= Dybdeanalyse

Gasprisen på det højeste siden 2023 — hvad betyder det for din økonomi?

← Analyser
økonomi 8 min. læsning

Gasprisen er nået sit højeste niveau siden begyndelsen af 2023, og stigningen rammer ikke kun dem med gasfyr — el- og varmepriser følger med op for alle danske husholdninger.

Konklusion

Gasprisen er steget markant og befinder sig nu på det højeste niveau siden begyndelsen af 2023. Det er ikke blot et problem for de cirka 400.000 danske husstande med gasfyr. Fordi gas spiller en central rolle i den europæiske elproduktion, trækker prisstigningen på gas også elprisen op — og dermed varmeregningen for fjernvarmekunder og elvarmebrugere. Kombinationen af lave europæiske gaslagre og tørre vandmagasiner i Norge og Sverige gør udsigterne for vinteren 2025-2026 bekymrende. Den konkrete risiko for husholdningernes økonomi er reel, men der er fortsat usikkerhed om, præcis hvor hårdt det vil ramme.

Nøglepunkter:

  • Gasprisen er på sit højeste siden starten af 2023.
  • Stigningen smitter af på elpriserne via det europæiske energimarkeds prismekanismer.
  • Lave gaslagre og tørre vandreservoirer øger presset frem mod vinteren.
  • Husholdninger med el- og fjernvarme mærker konsekvenserne — ikke kun gasbrugere.
  • Der er reelle muligheder for at begrænse skadevirkningerne, men de kræver aktiv handling.

Baggrund

Danmark har i årtier brugt naturgas som en central del af sin energiforsyning. I dag er det langt færre husholdninger end tidligere, der opvarmer boligen direkte med gas, men gas er stadig et af de primære brændstoffer i europæisk elproduktion — og det er netop her, koblingen til alle forbrugere opstår.

Det europæiske elmarked fungerer efter et princip, der hedder marginalprissætning. Det betyder, at den dyreste produktionskilde, der er nødvendig for at dække efterspørgslen i et givent øjeblik, sætter prisen for al elektricitet i det pågældende marked — også den strøm, der produceres billigere fra vind og sol. Når gasprisen stiger, stiger produktionsomkostningerne for gasbaserede kraftværker, og de trækker hele elprisen op med sig. Det er en simpel, men vidtrækkende mekanisme.

Energistyrelsen indsamler og offentliggør løbende statistik over energipriser, herunder el- og gaspriser for både husholdninger og erhvervskunder. Tallene baseres på indberetninger fra handelsselskaberne og giver et solidt billede af prisudviklingen over tid. Danmarks Statistik opgør ligeledes energipriser og dækker distributionspriser, systemtariffer og markedspriser for både el og gas.

Hvad sker der

Gasprisen på de europæiske markeder er steget til sit højeste niveau siden begyndelsen af 2023. Ifølge DR Penge er det ikke blot et forbigående udsving, men en stigning drevet af flere samtidige faktorer.

Lave gaslagre i Europa

De europæiske gaslagre er fyldt op i lavere grad end normalt for årstiden. Efter de markante prisstigninger i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022 oplevede Europa en midlertidig lettelse, da lagrene blev fyldt op, og efterspørgslen faldt. Men situationen er nu vendt. Lagrene er under pres, og den geopolitiske usikkerhed om gasforsyningen fra Rusland er ikke forsvundet.

Tørre vandmagasiner i Norden

Nordisk vandkraft er en vigtig stabilisator i det europæiske elsystem. Når norske og svenske vandreservoirer er godt fyldt, kan de producere store mængder billig elektricitet og dermed presse elprisen ned. I år er vandmagasinerne imidlertid lavere end normalt som følge af tør vejr. Det betyder, at der skal bruges mere gas og andre brændstoffer til at dække elforbruget — og det presser prisen op.

Green Power Denmark, der er brancheorganisation for vedvarende energi i Danmark, har ifølge DR Penge advaret om, at kombinationen af lave gaslagre og tørre vandreservoirer kan føre til en markant dyrere vinter for danske forbrugere.

Hvem mærker det?

Det er en udbredt misforståelse, at gasprisudsving kun vedrører de husholdninger, der har et gasfyr. Billedet er mere komplekst:

  • Gasbrugere mærker stigningen direkte i varmeregningen.
  • Elvarmebrugere mærker det via højere elpriser som følge af marginalprissætningen.
  • Fjernvarmekunder mærker det, fordi mange fjernvarmeværker bruger gas, el eller en kombination som brændsel. Når brændstofprisen stiger, stiger produktionsomkostningerne, og det afspejler sig typisk i varmeregningen.

Det er med andre ord svært at isolere sig fuldstændig fra en europæisk gasprisstignings konsekvenser — uanset hvilken opvarmningsform man har.

De centrale spørgsmål

Gasprisstigningen rejser en række spørgsmål, som er relevante for både husholdninger og politikere:

1. Hvor høj kan prisen nå?

Det korte svar er: Det ved ingen med sikkerhed. Energimarkederne er følsomme over for vejr, geopolitik og efterspørgselsudsving. Energistyrelsens fremskrivninger af naturgaspriser giver et billede af de forventede prisniveauer på mellemlangt sigt, men fremskrivninger er behæftet med usikkerhed — særligt i et marked, der i høj grad påvirkes af faktorer uden for dansk kontrol, som russisk eksportpolitik, vejrforhold og globale LNG-markeder (flydende naturgas).

2. Bliver subsidier og kompensationsordninger aktuelle igen?

Under energikrisen i 2022-2023 indførte den danske stat midlertidige hjælpepakker til husholdninger og virksomheder. Spørgsmålet er, om det bliver nødvendigt igen. Det er et politisk valg, og det er endnu for tidligt at sige, om priserne vil nå et niveau, der udløser politisk handling.

3. Er den grønne omstilling en buffer eller et problem?

Danmark har investeret massivt i vindkraft, og det burde principielt skærme forbrugerne bedre fra gasprisstigninger. Men fordi vi er integreret i det europæiske elmarked, er vi ikke fuldt ud beskyttet. Vindkraft sænker de gennemsnitlige produktionsomkostninger, men det er fortsat marginalprisen — ofte sat af gas — der bestemmer den faktiske markedspris i mange timer.

4. Hvad kan den enkelte gøre?

Det er et konkret spørgsmål for forbrugerne: Er det muligt at gardere sig? Delvist. Fastprisaftaler på el og gas kan give budgetsikkerhed, men de koster typisk en præmie. Energibesparelser er det mest direkte svar — og de er uafhængige af markedets udsving.

Analyse

Prismekanismen er afgørende at forstå

Den vigtigste pointe i denne historia er marginalprissætningen. Den forklarer, hvorfor en gasprisstignings konsekvenser er meget bredere end det umiddelbart ser ud til. Det er ikke en skjult eller teknisk detalje — det er selve fundamentet for, hvordan europæisk elektricitet prissættes. Og det er grunden til, at økonomer konsekvent peger på, at alle forbrugere er eksponerede.

Energistyrelsens prisstatistik viser, at elprisen for danske husholdninger historisk har fulgt bevægelserne i det europæiske marked tæt. Afgifter og nettariffer udgør en fast komponent i den endelige pris, men den variable, markedsdrevne del reagerer på præcis den mekanisme, der er beskrevet ovenfor.

Gaslagrenes niveau er en reel risikofaktor

Når gaslagrene er lave inden vinteren, reduceres Europas evne til at absorbere uventede efterspørgselsstigninger — for eksempel i forbindelse med en hård frost eller en forstyrrende geopolitisk begivenhed. Det er ikke alarmisme, men en faktuel beskrivelse af, hvordan energimarkedet fungerer som et system med begrænsede buffere.

Kombinationen af lave gaslagre og lave vandreservoirer er den faktor, der gør den kommende vinter særlig usikker. De to faktorer forstærker hinanden: Når vandkraften ikke kan levere fuldt ud, øges efterspørgslen efter gas — og når gasbeholdningerne er begrænsede, presses prisen yderligere op.

Den grønne omstilling løser ikke problemet på kort sigt

Det er fristende at tænke, at Danmark som en af verdens mest vindkraftsintensive nationer er bedre beskyttet end andre. Det er delvist rigtigt på det lange sigt. Men på kort sigt er vi fortsat afhængige af det fælleseuropæiske elmarked og de prissignaler, det sender. Vindkraft producerer billigt, men kan ikke levere forudsigeligt — og i timer med lav vind og høj efterspørgsel er det stadig gas eller anden backup-kapacitet, der sætter prisen.

Det er præcis her, energilagring og udbygning af fleksibelt forbrug (det man kalder demand response) spiller en vigtig langsigtet rolle — men disse løsninger er endnu ikke skaleret til det niveau, der kan afkoble Danmark meningsfyldt fra gasmarkedet.

Hvad kan husholdningerne realistisk gøre?

Der er tre konkrete handlemuligheder for den enkelte:

Fastprisaftale: En fastprisaftale på el eller gas giver budgetsikkerhed, fordi man kender prisen for en given periode. Ulempen er, at man betaler en præmie for denne sikkerhed, og hvis markedsprisen falder, betaler man for meget. Det er et spørgsmål om risikoappetit.

Energibesparelser: Det er den mest robuste strategi. Bedre isolering, udskiftning af ineffektive apparater og bevidst adfærdsændring reducerer forbruget — og dermed regningen — uanset hvad markedsprisen gør. Det kræver typisk en investering, men har en varig effekt.

Opmærksomhed på tariffer og afgifter: En del af den endelige energipris er afgifter og nettariffer. Disse ændres ikke med gasmarkedet, men det er værd at forstå, hvilken del af regningen der er variabel, og hvilken der er fast — for at have realistiske forventninger til, hvad man kan påvirke.

Usikkerhedsmoment

Det er vigtigt at understrege, at der er reel usikkerhed om, præcis hvor alvorligt dette vinterscenario udspiller sig. Vejret, geopolitiske udviklinger og efterspørgselsændringer kan alle påvirke forløbet i positiv eller negativ retning. Green Power Danmarks advarsel er baseret på de nuværende markedsforhold — men energimarkeder er volatile, og forholdene kan ændre sig hurtigt. Det ville være forkert at præsentere en dystopisk vinterprognose som sikker. Det, der er sikkert, er, at risikoen er forhøjet sammenlignet med de seneste år.

Konklusion

Gasprisstigningen til det højeste niveau siden begyndelsen af 2023 er ikke kun relevant for de danske husstande med gasfyr. Via det europæiske elmarkeds prismekanismer rammer den også el- og fjernvarmebrugere. Kombinationen af lave gaslagre og tørre vandmagasiner øger risikoen for en dyr vinter.

Den strukturelle årsag — at gasmarkedet stadig sætter marginalprisen for europæisk elektricitet — er ikke noget, den enkelte husholdning kan ændre. Men man kan reducere sit forbrug, overveje en fastprisaftale og forstå, hvilke dele af energiregningen der er variable.

På politisk niveau er spørgsmålet, om det nuværende prisniveau er tilstrækkeligt til at udløse ny statslig intervention, åbent. Det afhænger af den videre prisudvikling og af den politiske vurdering af behovet.

Det, analysen kan konkludere med sikkerhed, er dette: Gasprisen bevæger sig ikke i et vakuum. Den rammer bredere end sit navn antyder, og det er værd at tage alvorligt — også selvom usikkerheden om vinterens præcise forløb fortsat er betydelig.

Kilder

= Læs vores metodedokument →