Kun 4 ud af 50 datacentre leverer faktisk overskudsvarme til danske forbrugere — her er de tekniske, økonomiske og politiske grunde til, at det går så langsomt.
Det korte svar
Danmark har tiltrukket massive datacentre med et delvist argument om, at de kan varme danske hjem. Det holder ikke i praksis. Energistyrelsens egne tal viser, at kun 4 ud af knap 50 datacentre faktisk leverer overskudsvarme til fjernvarmenettet. Resten slipper varmen ud i luften. Problemet er ikke ond vilje — det er en kombination af tekniske begrænsninger, manglende incitamenter, dårlig geografisk placering og en politisk fortælling, der løb foran virkeligheden.
Baggrund
Da de store tech-giganter begyndte at etablere datacentre i Danmark fra midten af 2010'erne, fulgte en optimistisk fortælling med. Danmark er et koldt land med et veludviklet fjernvarmenet og ambitiøse klimamål. Datacentre producerer enorme mængder varme som biprodukt af deres servere. Conclusionen syntes indlysende: Her var en varmekilde, der allerede fandtes, og som bare ventede på at blive udnyttet.
Politikere og brancheorganisationer fremhævede overskudsvarme som et af de tungeste argumenter for at lade datacentrene bygge. Facebook — i dag Meta — fik tilladelse til et kæmpe datacenter i Odense delvist med det argument, at det skulle levere overskudsvarme til byen. Energistyrelsen analyserede potentialet. Fjernvarmebranchen regnede på tallene.
Men løfterne er ikke indfriet. Ingeniøren har i 2025 kortlagt, at næsten al overskudsvarme fra de danske datacentre stadig går tabt. Bladet citerer aktører i branchen for at kalde det "vanskeligere, end de fleste forestillede sig." Det er en ærlig indrømmelse — men den rummer en større og mere systematisk forklaring, end den umiddelbart lader til.
Hvad sker der
Energistyrelsen offentliggjorde i januar 2022 en analyse af datacentrenes elforbrug i Danmark. Den slog fast, at den samlede installerede effekt i de danske datacentre er betydelig, og at varmeproduktionen principielt er enorm. Servere omdanner næsten al den elektricitet, de forbruger, til varme. Et datacenter er i princippet en meget stor elektrisk varmeovn — bare med regnekraft som biprodukt.
Alligevel viser Energistyrelsens opgørelse over udnyttet overskudsvarme, at det kun er et lille mindretal af anlæggene, der faktisk er koblet på fjernvarmesystemet. De 4 ud af knap 50, som Ingeniøren refererer til, svarer til under 10 procent af det samlede antal datacentre.
Det er ikke et nyt problem. Allerede i Energistyrelsens analyse fra januar 2021 om datacentrenes indvirkning på det danske energisystem stod det klart, at tilkobling til fjernvarmenettet kræver, at overskudsvarmen har en temperatur, der er høj nok til at være brugbar. Her begynder udfordringerne.
De centrale spørgsmål
Hvorfor er temperaturen et problem?
Det danske fjernvarmenet er designet til at modtage vand ved relativt høje temperaturer — typisk 70-80 grader Celsius eller derover i de ældre dele af nettet. Moderne datacentre køler deres servere ved hjælp af luft eller væske, og den varme, de afgiver, har ofte en temperatur på kun 25-45 grader. Det er for lavt til direkte indsprojning i det eksisterende fjernvarmenet uden brug af varmepumper.
Varmepumper kan løfte temperaturen, men de koster penge — både i anlæg og i drift, da de selv forbruger elektricitet. Det ændrer regnestykket fundamentalt. Overskudsvarme er ikke gratis; den kræver investering i infrastruktur, og den kræver løbende energiforbrug for at blive brugbar.
Energistyrelsens 2021-analyse pegede på netop dette problem i forbindelse med Facebooks anlæg i Odense. En løsning kræver, at temperaturen på overskudsvarmen bringes op til et niveau, fjernvarmenettet kan anvende. Det er teknisk muligt, men det er ikke gratis.
Hvem skal betale, og hvem tjener penge?
Her støder man på et incitamentsproblem, som er sværere at løse end det tekniske. Datacenteret ejes typisk af en stor international tech-virksomhed. Fjernvarmeselskabet er et lokalt forsyningsselskab. Ingen af parterne har automatisk interesse i at betale for den infrastruktur, der kobler dem sammen.
Datacenteret har ikke behov for at sælge sin varme — køling er en driftsomkostning, og varmen er hidtil blot blevet sluppet ud i atmosfæren uden ekstra udgift. Fjernvarmeselskabet skal investere i rørføring, varmepumper og teknisk integration. Det er en investering, der kun er rentabel, hvis varmeleverancen er stabil, langsigtet og tilstrækkeligt billig.
Men tech-virksomheder laver ikke tiårige leveringsaftaler om overskudsvarme. De forbeholder sig retten til at ændre deres operationer, opgradere teknologi eller lukke anlæg. Det giver fjernvarmeselskaberne en reel risiko, som de ikke uden videre kan bære — og som de heller ikke ønsker at vælte over på forbrugerne.
Er placeringen rigtigt?
Et tredje problem handler om geografi. Datacentre placerer sig, hvor de kan få adgang til billig og stabil strøm, god internetforbindelse og eventuelt naturlig køling. Det er ikke nødvendigvis der, hvor der er et fjernvarmenet, der mangler varme.
Mange af de store datacentre i Danmark ligger i områder, hvor fjernvarmenettet allerede er veldækkede af eksisterende varmekilder, eller hvor afstanden til det nærmeste net er så stor, at rørføring alene vil koste mere, end varmen er værd. Energistyrelsens analyse fra 2022 påpeger, at det er en forudsætning for rentabilitet, at mængden af overskudsvarme er stor nok til at forsvare den nødvendige infrastrukturinvestering.
Analyse
Den politiske fortælling løb foran evidensen
Det er fristende at se det som et simpelt løftebrud, men billedet er mere nuanceret. Da de store datacentre begyndte at komme til Danmark, var overskudsvarme et reelt potentiale — ikke en løgn. Potentialet er teknisk set til stede. Problemet er, at potentialet aldrig automatisk omsætter sig til praksis. Det kræver en lang kæde af beslutninger, investeringer og juridiske aftaler, som alle skal falde på plads.
Den politiske kommunikation — fra regering, kommuner og brancheorganisationer — præsenterede potentialet som om det nærmest var en given konsekvens af at tillade datacentrene. Det var det ikke. Og den manglende præcisering af betingelserne har gjort det sværere at stille krav, da centrene først var bygget.
Når et datacenter er etableret og i drift, har det politiske system mindre forhandlingskraft. Virksomheden er her. Arbejdspladserne eksisterer. Skattebetalingerne er i gang. At stille krav om overskudsvarme bagefter er juridisk og politisk langt vanskeligere end at gøre det til en betingelse for tilladelsen.
Hvad siger Energistyrelsens egne tal?
Energistyrelsens opgørelse over udnyttet overskudsvarme viser udviklingen fra 2020 og frem. Den samlede mængde udnyttet overskudsvarme fra industri og datacentre er steget, men stigningen er langt fra proportional med den vækst, der har været i antallet af datacentre og deres elforbrug.
Figur 2 i Energistyrelsens rapport over overskudsvarme viser, at mængden pr. leverandør varierer enormt. Det er ikke sådan, at mange leverandører leverer lidt — det er omvendt: meget få leverandører leverer det meste. Det afspejler en struktur, hvor overskudsvarme kun fungerer i de tilfælde, hvor alle betingelserne tilfældigvis er opfyldt på én gang: rigtig temperatur, rigtig placering, rette aftalevilkår og villighed fra begge parter til at investere.
Er det for sent at ændre kurs?
Ikke nødvendigvis, men det kræver et skifte i tilgang. I dag hviler ansvaret for at etablere overskudsvarmeaftaler primært på frivillige kommercielle aftaler. Det er den primære årsag til, at det går langsomt.
En mere aktiv regulering — for eksempel krav om at nye datacentre af en vis størrelse skal have en plan for overskudsvarme som betingelse for byggetilladelse, kombineret med statslig eller kommunal medfinansiering af infrastrukturen — ville kunne ændre regnestykket. Det er dog ikke en simpel løsning. Det vil møde modstand fra tech-branchen, som argumenterer for, at ekstra krav gør Danmark mindre attraktivt som lokation.
Det er et reelt dilemma. Danmark konkurrerer med Sverige, Holland og Irland om at tiltrække store datacentre. Unilaterale danske krav kan flytte investeringerne. Omvendt er argumentet om overskudsvarme som gevinst for Danmark hult, hvis varmen aldrig rent faktisk udnyttes.
Varmepumpen som mulig bro
En teknisk vej frem er storskalerede varmepumper, som kan løfte overskudsvarmen fra datacentrenes lave temperaturniveau op til det niveau, fjernvarmenettet kræver. Teknologien eksisterer og bruges allerede andre steder i Europa.
Omkostningerne er faldende i takt med, at varmepumper skaleres og forbedres. Men det ændrer ikke grundlæggende på incitamentsproblemet: Nogen skal investere, og nogen skal løbe risikoen for, at datacenteret om ti år er opgraderet, solgt eller lukket.
Her er der et argument for, at staten eller kommunerne tager en aktiv rolle i at bære infrastrukturrisikoen — mod til gengæld at sikre varmeleveringsaftaler som betingelse for driftstilladelse. Det er dog ikke den model, der pt. er politisk vedtaget.
Hvad siger fjernvarmebranchen?
Fjernvarmeselskaberne er ikke passive. Flere har forsøgt at indgå aftaler med datacentre. Men de møder de samme barrierer: teknisk kompleksitet, manglende langsigtethed i tech-virksomhedernes planlægningshorisont og usikkerhed om investeringens tilbagebetalingstid.
Branchen har efterspurgt klarere regulering og bedre betingelser for at investere i overskudsvarmeinfrastruktur. Det er en rimelig efterspørgsel, og den peger på, at markedet alene ikke løser opgaven.
Konklusion
Overskudsvarme fra datacentre er ikke en myte — det er et reelt potentiale. Men potentialet realiseres ikke automatisk. De tekniske, økonomiske og geografiske betingelser skal alle være opfyldt på samme tid, og det er sjældnere, end den politiske fortælling har ladet forstå.
Energistyrelsens tal er klare: 4 ud af knap 50 datacentre leverer faktisk varme til forbrugerne. Det er ikke et tilfredsstillende resultat set i lyset af de løfter, der blev givet, da store tech-giganter fik grønt lys til at bygge i Danmark.
Der er ingen enkelt synder. Problemet er strukturelt: En model, der hviler på frivillige kommercielle aftaler mellem parter med meget forskellige interesser og tidshorisonter, vil altid producere langsomme resultater.
Hvis overskudsvarme fra datacentre skal bidrage reelt til dansk fjernvarme, kræver det:
- Krav om overskudsvarmeplan som betingelse for nye tilladelser
- Offentlig eller kommunal medfinansiering af infrastruktur
- Langsigtede leveringsaftaler med juridisk bindende klausuler
- Teknisk støtte til varmepumpeintegration
Uden den slags rammer vil kurven fortsætte med at bøje langsomt. Og varmen vil fortsætte med at forsvinde ud i luften.
Kilder
Næsten al overskudsvarme fra datacentre går tabt: »Vanskeligere, end de fleste forestillede sig« — Ingeniøren
Energistyrelsen: Rapport om udnyttet overskudsvarme — udvikling 2020– — Energistyrelsen
Energistyrelsen: Analyse af datacentrenes elforbrug, januar 2022 — Energistyrelsen
Energistyrelsen: Udviklingen af datacentre og deres indvirkning på det danske energisystem, januar 2021 — Energistyrelsen