= Dybdeanalyse

To ukrainere tiltalt for spionage mod dansk dronevirksomhed: hvad ved vi?

← Analyser
forsvar 8 min. læsning

To unge ukrainere er tiltalt for industrispionage mod en dansk dronevirksomhed — sagen illustrerer, hvor kompleks og uforudsigelig truslen mod dansk forsvarsteknologi er blevet.

Konklusion

En dansk dronevirksomhed har angiveligt været mål for industrispionage begået af to ukrainske statsborgere. Sagen er usædvanlig, fordi den sigtede gruppe normalt associeres med at være på den modsatte side af Ruslands angrebskrig — ikke med at spionere mod vestlige allierede. Det rejser spørgsmål, som hverken anklagerne, medierne eller den offentlige debat endnu har besvaret fyldestgørende: Hvem bestilte efterretningerne? Hvad præcis blev stjålet? Og er dansk forsvarsindustri rustet til at håndtere denne type trusler?

Nøglepunkter:

  • To ukrainske statsborgere er tiltalt for spionage mod en dansk virksomhed, der arbejder med droner.
  • Droner er et af de mest eftertragtede militærteknologiske områder i verden i øjeblikket.
  • Sagen illustrerer, at truslen om industrispionage ikke følger nationale alliancer.
  • Dansk ret og dansk efterretningstjeneste er under pres for at håndtere en stigende og mere kompleks spionagetrussel.

Baggrund

Siden Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine i februar 2022 er droner rykket til centrum af moderne krigsførelse. Billige kommercielle droner bruges til rekognoscering. Specialbyggede angrebsdroner bruges til præcisionsbombardementer. Og begge sider af konflikten kæmper intenst om at skaffe sig teknologisk overlegenhed i luften nær terrænniveau.

Det gør droneproducenter til ekstremt attraktive mål for efterretningsindsamling — ikke bare for Rusland, men for enhver aktør der ønsker at kopiere, modvirke eller overhale den teknologi, som definerer slagmarken.

Danmark er ikke et gigantisk forsvarsindustrielt land, men vi huser en håndfuld virksomheder, der arbejder med avanceret drone- og forsvarsteknologi. Disse virksomheder opererer i skæringspunktet mellem civile og militære anvendelser — og det gør dem sårbare. De har sjældent samme sikkerhedskultur og ressourcer som store statslige forsvarsentreprenører, men de sidder på viden, der er efterspurgt internationalt.

Industrispionage er ikke et nyt fænomen. Forskning viser, at det er "lige så gammelt som handlen selv", og at digitaliseringen blot har tilføjet nye lag af metoder og aktører til en gammel praksis. Ifølge forsker I. Horváth er droner i sig selv ved at blive et redskab til industrispionage — men sagen her handler om det omvendte: at nogen spionerer mod dem der bygger droner.

Hvad sker der

Ifølge Ingeniøren er to unge ukrainere tiltalt efter den danske straffelovs bestemmelser om spionage. De sigtes for at have forsøgt at tilegne sig fortrolige oplysninger fra en dansk virksomhed, der producerer droner. Detaljerne om, hvilken virksomhed der er tale om, hvad præcis der blev forsøgt stjålet, og hvordan operationen foregik, er ikke fuldt ud offentligt tilgængelige — hvilket er normalt i sager, der vedrører statssikkerhed og igangværende retssager.

Det, der adskiller sagen fra den typiske spionagesag, er nationaliteten på de tiltalte. Ukrainere betragtes i dansk og vestlig offentlighed som allierede — ofre for russisk aggression og modtagere af vestlig støtte, herunder dansk militærudstyr. At to ukrainske statsborgere nu er tiltalt for spionage i Danmark skaber en åbenlys kognitiv dissonans.

Det er vigtigt at understrege, hvad vi ikke ved: Vi kender ikke med sikkerhed opdragsgiveren bag en eventuel spionageoperation. En ukrainsk statsborger kan handle på vegne af Rusland, en tredjepart, en kriminel organisation eller egne interesser. Nationalitet og loyalitet er ikke det samme — det har efterretningshistorien vist talrige gange.

Sagen er på nuværende tidspunkt under retslig behandling, og de tiltalte er endnu ikke dømt.

De centrale spørgsmål

Hvem bestilte efterretningerne?

Dette er det vigtigste ubesvarede spørgsmål. Industrispionage gennemføres sjældent af enkeltpersoner uden bagmænd. Forskning i cyberindustriel spionage peger på, at sådanne operationer typisk involverer statslige aktører, organiserede kriminelle netværk eller konkurrerende virksomheder — og ofte kombinationer heraf.

Hvis de tiltalte ukrainere handlede på vegne af Rusland, er det et klassisk eksempel på at bruge tredjelandsborgere som proxy-agenter for at sløre sporet. Ruslands efterretningstjenester, særligt GRU og FSB, har en veldokumenteret praksis med at rekruttere statsborgere fra andre lande — herunder ukrainere med familiebånd til russisk-kontrollerede områder.

Men der er andre muligheder. Dronevirksomheder kan have konkurrenter i lande, der ikke er knyttet til Rusland. Og det er ikke utænkeligt, at der er tale om rent kommercielt motiveret spionage uden statslig styring.

Hvad blev der forsøgt stjålet?

Droner i militær og dual-use-kontekst (et udtryk for teknologi der kan bruges til både civile og militære formål) er underlagt eksportkontrol og klassifikation. Afhængigt af hvad den pågældende virksomhed producerer, kan de eftertragtede oplysninger spænde fra softwarealgoritmer til kommunikationsprotokoller, batterikapacitet, nyttelastspecifikationer eller modforanstaltninger mod jamming (forstyrrelsessystemer der blokerer for droners signaler).

Forskning i droners kommunikationssikkerhed peger på, at netop dataoverførsels- og kommunikationssystemer udgør en kritisk sårbarhed. Hvis en fjendtlig aktør kender til et drones kommunikationsprotokol, kan det potentielt kapres, forstyrres eller aflyttes.

Er dansk forsvarsindustri rustet?

Det er her, sagen har bredest relevans. Dansk forsvarsindustri er voksende men fortsat relativt lille sammenlignet med Frankrigs, Storbritanniens og Tysklands. Virksomhederne er typisk innovationsintensive og teknologisk avancerede, men de opererer ofte med begrænset kapacitet til fysisk og digital sikkerhed.

Forskning i modvirkning af industrispionage understreger, at virksomheder og myndigheder skal arbejde koordineret om kontraspionage — og at bevidsthed om truslen er den første forsvarslinje. Det er et område, Danmark historisk har prioriteret lavt, men som er kommet langt højere på dagsordenen siden 2022.

Analyse

Nationalitet forvirrer vurderingen

Det er menneskelig og politisk nærliggende at fortolke spionage ud fra nationalitet: russere spionerer, ukrainere gør ikke. Men det er en forsimpling, der kan gøre os blinde. Efterretningsoperationer bruger bevidst aktører, der ikke passer til forventede profiler. En ukrainsk statsborger med gæld, familiemedlemmer i russisk-kontrollerede områder eller simpelthen med behov for penge kan være sårbar over for rekruttering.

Det er også værd at bemærke, at Ukraine selv har efterretningsinteresser. Et land der fører en eksistentiel krig har stærke incitamenter til at skaffe sig adgang til avanceret militærteknologi — også fra allierede. Alliancepolitik forbyder det, men det har ikke historisk forhindret det. Israel, Frankrig og USA har alle historiske eksempler på, at venligtsindede lande spionerer mod hinanden.

Intet af dette er en dom over de tiltalte. Det er en analyse af strukturerne bag den type sager.

Forsvarsindustri er et blødt mål

Industrispionage mod forsvarsteknologi er i hastig vækst globalt. Forskning i cybertrusler mod virksomheder dokumenterer, at beskyttelse af forretningshemmeligheder er en af de mest presserende udfordringer for private virksomheder i forsvarsrelaterede sektorer. Truslen er ikke begrænset til digitale kanaler — fysisk infiltration, social engineering (manipulation af mennesker til at afsløre information) og insidertrusler er alle anvendte metoder.

Dronevirksomheder er særligt udsatte fordi de befinder sig i et spændingsfelt: de er innovative og bevæger sig hurtigt, hvilket kræver åbenhed og samarbejde — men de sidder på teknologi med direkte militær anvendelse, der kræver stram kontrol.

Retslig og efterretningsmæssig respons

At de tiltalte er tiltalt under spionagelovgivningen — ikke blot for tyveri af forretningshemmeligheder — indikerer, at anklagemyndigheden vurderer, at handlingerne har karakter af statssponsoreret eller statsrelateret aktivitet. Det er en betydelig juridisk kvalifikation.

Efterretningstjenesten PET har i de seneste år øget fokus på industrispionage som trussel mod dansk sikkerhed. Men ressourcerne er begrænsede, og kapaciteten til at overvåge og beskytte den brede forsvarsindustrielle base er ikke ubegrænset.

Der er en strukturel udfordring: Mange af de virksomheder, der er mest relevante for dansk forsvar, er ikke store nok til at have egne sikkerhedsafdelinger eller kontraspionagekapacitet. De er afhængige af, at myndighederne deler trusselsvurderinger i tide og med tilstrækkelig detalj.

Konsekvenser for politikken

Sagen bør — uanset hvad dommen ender med at blive — afstedkomme en politisk diskussion om, hvordan Danmark beskytter sin forsvarsteknologiske base. Det handler ikke om at mistænkeliggøre alle udenlandske statsborgere, der arbejder i sektoren. Det handler om at opbygge robuste systemer for screening, adgangskontrol og løbende sikkerhedsvurdering.

Parlamenter i sammenlignelige lande, herunder Sverige og Finland, har styrket lovgivningen på dette område efter 2022. Folketinget bør overveje, om dansk ret og de ressourcer, der er afsat til kontraspionage i den private sektor, er tilstrækkelige.

Konklusion

Sagen om de to tiltalte ukrainere er endnu ikke afsluttet, og vi ved ikke, hvem der eventuelt stod bag. Men sagen er vigtig uanset udfaldet, fordi den demonstrerer én afgørende ting: Truslen mod dansk forsvarsteknologi følger ikke nationale alliancer. Den følger interesser — og interesserne for at skaffe sig adgang til avanceret droneteknologi er i øjeblikket ekstremt stærke hos mange aktører, statslige som kriminelle.

Danmark er i gang med en markant opbygning af sin forsvarskapacitet. Den opbygning er meningsløs, hvis den teknologiske viden, der understøtter den, ikke beskyttes tilsvarende. Industrispionage mod forsvarssektoren er ikke en perifer sikkerhedspolitisk bekymring. Det er en central del af den samme konflikt, som vi bruger milliarder på at vinde.

Kilder

= Læs vores metodedokument →