl udefra potentielt kan påvirke Danmark.

Det er ikke en teoretisk risiko – Europa har oplevet større netsammenbruds-hændelser, hvor fejl i ét land hurtigt spredte sig til naboer. Den grundlæggende fysiske mekanik er veldokumenteret.

For Danmark betyder det, at forsyningssikkerheden ikke kun afhænger af investeringer i det danske net, men også af koordinering med europæiske partnere og fælles procedurer for hvad der sker, når kaskaden begynder.

Beredskab: Hvad sker der hvis det går galt?

Et stort strømsvigt har dokumenterede og massive samfundsøkonomiske konsekvenser. Hospitaler skifter til nødstrøm, men kapaciteten er begrænset. Vandforsyning, spildevand og varmeforsyning kan falde ud. Trafikinfrastruktur – herunder jernbaner og signalsystemer – lammes. Digital kommunikation holder i en periode på batterier, men ikke ubegrænset.

Jo længere et strømsvigt varer, desto større er konsekvenserne – og de eskalerer ikke lineært, men eksponentielt. Et svigt på to timer er ikke bare dobbelt så alvorligt som et svigt på én time; det er langt værre, fordi stadig flere backup-systemer løber tør.

Beredskabsplanlægning for strømsvigt er et nationalt ansvar, men det er en planlægning der kræver opdaterede risikovurderinger. Hvis Energinets vurdering er, at risikoen for kaskaderende fejl er steget, bør det afspejle sig i beredskabsplanlægningen – på tværs af alle sektorer der er afhængige af elforsyning.

Hvad vi ikke ved

Det er vigtigt at være ærlig om usikkerheden. Vi ved ikke præcist, hvor stor sandsynligheden er for et større kaskaderende strømsvigt i Danmark inden for et givent tidsrum. Det har Energinet ikke sat konkrete tal på offentligt, og de data der ville kræves for at lave en præcis beregning, er dels ikke offentligt tilgængelige, dels svære at modellere.

Vi ved heller ikke, i hvilken grad de identificerede problemer – udtjent udstyr og forsinkede investeringer – allerede er under adressering. Energinets advarsel er offentlig, men den interne status på afhjælpning er ikke det.

Det vi ved, er at Energinet selv vurderer risikoen som reel, at forskningen dokumenterer de mekanismer der gør kaskaderende fejl farlige, og at den generelle kompleksitet i elnettet stiger.

Konklusion

Energinets advarsel om dominoeffekter i elforsyningen bør tages alvorligt – ikke fordi den er alarmistisk, men fordi den er faglig og konkret. Den bekræftes af, at en kaskade allerede er sket én gang, og af, at de strukturelle faktorer bag risikoen – udtjent udstyr, forsinkede investeringer, stigende kompleksitet – er reelle og veldokumenterede.

Forskningen er entydig på et punkt: kaskaderende fejl i moderne elnet er sværere at forudsige og håndtere end simple punktfejl, fordi nettet er et komplekst system hvor fejl spreder sig ad uventede kanaler. Identifikation af kritiske knudepunkter og særlig beskyttelse af dem er afgørende. Adskillelsen mellem cybersikkerhed og fysisk sikkerhed er kunstig i et net der er cyber-fysisk integreret.

Danmark har et velfungerende system for elforsyningssikkerhed med klare ansvarslinjer. Men et velfungerende system med forældet infrastruktur er stadig et sårbart system.

Tre ting er nødvendige nu:

Investering. Forsinkede netinvesteringer skal adresseres, og udtjent udstyr skal systematisk identificeres og udskiftes – med prioritering af de komponenter der er mest kritiske for systemets robusthed.

Identifikation af nøgleknudepunkter. Ikke al infrastruktur er lige vigtig. En risikobaseret tilgang kræver, at man ved præcis hvilke komponenter der, hvis de fejler, kan udløse en kaskade.

Opdateret beredskabsplanlægning. Hvis risikobilledet har ændret sig, skal beredskabsplanerne følge med – på tværs af sektorer og på tværs af den offentlige og private sektor.

Energinet har advaret. Spørgsmålet er, om advarslen fører til handling.