Dokumenter afslører, at fingeraftryk i tusindvis af straffesager gennem årrækker har været fejlbehæftede — gerningsmænd kan være gået fri, og uskyldige kan være blevet registreret på sager, de aldrig var involveret i.
Konklusion
Politiets fingeraftryksregister har i årevis indeholdt fejl, der potentielt har påvirket udfaldet af straffesager. Rigspolitiet erkender problemet og har iværksat tiltag for at rette fejlene, men omfanget er fortsat ikke fuldt kortlagt, og det er uklart, om afsluttede sager vil blive genoptaget. Det er et alvorligt retssikkerhedsproblem, der kræver åbenhed, systematisk gennemgang og politisk stillingtagen.
Nøglepunkter:
- Fejl i Det Centrale Fingeraftryksregister har ført til, at personer er blevet registreret på sager, de ikke var involveret i.
- Rigspolitiet nedsatte i 2020 en arbejdsgruppe til at rette fejlene.
- Regler om sletning af fingeraftryk er endnu ikke fuldt implementeret.
- Det er uvist, om fejlene har ført til frifindelser af skyldige eller uretmæssige sigtelser af uskyldige — og ingen myndighed har offentliggjort et samlet svar.
Baggrund
Fingeraftryk er et af de ældste og mest anvendte redskaber i kriminalefterforskning. Tanken er enkel: efterlader en gerningsmand sine aftryk på et gerningssted, kan politiet sammenholde dem med registrerede aftryk i en database og identificere den pågældende. I Danmark varetager Det Centrale Fingeraftryksregister denne funktion under Rigspolitiet.
Registret indeholder fingeraftryk fra personer, der har været sigtet eller dømt for strafbare forhold. Det bruges aktivt i efterforskning af alt fra indbrud til voldssager, og det er dermed et centralt redskab i dansk politis daglige arbejde.
Det er netop derfor, at afsløringen fra Ingeniøren er alvorlig: Dokumenter fra Nationalt Serologisk og Kriminalteknikcenter (NSK) og Rigspolitiet viser, at registret i årevis har indeholdt fejl. Fejl, der kan have fået direkte konsekvenser for, om gerningsmænd er blevet identificeret — eller ikke.
Hvad sker der
Ingeniørens afsløring dokumenterer, at fingeraftryksregistret har indeholdt fejl i et omfang, der har berørt tusindvis af straffesager. Fejlene betyder ifølge de fremlagte dokumenter, at gerningsmænd kan være gået fri, fordi en sammenligning ikke har givet et korrekt match — eller at registreringen slet ikke har fungeret efter hensigten.
Rigspolitiet bekræftede allerede i april 2020 over for offentligheden, at der var sket fejl i personregistreringer. I en meddelelse fra Rigspolitiet fremgår det, at "personer fejlagtigt er blevet registreret på sager, som de ikke har været involveret i," og at politiet derfor nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle sikre, at alle fejl blev rettet.
Det er altså ikke en ny viden, at der har eksisteret fejl. Det nye er omfanget og den konkrete dokumentation for, at fejlene kan have påvirket straffesager direkte — ikke blot administrative registreringer.
Hertil kommer, at Rigspolitiet ifølge politiets egne oplysninger om brug af personoplysninger endnu ikke har implementeret reglerne om sletning fuldt ud. Det gælder blandt andet reglen om sletning straks efter grundløs sigtelse og sletning ti år efter frifindelse eller afgørelse om påtaleopgivelse. Det betyder, at der potentielt stadig findes fingeraftryk i systemet, som slet ikke burde være der.
De centrale spørgsmål
Fejlene rejser en række konkrete og akutte spørgsmål, som myndighederne endnu ikke har besvaret fyldestgørende:
1. Hvad er det præcise omfang? Hvor mange sager er berørt? Rigspolitiet har ikke offentliggjort et samlet tal, og arbejdsgruppen nedsat i 2020 har ikke afrapporteret offentligt på en måde, der giver borgerne et klart billede af skadens størrelse.
2. Er der sket fejlregistreringer, der har ført til uretmæssige sigtelser? Hvis uskyldige er blevet registreret på sager, de ikke var involveret i, kan det have fået konsekvenser for dem — ikke blot administrative, men også retlige. En person med fejlagtige registreringer i registret kan i teorien have fremstået som mere belastet, end vedkommende reelt er.
3. Er gerningsmænd gået fri som følge af fejlene? Det er det mest graverende scenarie. Hvis fingeraftryk fra gerningssteder ikke er blevet matchet korrekt, kan det betyde, at politiet har opgivet efterforskning af sager, hvor en match faktisk fandtes — men ikke blev fundet på grund af fejlen.
4. Hvad sker der med afsluttede sager? Dansk ret giver mulighed for genoptagelse af straffesager under bestemte betingelser. Men genoptagelse kræver, at der er grundlag for at antage, at en fejl har haft afgørende betydning for udfaldet. Spørgsmålet er, om politiet eller anklagemyndigheden systematisk vil gennemgå sager, der kan være berørt.
5. Hvornår er reglerne om sletning implementeret fuldt ud? Rigspolitiet har selv erkendt, at implementeringen af slettereglerne er i gang — men ikke afsluttet. Det er et problem både i forhold til persondataretten og i forhold til tilliden til registrets integritet.
Analyse
Et strukturelt problem, ikke en enkeltfejl
Det ville være fristende at fremstille sagen som en teknisk fejl, der er ved at blive rettet. Men det billede holder ikke. Rigspolitiets egen erkendelse fra 2020 viser, at fejlene ikke er opstået fra den ene dag til den anden — de har eksisteret over en årrække og berørt et stort antal sager. Det er et strukturelt problem i et kritisk strafferetsligt register.
Det centrale fingeraftryksregister er ikke en perifer database. Det er et kerneværktøj i kriminalefterforskning. Når et sådant register fejler, fejler et grundlæggende element i retshåndhævelsen. Og i modsætning til mange andre fejl i det offentlige system kan fejl her have irreversible konsekvenser: sager, der ikke blev opklaret, og dommefældelser — eller frifindelser — baseret på ukorrekte tekniske oplysninger.
Manglende transparens forværrer problemet
Et af de mest bekymrende aspekter ved sagen er fraværet af systematisk, offentlig kommunikation. Rigspolitiet meddelte i 2020, at en arbejdsgruppe var nedsat. Men hvad er der sket siden? Hvor mange fejl er rettet? Hvor mange sager er gennemgået?
Offentligheden — og de borgere, der potentielt er berørt — har ikke fået svar. Det er ikke blot et kommunikationsproblem. Det er et retssikkerhedsproblem. Borgere, der er registreret fejlagtigt, har krav på at vide det. Og de har krav på, at fejlen rettes.
Hertil kommer, at slettereglerne ifølge Rigspolitiets egne oplysninger endnu ikke er fuldt implementeret. En person, der er blevet grundløst sigtet, burde ifølge reglerne få sine fingeraftryk slettet straks. Hvis det ikke sker konsekvent, er der tale om en systematisk overtrædelse af de regler, der skal beskytte borgerne.
Retssikkerhedens kerne
Retssikkerhed handler grundlæggende om, at borgere kan forvente, at staten behandler dem korrekt — at beviser er pålidelige, at registre er korrekte, og at fejl får konsekvenser. Ikke for borgerne, men for systemet, der har begået fejlene.
I denne sag er der risiko for, at retssikkerheden er brudt på begge sider af skranken: Uskyldige kan have fået fejlagtige registreringer knyttet til deres navn. Og skyldige kan være gået fri, fordi det tekniske system, der skulle identificere dem, ikke fungerede.
Ingen af delene er acceptabelt. Men det andet scenarie — at gerningsmænd er gået fri — er politisk og retsligt det mest eksplosive. Det rammer kernen i strafferettens formål: at identificere og retsforfølge dem, der begår lovovertrædelser.
Hvad kræves der nu?
For det første kræves der en fuldstændig, offentlig kortlægning af fejlenes omfang. Ikke en intern arbejdsgruppe, men en uafhængig gennemgang med offentlig afrapportering.
For det andet bør Rigsadvokaten tage stilling til, om afsluttede sager, der kan have været berørt af fejlene, skal genoptages systematisk — frem for at overlade det til de enkelte borgere at anmode om genoptagelse, hvilket kræver ressourcer og juridisk viden, de færreste har.
For det tredje bør Folketinget stille krav om en redegørelse fra justitsministeren og Rigspolitiet. Fingeraftryksregistret er et offentligt magtmiddel. Når det fejler i årevis, uden at der er sket en sammenhængende offentlig afrapportering, er det et spørgsmål for den demokratiske kontrol — ikke kun for den administrative.
Hvad vi ikke ved
Det er vigtigt at være ærlig om, hvad vi ikke ved. Vi kender ikke det præcise antal sager, der er berørt. Vi ved ikke, om der er konkrete eksempler på domme eller frifindelser, der direkte kan tilskrives fejlene. Og vi ved ikke, om den arbejdsgruppe, Rigspolitiet nedsatte i 2020, har løst problemet — eller blot afdækket det.
Ingeniørens afsløring er et vigtigt bidrag til den offentlige debat, men den er ikke udtømmende. Der er brug for yderligere dokumentation, og myndighederne har en pligt til at fremlægge den.
Konklusion
Fejlene i Det Centrale Fingeraftryksregister er ikke en teknisk detalje. De er et udtryk for, at et af strafferetsplejens vigtigste redskaber har fungeret mangelfuldt i årevis — og at den offentlige og politiske reaktion har været utilstrækkelig.
Rigspolitiet har erkendt problemet og sat en arbejdsgruppe på opgaven. Men erkendelse og handling er to forskellige ting. Så længe der ikke foreligger en fuldstændig, uafhængig kortlægning af fejlenes omfang og konsekvenser, og så længe slettereglerne ikke er fuldt implementeret, er problemet ikke løst.
Retssikkerhed kræver ikke blot, at fejl rettes. Det kræver, at de rettes åbent, systematisk og med konsekvenser for de sager, der allerede er afsluttet. Det er det mindste, borgerne har krav på af et system, de er forpligtet til at stole på.