Konflikten med Iran har ifølge Green Power Denmark allerede kostet danske forbrugere over 10 milliarder kroner i øgede energipriser — og vinteren kan gøre det endnu dyrere.
Konklusion
Krigen med Iran har skabt ny uro på de europæiske energimarkeder. Ifølge tal fra Green Power Denmark, som Ingeniøren har omtalt, har konflikten allerede kostet danskerne over 10 milliarder kroner i øgede energipriser. Priserne på både gas og el er steget mærkbart siden eskalationen, og med vintermånederne forude risikerer mange husstande at stå med varme- og elregninger, der er betydeligt tungere end de seneste år.
Det vigtigste at tage med:
- Konflikten med Iran har ifølge Green Power Denmark kostet danskerne over 10 milliarder kroner i øgede energiudgifter.
- Energipriserne er steget som følge af geopolitisk usikkerhed, der påvirker globale gas- og olieforsyninger.
- Danske husstande er særligt eksponerede over for gasmarkedets svingninger via fjernvarme og elpriser.
- Usikkerheden kan vare ved vinteren over, og der er endnu ikke politiske tiltag, der effektivt afbøder prisstigningerne for private forbrugere.
Baggrund
Europa har de seneste år levet med energiusikkerhed som en fast følgesvend. Russlands invasion af Ukraine i 2022 var et vendepunkt: de europæiske lande skyndte sig væk fra russisk gas, byggede terminaler til flydende naturgas (LNG) og indgik nye forsyningsaftaler med blandt andet USA, Norge og Qatar. Priserne steg dramatisk i 2022, faldt delvist tilbage i 2023 og 2024, og mange danskere begyndte at ånde lettere.
Men energimarkederne er dybt forbundne med geopolitik. Og da konflikten med Iran eskalerede i 2025 og 2026, rykkede et nyt forstyrrende element ind på verdenskortet over energiforsyning.
Iran er ikke en direkte gasleverandør til Europa. Men landet sidder på en strategisk nøgleposition: Hormuzstrædet, som adskiller Den Persiske Golf fra Det Arabiske Hav, er en af verdens mest trafikerede skibsruter for olie og LNG. Omkring 20 procent af verdens oliehandel og en betragtelig del af LNG-transporten passerer igennem dette stræde. Når der opstår militær konflikt eller blokaderisiko i regionen, reagerer markederne øjeblikkeligt — og det er præcis, hvad der er sket.
Hertil kommer, at Iran selv er en stor gasnation. Landet råder over verdens næststørste kendte naturgasreserver. Selvom Iran ikke eksporterer gas til Europa i nævneværdigt omfang, påvirker enhver ustabilitet i Mellemøsten den globale risikovurdering hos energihandlere og investorer.
Hvad sker der
Siden konfliktens eskalering har energihandlere indregnet en betydelig risikopræmie i prisen på gas og olie. Den europæiske referencepris for naturgas, TTF (Title Transfer Facility — den dominerende europæiske gashandelsplatform), steg markant i takt med, at nyheder om militære sammenstød og mulige forsyningsafbrydelser løb ud på markederne.
For Danmark er konsekvensen dobbelt. Dels betaler dansk industri og fjernvarmeselskaber mere for den gas, de køber. Dels driver de høje gaspriser elprisen op, fordi gaskraftværker i Europa sætter prisen i store dele af det europæiske elmarked — det såkaldte marginalprisprincip, hvor den dyreste produktionsenhed i brug sætter prisen for al el i det pågældende tidsrum.
Ifølge Ingeniørens omtale af tal fra Green Power Denmark har konflikten allerede kostet danskerne over 10 milliarder kroner i øgede energipriser. Det er et betydeligt beløb, der dækker over summen af merudgifter til el og varme for både private husstande, virksomheder og det offentlige.
Danmarks Statistik opgør løbende energipriserne for danske forbrugere og erhvervsliv, herunder priserne på el og gas samt tariffer og distributionsomkostninger baseret på data fra Forsyningstilsynet og Energinet. Disse data viser, at energipriserne for private forbrugere i Danmark er følsomme over for de internationale engrosmarkeder, selv om afgifter, tariffer og lokale distributionsomkostninger dæmper en del af udsvinget direkte.
Det betyder i praksis, at en dansk husstand ikke mærker volatiliteten dag til dag på samme måde som en storforbruger på det frie marked — men over en sæson akkumulerer selv moderate prisstigninger til mærkbare beløb på varme- og elregningen.
De centrale spørgsmål
Hvor meget kan det faktisk koste en gennemsnitlig dansk husstand?
Det er svært at give ét præcist svar, fordi det afhænger af, om man bor i et hus med fjernvarme, naturgasfyr, varmepumpe eller el-opvarmning, samt af ens elaftaletype. Men princippet er klart: stiger engros-gasprisen markant og holder sig der igennem vinteren, vil det slå igennem — dels direkte for de husstande, der har naturgasfyr, dels indirekte via fjernvarmepriser og elpriser for alle andre.
Hvorfor er Danmark ikke isoleret fra prisudsvingene?
Danmark har gjort store fremskridt med grøn energi. Vindkraft dækkede i perioder over 100 procent af det danske elforbrug i 2024. Men Danmark er tæt koblet til det europæiske elnet. Når det blæser lidt i Nordsøen, eksporterer vi el til høje priser. Når vindkapaciteten er lav — typisk i stille, kolde vinterdage — importerer vi el, og den el er prissat på det europæiske marked, hvor gas stadig spiller en stor rolle. Det giver Danmark en strukturel eksponering over for gasprisen, selv om vi producerer meget vindstrøm.
Er der politiske svar på vej?
Det er her, billedet er mest uklart. Energikriserne i 2022 og 2023 udløste en række akutte politiske tiltag i Europa, herunder loft over energipriser, kompensationsordninger og direkte tilskud til forbrugere. I skrivende stund er det ikke tydeligt, hvilke eventuelle danske tiltag der er på vej som reaktion på de prisstigninger, Irankonflikten har medført. Folketinget har endnu ikke præsenteret en samlet pakke målrettet denne specifikke situation.
Hvad med de langsigtede udsigter?
Konflikters varighed er notorisk svær at forudsige. Vedvarer spændingerne med Iran, og forbliver Hormuzstrædet et risikoområde, kan risikopræmien i energipriserne holde sig vinteren over. Aftager konflikten, kan priserne falde tilbage. Markederne handler på forventninger, og usikkerhed i sig selv er tilstrækkelig til at holde priserne forhøjede, selv hvis forsyningen rent faktisk ikke afbrydes.
Analyse
Der er grund til at skelne mellem to ting i denne situation: den faktiske forsyningsrisiko og den prismæssige reaktion på risikoen. Disse to størrelser er ikke altid proportionale.
I 2022 var forsyningsrisikoen reel og alvorlig: Rusland lukkede faktisk for gassen. Det skabte en ægte mangel, som drev priserne til historiske niveauer. I den nuværende situation med Iran er den direkte forsyningsrisiko til Europa endnu ikke materialiseret på samme måde — men markedernes reaktion har alligevel været markant, fordi handlende og energiselskaber prissætter risikoen for fremtidige afbrydelser.
Det er rationelt set fra markedets perspektiv. Et firma, der skal sikre gasforsyning til vinteren, kan ikke vente på, at katastrofen er en kendsgerning, før det handler. Det køber nu for at sikre sig. Det driver prisen op. Og den kollektive adfærd hos tusindvis af markedsaktører, der alle gør det samme, skaber en selvforstærkende prisbevægelse.
For danske forbrugere er konsekvensen, at de betaler mere for energi, selv om der ikke nødvendigvis er en kubikcentimeter mindre gas tilgængelig til dem. Det er et træk ved de finansialiserede energimarkeder — og det er et træk, som er svært at komme udenom inden for det nuværende markedsdesign.
Vindmøller beskytter ikke fuldt ud
Et argument, man hører, er at Danmark med sin massive udbygning af vindkraft burde være bedre skærmet mod sådanne prischok. Det er delvist rigtigt på lang sigt: jo mere vindkraft vi producerer i forhold til forbruget, jo sjældnere er vi importafhængige og dermed marginalprissat af gas. Men den fulde afkobling er ikke sket endnu. Vinterdage med lavt forbrug af vind er stadig en realitet, og koblingen til det europæiske net er en tovejsforbindelse.
Hvem rammes hårdest?
Energipriserne er i sagens natur mere belastende for husstande med lave indkomster, som bruger en relativt større andel af deres budget på energi. De kan sjældnere investere i efterisolering, varmepumper eller solceller, der på sigt reducerer forbruget og afhængigheden af markedspriserne. Det er en strukturel skævhed, som ikke er opstået med Irankonflikten, men som forstærkes i perioder med høje priser.
Er 10 milliarder kroner et retvisende tal?
Tallet fra Green Power Denmark på over 10 milliarder kroner i øgede energipriser er et samlet skøn for alle danske forbrugere og virksomheder. Det er vigtigt at forstå, hvad et sådant tal dækker: det er typisk beregnet som forskellen mellem de faktisk betalte priser og det, priserne ville have været uden konfliktens priseffekt. Den slags kontrafaktiske beregninger indeholder nødvendigvis usikkerhed — man kan ikke med fuld sikkerhed vide, hvad prisen ville have været i et hypotetisk scenarie uden konflikten. Men metoden er anerkendt og benyttes bredt i energiøkonomisk analyse til at kvantificere eksogene prischoks.
Beløbet dækker altså ikke kun private husholdninger, men hele det danske samfund inklusiv erhvervsliv og offentlige institutioner. For den enkelte husstand er effekten mere beskeden i absolutte tal — men den er reel og mærkbar i en tid, hvor mange allerede er pressede af inflation og høje boligomkostninger.
Hvad kan forbrugere selv gøre?
Det umiddelbare handlerum for en almindelig dansk husstand er begrænset, men ikke nul. Timeprisaftaler på el — hvor man betaler den aktuelle markedspris time for time — giver mulighed for at flytte forbrug til de billigste timer, typisk om natten eller når det blæser kraftigt. Husstandsbatterier, varmepumper og forbedret isolering reducerer den strukturelle afhængighed. Men disse løsninger kræver investering, og de hjælper ikke dem, der har brug for hjælp her og nu.
Konklusion
Irankonflikten er endnu et eksempel på, at dansk energiøkonomi ikke er en ø. Vi er dybt integrerede i europæiske og globale energimarkeder, og geopolitiske forstyrrelser tusindvis af kilometer fra Danmark kan slå direkte igennem på den danske varmeregning.
De over 10 milliarder kroner, som Green Power Denmark har beregnet som de hidtidige meromkostninger, er ikke abstrakte. De repræsenterer penge, som danskerne har betalt ekstra — til fjernvarme, til el, til erhvervsdrift — som følge af en konflikt, vi ikke har indflydelse på.
Med vinteren forude og usikkerheden om konfliktens varighed uafklaret, er der grund til at følge energiprisudviklingen tæt. Det er endnu uvist, om Folketinget vil iværksætte kompensationsordninger eller andre tiltag til afbødning af prisstigningerne for de husstande, der er hårdest ramt.
Det er afgørende, at debatten om energipriser ikke reduceres til en teknisk øvelse for eksperter. Den handler om, hvad det koster at holde varmen i en dansk vinter — og hvem der i praksis bærer regningen, når verden brænder.