Droner og antidronesystemer i dansk forsvar: Hvad anskaffer vi og hvorfor?

Danmark investerer massivt i droner og antidronesystemer efter erfaringerne fra Ukraine – her er hvad vi køber, hvad det koster, og hvad det betyder for vores forsvar.

Det korte svar

Danmark bruger over to milliarder kroner på at opgradere sit forsvar med droner og systemer til at nedkæmpe fjendtlige droner. Indkøbene er fremrykket og delvist hastegennemført, fordi krigen i Ukraine har vist, at droner er blevet en central del af moderne krigsførelse – og fordi en bølge af dronehændelser over dansk territorium har skabt politisk pres for hurtig handling. Eskadrille 729 er allerede oprettet, haglgeværer er fremrykket til infanteriet, og Finansudvalget har givet grønt lys. Men spørgsmålene om, hvad vi præcist køber, hvad det kan, og om det er nok, fortjener en grundigere gennemgang.

Baggrund

Droner er ikke længere et nichevåben forbeholdt stormagter med store budgetter. Krigen i Ukraine har demonstreret, at billige kommercielle droner kan bruges til rekognoscering, målretning og direkte angreb – og at avancerede militære droner kan ændre slagmarkens dynamik på et øjeblik.

For Danmark kom det politiske vendepunkt ikke kun fra Ukraine. En serie af dronehændelser over dansk territorium – herunder over militære anlæg og kritisk infrastruktur – gjorde det tydeligt, at truslen ikke er abstrakt eller fjern. Den er konkret og hjemlig.

Det er denne kombination af internationale erfaringer og nationale hændelser, der har drevet de seneste måneders hastige indkøbsbeslutninger. Som det hedder i begrundelsen fra Forsvarsministeriet: "De seneste ugers dronehændelser har skabt" et behov for at handle nu frem for at vente på den langsomme, normale anskaffelsesproces.

Danmark er desuden forpligtet gennem NATO til at bidrage til alliancens samlede kapacitet – herunder inden for det der på militærsprog kaldes C-UAS (Counter-Unmanned Aerial Systems), altså systemer til at bekæmpe fjendtlige droner.

Hvad sker der

2,1 milliarder kroner til dronebekæmpelse og overvågning

Det mest markante enkeltbeløb er de 2,1 milliarder kroner, som Danmark afsætter til anskaffelse af dronebekæmpelseskapaciteter og overvågning. Ifølge Forsvarsministeriet skal kapaciteterne bruges til at forsvare tætbefolkede områder, kritisk infrastruktur samt militære enheder og etablissementer.

Det er et bredt formål, der dækker over meget forskelligartede systemer – fra avanceret radardetektion og elektronisk krigsførelse til fysisk nedkæmpelse af droner i luften.

Folketingets Finansudvalg siger ja

Regeringen har fået Folketingets Finansudvalgs tilslutning til indkøb af en række kapaciteter. Det er den parlamentariske godkendelse, der formelt muliggør udgifterne uden for de normale budgetprocesser.

Forsvaret citerer direkte fra begrundelsen: "Erfaringerne fra frontlinjen i Ukraine viser med al tydelighed, hvor stor" betydning droner har fået. Det er ikke diplomatisk pynt – det er kernen i argumentet for hasteproceduren.

Finansudvalgets rolle er her central. Normalt kræver større forsvarsindkøb lange godkendelsesprocesser. Når regeringen går til Finansudvalget med en hasteansøgning, signalerer det, at man vurderer truslen som tilstrækkeligt akut til at afvige fra standardproceduren.

Eskadrille 729 er oprettet

Et konkret organisatorisk skridt er oprettelsen af Eskadrille 729 i Flyvevåbnet. Den nye eskadrille skal være hjemsted for de fire fjernbemandede, langtrækkende luftfartøjer, som Forsvaret for nylig har indgået aftale om at købe.

Disse luftfartøjer – teknisk set droner, men i den tunge, militære kategori – kan bruges til rekognoscering, overvågning og potentielt andre opgaver over store geografiske områder. At Forsvaret opretter en dedikeret eskadrille understreger, at man betragter dette som en permanent og voksende kapacitet, ikke et midlertidigt supplement.

Eskadrillens oprettelse er også fulgt op med tests, hvor droner har ageret både som "ven" og "fjende" – altså både som egne ressourcer og som simulerede trusler, man øver sig i at bekæmpe. Det giver indsigt i begge sider af dronekampen.

Haglgeværer til infanteriet – fremrykket

Et mere jordnært, men praktisk vigtigt element er fremrykningen af haglgeværer til infanteriet. En længe planlagt anskaffelse er fremrykket, så en stor del af haglgeværerne er på vej til infanterikampkøretøjerne hurtigere end oprindeligt planlagt.

Det lyder måske primitivt sammenlignet med avancerede radarsystemer og elektronisk krigsførelse – men erfaringerne fra Ukraine viser, at billige kommercielle droner på kort afstand er en reel trussel, og at det ofte er hurtigere og billigere at skyde dem ned med konventionelle våben end at aktivere dyre missilsystemer. Haglgeværer er et lavteknologisk svar på et reelt problem.

De centrale spørgsmål

Hvad er truslen præcist? Det offentlige grundlag beskriver truslen i brede termer: dronehændelser over dansk territorium, erfaringer fra Ukraine, behov for at beskytte kritisk infrastruktur. Den konkrete efterretningsvurdering bag beslutningerne er ikke offentliggjort, hvilket er normalt i forsvarssammenhæng – men det gør det svært for offentligheden at vurdere, om reaktionen er proportional.

Er det nok? Det er et åbent spørgsmål. To milliarder kroner lyder af meget, men dronekapaciteter er dyre, trusselsbilledet udvikler sig hurtigt, og det man køber i dag kan være teknologisk forældet om fem år. Ukraine-krigen viser, at der er tale om en teknologisk rustningsspiral, hvor forsvar og angreb hele tiden tilpasser sig hinanden.

Hvem leverer systemerne? Det er ikke fuldt ud offentliggjort, hvilke leverandører der vinder kontrakterne. I forsvarsindkøb er dette normalt af hensyn til sikkerhed og forhandlinger, men det rejser legitime spørgsmål om afhængighed af specifikke landes teknologi og om dansk industrideltagelse.

Hvad med den civile luftfart og retssikkerheden? Antidronesystemer – særligt dem der bruger elektronisk krigsførelse som jamming – kan forstyrre civil luftfart, GPS-navigation og kommunikation. Det er et regulatorisk og sikkerhedsmæssigt spørgsmål, der kræver tæt koordination med Trafikstyrelsen og NATO-partnere. Dette aspekt er ikke behandlet i de foreliggende officielle udmeldinger.

Analyse

Ukraine-erfaringernes reelle betydning

Krigen i Ukraine har på under tre år fundamentalt ændret, hvordan militæreksperter og forsvarsplanlæggere tænker om droner. Det er ikke overdrivelse – det er dokumenteret af militæranalytikere og bekræftet af de beslutninger, allierede lande træffer.

Erfaringerne viser tre ting med særlig klarhed: For det første er billige droner effektive til rekognoscering og måludpegning, selv uden direkte angrebsfunktion. For det andet kan masseangreb med droner overbelaste selv avancerede luftforsvarssystemer. For det tredje kræver effektiv dronebekæmpelse et lag af kapaciteter – fra elektronisk forstyrrelse til fysisk nedkæmpning – fordi ingen enkelt teknologi er tilstrækkelig.

Det er denne erkendelse, der ligger bag det brede spektrum af indkøb: fra haglgeværer til langtrækkende overvågningsdroner.

Hasteproceduren: Nødvendighed eller bekymring?

Finansudvalgets tilslutning uden om de normale budgetprocesser er et stærkt virkemiddel, men også et der bør bruges med mådehold. I dette tilfælde er det vanskeligt at afvise begrundelsen: dronehændelser over dansk territorium er dokumenterede, og den geopolitiske situation i Europa er reel.

Omvendt er hasteindkøb forbundet med risici. Konkurrencen mellem leverandører reduceres, muligheden for grundig teknisk vurdering forkortes, og parlaments-kontrollen er mere begrænset end ved normale anskaffelsesprogrammer. Det er afvejninger, som man kun begrænset kan bedømme udefra baseret på de offentlige oplysninger.

Organisatorisk modenhed: Eskadrille 729 som signal

Oprettelsen af Eskadrille 729 er ikke blot et organisationsdiagram. Det signalerer, at Flyvevåbnet institutionaliserer dronekapaciteten – med egen uddannelse, drift, vedligehold og doktrin. Det er en vigtig forskel fra at købe et system og placere det i en eksisterende enhed.

Erfaringer fra andre NATO-lande viser, at den organisatoriske og doktrinære tilpasning tager mindst lige så lang tid som selve anskaffelsen. At Danmark starter denne proces nu er positivt, men det vil tage år, før kapaciteten er fuldt operationel og integreret.

Lavteknologi som del af svaret

Fremrykningen af haglgeværer fortæller noget vigtigt om, hvordan man nu tænker om luftforsvar. Det er ikke kun et spørgsmål om de dyreste og mest avancerede systemer – det handler om at have svar på trusler på alle niveauer. En kommerciel drone til 5.000 kroner bør ikke kræve aktivering af et missilsystem til 500.000 kroner for at blive neutraliseret.

Det er en pragmatisk tilgang, der afspejler Ukraine-erfaringerne direkte.

Hvad vi ikke ved

Der er reelle huller i den offentlige information. Vi kender ikke de præcise tekniske specifikationer for de systemer, der indkøbes. Vi ved ikke, hvilke leverandører der er valgt, og dermed hvilke teknologiske og geopolitiske afhængigheder der skabes. Vi kender ikke den fulde efterretningsvurdering bag hastebeslutningerne.

Det er ikke kritik af myndighederne – en del af dette er legitimt hemmeligholdt af sikkerhedshensyn. Men det betyder, at enhver ekstern vurdering af, om disse indkøb er de rigtige, nødvendigvis vil være ufuldstændig.

Konklusion

Danmark handler nu og handler bredt. De over to milliarder kroner, Finansudvalgets hastegodkendelse, oprettelsen af Eskadrille 729 og fremrykningen af haglgeværer til infanteriet tegner et billede af et forsvar, der forsøger at indhente efterslæbet på dronekapacitet i et tempo, som den normale anskaffelsesproces ikke tillader.

Begrundelsen er solid: Ukraine-erfaringerne er reelle, dronehændelser over dansk territorium er dokumenterede, og NATO-forpligtelserne kræver bidrag til alliancens samlede kapacitet.

Det åbne spørgsmål er ikke, om vi skal investere i disse kapaciteter – det er der bred politisk enighed om – men om vi investerer i de rigtige systemer, med de rigtige leverandører, i det rigtige tempo, og med den nødvendige organisation og doktrin til at udnytte dem effektivt. De svar vil kun blive synlige over tid, efterhånden som kapaciteterne tages i brug og testes mod en trussel, der selv udvikler sig hurtigt.