Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer officielt, at Danmarks ledende rolle i Ukraine-støtten gør os til et prioriteret mål for russisk hybridkrig — her er en gennemgang af truslen, angrebsformerne og Danmarks modtræk.
Konklusion
Danmark er ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) et af Ruslands prioriterede mål for hybridkrig. Baggrunden er vores markante rolle i støtten til Ukraine. Truslen er ikke hypotetisk — den er konkret og officielt vurderet. Hybridkrig dækker over en bred vifte af virkemidler, der ligger under tærsklen for åben militær konflikt: sabotage, cyberangreb, desinformation og påvirkning af politiske beslutningsprocesser. Danmark har styrket sit forsvar mod disse trusler, men trusselsbilledet er dynamisk og voksende.
De vigtigste pointer:
- FE vurderer, at Rusland aktivt anvender hybride virkemidler mod Danmark og andre NATO-lande der støtter Ukraine
- Hybridkrig kombinerer militære, efterretningsmæssige, cyber- og informationsoperationer for at skabe ustabilitet uden at krydse tærsklen for konventionel krig
- Danmark er særligt eksponeret som følge af sin rolle i koordineringen af militær støtte til Ukraine
- Rusland har dokumenteret evne og vilje til at gennemføre sådanne operationer mod vestlige lande
Baggrund
Danmark har i de seneste år placeret sig som en af de mest aktive støtter af Ukraine siden Ruslands fuldskalainvasion i februar 2022. Vi har bidraget med kampvogne, artilleri, F-16-fly og træning af ukrainske soldater — og vi har koordineret internationale donationer af militært udstyr. Det er en markant udenrigspolitisk linje, der har placeret Danmark tydeligt i russernes søgelys.
Det er i den kontekst, at Forsvarets Efterretningstjeneste i 2026 har offentliggjort en ny trusselsvurdering, der slår fast, at Danmark er særligt udsat for russisk hybridkrig i de kommende måneder. Det er ikke en advarsel, der er druknet i generelle formuleringer. FE er konkret: Danmarks ledende rolle gør os til et foretrukket mål.
Hybridkrig er et begreb, der er blevet brugt flittigt siden Ruslands annektering af Krim i 2014, men som stadig er omgærdet af en vis begrebsmæssig uklarhed. Det gør det nødvendigt at se nøjere på, hvad tjenestens vurdering rent faktisk indebærer — og hvad vi ved om, hvordan Rusland opererer.
Hvad sker der
FE har offentliggjort en ny trusselsvurdering med titlen Vurdering af truslen fra Rusland. Tjenesten kommenterer vurderingen på Forsvarets hjemmeside og understreger alvoren i det aktuelle trusselsbillede.
Vurderingen peger på, at Rusland anvender hybride virkemidler som en integreret del af sin strategi over for Vesten. Formålet er at svække den vestlige støtte til Ukraine, skabe splid i NATO og destabilisere de samfund, der støtter Kyiv. Danmark er ifølge FE et prioriteret mål i den sammenhæng.
Altinget har på baggrund af trusselsvurderingen beskrevet, hvordan FE vurderer, at truslen er særligt akut i de kommende måneder. Det skal ses i lyset af, at Danmark fortsat spiller en central rolle i koordineringen af militær støtte til Ukraine — herunder som vært for koalitionsmøder og som bidragyder af avanceret militært udstyr.
De centrale spørgsmål
Trusselsvurderingen rejser en række spørgsmål, som det er nødvendigt at besvare for at forstå, hvad vi reelt står over for:
Hvad er hybridkrig egentlig? Hybridkrig er ikke en præcist defineret militær doktrin, men en betegnelse for en strategi, der kombinerer konventionelle og ikke-konventionelle virkemidler for at nå politiske mål uden at erklære krig. Det handler om at operere i gråzonen — under tærsklen for, hvad der udløser en militær reaktion fra modparten.
Virkemidlerne spænder bredt: cyberangreb mod kritisk infrastruktur, sabotageaktioner, desinformationskampagner, politisk påvirkning, spionage og forsøg på at hverve agenter i samfundets nøglepositioner. Det karakteristiske er, at angrebene typisk kan benægtes — det er svært at bevise statens direkte ansvar, og det giver aggressoren et diplomatisk sikkerhedsnet.
Hvad har Rusland gjort konkret? Det russiske GRU — den militære efterretningstjeneste — og FSB har de seneste år været koblet til en lang række operationer mod vestlige lande. I Danmark og de øvrige nordiske lande har vi set forsøg på påvirkning af den offentlige debat, mistænkelige aktiviteter nær militære installationer, og der har været afsløret russiske efterretningsnetværk.
Sabotageaktioner mod kritisk infrastruktur er dokumenteret i andre europæiske lande. Brande, hærværk mod jernbaneanlæg og forsøg på at forstyrre logistik er alle angrebsformer, som europæiske efterretningstjenester har koblet til russisk statsstøtte. Disse angreb sigter ikke mod at besejre Danmark militært — de sigter mod at skabe frygt, usikkerhed og politisk pres for at afkoble os fra Ukraine-støtten.
Hvorfor er Danmark særligt udsat? FE peger direkte på Danmarks ledende rolle. Det handler ikke blot om, at vi har givet militær støtte — det handler om, at Danmark har påtaget sig en koordinerende og politisk profileret position. Når statsministeren stiller sig frem og annoncerer donationer af F-16-fly, og når Danmark vært for koalitionsmøder, sender det et signal om prioritering, der registreres i Moskva.
Ruslands strategi er ikke tilfældig. Lande der er synlige i støtten til Ukraine, og som kan påvirkes politisk, er prioriterede mål. Rusland ønsker at demonstrere, at der er en pris at betale for at støtte Ukraine — og at prisen kan mærkes i hverdagen.
Analyse
Hybridkrig som strategisk redskab
Ruslands anvendelse af hybride virkemidler er ikke ny. Men invasionen af Ukraine i 2022 har intensiveret presset på de lande, der støtter Kyiv. Rusland har begrænset kapacitet til at føre konventionel krig mod NATO-lande uden at risikere en eskalation, der ville være katastrofal for regimet selv. Hybridkrig er derfor det logiske alternativ: det skaber effekter uden at krydse tærsklen for åben konflikt.
Det er en strategi, der er designet til at udnytte demokratiernes svagheder. Åbne samfund med fri presse, politisk pluralisme og kritisk infrastruktur, der er afhængig af digitale systemer, er sårbare over for præcis de virkemidler, Rusland anvender. Desinformation trives i et informationsmiljø, hvor alle kan tale, men ikke alle kan verificere. Cyberangreb rammer systemer, der er bygget til effektivitet frem for sikkerhed. Sabotage udnytter infrastruktur, der ikke er konstrueret med militær trusselsvurdering for øje.
Hvad ved vi om truslen mod Danmark?
FE's vurdering er officiel og konkret. Tjenesten er tilbageholdende med at offentliggøre detaljer, der kan kompromittere efterretningskilder eller metoder — men det, der er offentliggjort, er klart nok: Rusland anser Danmark for et legitimt mål, og tjenestens vurdering er, at sandsynligheden for hybride angreb er reel i den nærmeste periode.
Det er vigtigt at understrege, hvad vi ikke ved. Vi kender ikke det præcise omfang af igangværende russiske operationer mod Danmark. Efterretningstjenester arbejder med vurderinger baseret på tilgængelig information — de er ikke altvidende. Det betyder, at trusselsbilledet kan være både mere og mindre alvorligt end vurderingen antyder. FE er imidlertid en professionel organisation med adgang til efterretninger, vi ikke har, og deres officielle vurdering bør tages alvorligt.
Kritisk infrastruktur og den digitale sårbarhed
Danmark er stærkt digitaliseret. Det er en styrke i mange henseender, men det skaber også angrebsflader. Energiforsyning, vandforsyning, transport og kommunikation er i stigende grad afhængig af digitale systemer, der kan rammes af cyberangreb. Center for Cybersikkerhed under FE arbejder løbende med at vurdere og imødegå disse trusler.
Derudover er der den fysiske dimension. Sabotage mod kabler, rørledninger og jernbaneanlæg er dokumenteret i vores nærområde. Nordsøledningerne er et oplagt eksempel på infrastruktur, der er svær at beskytte og let at angribe. Danmark har reageret med øget overvågning og beredskab, men det er en vanskelig opgave at sikre al kritisk infrastruktur i et åbent samfund.
Desinformation og politisk påvirkning
En ofte overset dimension af hybridkrig er forsøget på at påvirke den politiske debat. Det handler om at så tvivl om Ukraine-støttens berettigelse, at forstærke eksisterende konflikter i det danske samfund og at undergrave tilliden til myndighederne.
Det er svært at måle effekten af sådanne operationer — og det er netop meningen. En vellykket desinformationskampagne ser ikke ud som en kampagne. Den ser ud som organisk opstået debat og folkelig skepsis. Det stiller store krav til mediernes kildekritik og til borgernes informationskompetence.
Det skal siges klart: ikke al skepsis over for Ukraine-støtten er russisk påvirkning. Legitim politisk uenighed findes i alle demokratier, og det er afgørende, at vi ikke fejlagtigt stempler politisk opposition som fremmed indflydelse. Men vi bør være bevidste om, at Rusland aktivt forsøger at udnytte og forstærke eksisterende politiske spændinger.
Danmarks svar
Danmark har reageret på truslen på flere fronter. Forsvarsbudgettet er øget markant, og vi er på vej mod at opfylde — og overstige — NATO's to-procentsmål. Center for Cybersikkerhed er styrket, og der arbejdes på tværs af myndigheder for at koordinere beredskabet mod hybride trusler.
Politisk har der været bred enighed i Folketinget om Ukraine-støtten, hvilket begrænser Ruslands muligheder for at udnytte politiske splittelser. Det er en styrke, men det er ikke en garanti. Den politiske konsensus kan eroges over tid, særligt hvis de hybride angreb begynder at mærkes i hverdagen af almindelige danskere.
Danmark deltager desuden aktivt i NATO's og EU's arbejde med at modvirke hybride trusler. NATO har etableret specifikke strukturer til at håndtere hybridkrig, og EU har et hybrid fusion cell, der koordinerer informationsdeling mellem medlemslandene.
Konklusion
FE's trusselsvurdering er et vigtigt dokument. Den fortæller os, at Danmarks valg om at støtte Ukraine aktivt og markant har en pris — ikke i form af åben krig, men i form af øget russisk fokus på at destabilisere vores samfund med hybride midler.
Det er en trussel, vi bør tage alvorligt uden at lade os lamme af den. Ruslands hybridkrig er designet til at skabe frygt og passivitet — den bedste modstrategi er et robust samfund med stærke institutioner, høj informationskompetence og et veluddannet beredskab.
Hvad vi ikke bør gøre, er at lade truslen om hybridangreb afholde os fra at støtte Ukraine. Det ville være præcis det resultat, Rusland ønsker at opnå. Men vi bør heller ikke undervurdere truslens alvor eller antage, at vi er immune. FE's vurdering er klar: truslen er reel, og den er aktuel.
Det vigtige spørgsmål i den kommende tid er, om Danmark formår at opretholde den brede politiske opbakning til Ukraine-støtten — og om vores institutioner er modstandsdygtige nok til at absorbere de hybride angreb, der ifølge FE er på vej.