Sallings offentliggørelse af en konkret nødlagerliste sætter fokus på, hvad Beredskabsstyrelsen faktisk anbefaler til private husstande – og hvor langt de fleste danskere er fra at leve op til det.
Konklusion
Beredskabsstyrelsen anbefaler, at alle danske husstande kan klare sig selv i mindst tre døgn uden adgang til butikker, strøm eller rindende vand. Salling har med sin offentliggjorte nødlagerliste gjort anbefalingen konkret og handlingsorienteret – og dermed gjort noget, som myndighederne har haft svært ved: at få budskabet ud i hverdagssproget. Men listen er et udgangspunkt, ikke en komplet løsning. Et reelt kriseberedskab kræver mere end varer i et skab – det kræver viden om, hvordan man bruger dem.
Nøglepunkter:
- Beredskabsstyrelsen anbefaler tre døgns selvforsyning som minimum.
- En konkret tjekliste fra styrelsen dækker mad, vand, medicin, lys og kommunikation.
- Salling har oversat myndighedernes anbefaling til et konkret varetilbud – og skabt offentlig debat om beredskab.
- Eksperter og myndigheder er enige: bevidstheden om kriseberedskab er lav i den danske befolkning.
- Et nødlager virker kun, hvis man ved, hvad man skal bruge det til.
Baggrund
Danmark har i årtier haft et professionelt katastrofeberedskab. Beredskabsstyrelsen rykker ud ved større ulykker, naturkatastrofer og kriser – men styrelsen understreger selv, at den første og vigtigste linje i et krisescenarie er borgeren selv.
Det er ikke ny tankegang. Under Den Kolde Krig var civilt beredskab en integreret del af dansk hverdagskultur. Siden er det gledet i baggrunden. Men de seneste år har ændret billedet: coronapandemien viste, at forsyningskæder kan bryde sammen på dage. Krigen i Ukraine har genoplivet diskussionen om civil robusthed i Europa. Og ekstreme vejrhændelser – storme, oversvømmelser, længere strømafbrydelser – er ikke længere teoretiske scenarier i Danmark.
I dette klima har Beredskabsstyrelsen intensiveret sin kommunikation til borgerne. I 2024 lancerede styrelsen en opdateret kampagne under overskriften "Forberedt på kriser" og udgav en konkret tjekliste til private husstande. Nu har Salling-gruppen taget bolden op og offentliggjort en liste over varer, som butikkerne anbefaler til et hjemligt nødlager – med direkte reference til myndighedernes anbefalinger.
Det er en usædvanlig alliance: en af Danmarks største detailhandelsgrupper sætter sig selv i rollen som beredskabsformidler. Og det virker. Historien løb hurtigt igennem medierne og satte danskernes kriseberedskab på dagsordenen på en måde, som en styrelseskampagne sjældent formår.
Hvad sker der
DR Nyheder bragte i oktober 2024 nyheden om, at Salling-gruppen – der driver kæder som Bilka, Føtex og Netto – offentliggjorde en liste over varer, som selskabet anbefaler til et hjemligt nødlager. Listen tager udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens egne anbefalinger og omsætter dem til konkrete produktkategorier, som husholdninger kan købe i dagligdagssupermarkedet.
Timingen er ikke tilfældig. Beredskabsstyrelsen har i 2024 lagt betydelig energi i at kommunikere til borgerne om behovet for selvberedskab. Kampagnen "Forberedt på kriser" understreger, at myndigheder og beredskabsfolk ikke altid kan nå frem med det samme – og at den enkelte husstand derfor bør kunne klare sig selv i mindst 72 timer.
Sallings liste er ikke et kommercielt stunt uden substans. Den afspejler reelle anbefalinger fra Beredskabsstyrelsen og bidrager til at konkretisere et budskab, som ellers let bliver abstrakt. Spørgsmålet er, om det er nok – og om danskerne faktisk handler på det.
De centrale spørgsmål
1. Hvad anbefaler Beredskabsstyrelsen konkret?
Beredskabsstyrelsens officielle anbefaling er klar: borgerne bør kunne klare sig selv i mindst tre døgn i tilfælde af en krise. Det lyder enkelt, men dækker over en række kategorier, som mange husstande ikke har styr på.
Styrelsens tjekliste – tilgængelig som PDF på brs.dk – opdeler beredskabet i følgende hovedkategorier:
- Mad og drikke: Vand til mindst tre liter per person per dag, samt ikke-fordærvelige fødevarer der ikke kræver tilberedning eller kun minimal varmebehandling. Konserves, tørrede varer, knækbrød, nødder og lign.
- Medicin og førstehjælp: Personlig medicin i tilstrækkelig mængde, smertelindrende, plasteræske og basalt førstehjælpsudstyr.
- Lys og varme: Stearinlys, lighter eller tændstikker, lommelygte med ekstra batterier. Alternativt batteridrevne lyskilder.
- Kommunikation: En batteridrevet eller håndsvinget radio, så man kan modtage myndighedernes informationer, selv hvis strøm og internet er nede.
- Hygiejne: Basale hygiejneprodukter, håndsprit og lignende – særligt relevant ved vandmangel.
- Dokumenter og kontanter: Kopier af vigtige dokumenter og et kontantbeløb, da betalingskort ikke virker uden strøm.
Beredskabsstyrelsen supplerer tjeklisten med konkrete råd og tips på sin hjemmeside under overskriften "Forbered dig" – herunder overvejelser om særlige behov hos børn, ældre og personer med kronisk sygdom.
2. Hvad kan Salling-listen bidrage med?
Sallings liste oversætter myndighedernes kategorier til konkrete varetilbud. Det er kommunikativt klogt: abstrakte anbefalinger om "ikke-fordærvelige fødevarer" bliver pludselig til dåsetomater, havregryn og tun på dåse. Det sænker tærsklen for at handle.
Men listen har også begrænsninger. En indkøbsliste er ikke det samme som et beredskab. At have varerne stående er kun første skridt – man skal også vide, hvordan man tilbereder mad uden strøm, hvordan man opbevarer vand korrekt, og hvornår man skal handle på hvad.
3. Er tre døgn nok?
Beredskabsstyrelsens anbefaling om tre døgn er et minimum, ikke et optimum. I scenarierne med større infrastruktursvigt – langvarige strømafbrydelser, vandforsyningsproblemer, ekstreme vejrforhold – kan det tage langt mere end 72 timer, før hjælpen når frem til alle.
Sammenligner man med andre lande, er tre døgn i den konservative ende. Sverige og Finland anbefaler syv dage eller mere. Den svenske myndighed MSB (Myndigheten för samhällsskydd och beredskap) har i flere år arbejdet med begrebet "samhällsrobusthet" – samfundsrobusthed – og anbefaler, at borgerne forbereder sig på op til en uge uden ekstern hjælp. Finland har en lang tradition for civil beredskab og anbefaler lignende horisonter.
Det er værd at bemærke, at Beredskabsstyrelsen ikke afviser længere horisonter – styrelsen understreger, at tre døgn er udgangspunktet, og at man kan udvide sit beredskab efter egne forudsætninger og risikovurdering.
Analyse
Formidlingsgabet er reelt
Det fundamentale problem i dansk kriseberedskab på borgerniveau er ikke mangel på viden hos myndighederne. Det er mangel på kommunikation, der rykker. Beredskabsstyrelsen har haft opdaterede anbefalinger i årevis – men bevidstheden i befolkningen er fortsat lav.
Her gør Salling noget vigtigt: de møder borgeren, hvor borgeren er. I supermarkedet. Med en konkret liste. Uden brug af beredskabsjargon. Det er præcis den form for omsætning af viden, som er svær for en offentlig myndighed at levere – fordi den kræver en kommerciel naturlighed og et konkret produkt.
Det betyder ikke, at myndighedernes eget kommunikationsansvar dermed er løftet. Beredskabsstyrelsen bør fortsat investere i at nå borgerne – og Sallings initiativ bør ses som supplement, ikke erstatning.
Hvad et nødlager faktisk kræver
Et velfungerende nødlager er mere end en bunke dåsevarer. Beredskabsstyrelsen fremhæver selv, at man bør tænke over:
Vand: Tre liter per person per dag er minimumsbehovet for drikke og basale hygiejnebehov. For en familie på fire svarer det til 36 liter over tre dage. Det er ikke uoverkommeligt, men det kræver planlægning og plads. Lagret vand skal desuden udskiftes regelmæssigt.
Tilberedning uden strøm: Mange af de anbefalede madvarer kræver en form for tilberedning. Har man en gasbrænder eller et alternativt kogesystem? Er man bevidst om brandfare ved indendørs brug? Det er spørgsmål, en indkøbsliste ikke besvarer.
Kommunikation: En batteridrevet radio er afgørende. Hvis strøm og internet er nede, er radioen den primære kanal for myndighedernes krisekommunikation. Alligevel er det sandsynligvis den mest oversete del af anbefalingen – de fleste husstande ejer ikke en batteridrevet radio i 2024.
Medicin: For kronisk syge borgere er medicin den mest kritiske del af nødlageret. Beredskabsstyrelsen anbefaler at sikre en ekstra beholdning – men det kræver dialog med praktiserende læge og potentielt forudgående planlægning.
Særlige behov: Husstande med børn, ældre, kronisk syge eller personer med funktionsnedsættelse har særlige behov, som en standardliste ikke dækker. Her er individuel tilpasning nødvendig.
Risikoen for falsk tryghed
Et nødlager kan give en falsk følelse af tryghed, hvis man ikke ved, hvordan man anvender det. Det er et reelt problem. At have ti dåser konserves stående er gavnligt – men kun hvis man har en dåseåbner, ved hvordan man varmer indholdet uden strøm, og kender principperne for rotation af lagervarer (ældste varer bruges først, udløbsdatoer tjekkes løbende).
Beredskabsstyrelsen adresserer dette i sin kommunikation, men det er en pointe, der let drukner i fokus på selve varerne.
Den bredere samfundsdimension
Individuelt beredskab er kun én del af en samfundsmæssig robusthed. Beredskabsstyrelsen understreger, at borgernes selvberedskab frigiver kapacitet i det professionelle beredskab til at hjælpe dem, der ikke kan hjælpe sig selv: ældre, syge, socialt udsatte. Når en husstand kan klare sig selv i tre dage, er det ikke kun en fordel for husstanden – det er en samfundsmæssig ressource.
Det perspektiv er vigtigt, fordi det løfter beredskab fra individuel bekymring til kollektivt ansvar. Og det er et perspektiv, som både Salling og Beredskabsstyrelsen med fordel kan kommunikere endnu tydeligere.
Hvad vi ikke ved
Der er reelle videnshuller i den offentligt tilgængelige information om danskernes faktiske beredskabsniveau. Vi ved fra Beredskabsstyrelsens kommunikation, at styrelsen vurderer bevidstheden som lav – men konkrete, repræsentative data om, hvor mange husstande der faktisk har et nødlager, hvad det indeholder, og i hvilke befolkningsgrupper beredskabet er højest eller lavest, er ikke tilgængeligt i de offentliggjorte kilder.
Det er i sig selv en pointe: uden baseline-data er det vanskeligt at måle effekten af kampagner som Beredskabsstyrelsens "Forberedt på kriser" – eller Sallings nødlagerliste.
Konklusion
Sallings nødlagerliste er et godt eksempel på, hvordan privat sektor kan bidrage til at løfte myndighedernes budskaber ud i hverdagen. Listen er ikke perfekt, og den erstatter ikke Beredskabsstyrelsens egne, mere nuancerede anbefalinger – men den sænker tærsklen for at komme i gang.
Beredskabsstyrelsens anbefalinger er klare: tre døgns selvforsyning, med fokus på vand, mad, lys, kommunikation og medicin. Det er et minimum, som langt de fleste husstande kan opnå uden store udgifter eller besvær. Det kræver planlægning, ikke panik.
Det vigtigste skridt er ikke at købe en bestemt liste af varer. Det vigtigste skridt er at tage beredskab seriøst som en del af hverdagen – og at opdatere og vedligeholde sit lager løbende. En dåse med udløbet dato og et tomt batteri i lygten er ikke beredskab. Det er udstyr, der ikke virker, når det gælder.
Danmark har et stærkt professionelt beredskab. Men det begynder i det enkelte køkken.