= Dybdeanalyse

EU-Kommissionens arbejdsprogram 2027: Hvad skrues op og ned for — og hvad betyder det for Danmark?

← Analyser
klima 8 min. læsning

EU-Kommissionen har offentliggjort sit arbejdsprogram for 2027 og trækker en række grønne forslag tilbage, herunder energiskat og grøn mærkning — her er hvad det betyder i praksis.

Konklusion

EU-Kommissionen under Ursula von der Leyen har offentliggjort sit arbejdsprogram for 2027. Det overordnede billede er, at Kommissionen trykker på bremsen på en række grønne reguleringstiltag, mens den samtidig prioriterer forenkling, konkurrenceevne og energisikkerhed. To konkrete tilbagetræk fylder i den danske debat: et forslag om harmonisering af energibeskatning og et system for grøn mærkning af produkter. Begge er droppet.

Det er ikke en revolution, men det er en markant kursændring. Og den har direkte konsekvenser for dansk klima- og erhvervspolitik.

Baggrund

EU-Kommissionen offentliggør hvert år et arbejdsprogram, der beskriver, hvilke lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer den vil fremsætte det kommende år. Arbejdsprogrammet er ikke blot en intern to-do-liste — det er et politisk dokument, der sætter rammen for, hvilke direktiver og forordninger der vil lande på forhandlingsbordet i Rådet og Europa-Parlamentet. Det fungerer dermed som en slags kogebog for EU-lovgivning og er tæt læst af nationale regeringer, lobbyister og erhvervsorganisationer.

Den 4. november 2026 vedtog Kommissionen sit arbejdsprogram for 2027. Det ledsages af en årsrapport om forenklingsbestræbelser, der viser, hvor langt Kommissionen er kommet med sit løfte om at skære i den bureaukratiske byrde for virksomheder og borgere.

Baggrunden for den aktuelle kursændring skal forstås i lyset af den politiske virkelighed, der har formet sig siden von der Leyens genvalg: Et Europa-Parlament med en mere konservativ tyngde, en bred erhvervslobby der effektivt har argumenteret for, at EU's grønne regulering skader konkurrenceevnen, og en geopolitisk kontekst præget af energikrise, krig i Ukraine og et voksende pres fra USA's mere protektionistiske handelspolitik.

Kommissionen har i løbet af 2026 allerede signaleret bevægelse i denne retning. I juni 2026 fremlagde den en såkaldt omnibus om lovgivning om energiprodukter og forenkling, og i april 2026 præsenterede den en værktøjskasse til håndtering af energipriser. Arbejdsprogrammet for 2027 er den foreløbige konklusion på denne linje.

Hvad sker der

Grønne forslag trækkes tilbage

Det mest konkrete i arbejdsprogrammet er, hvad der ikke er med. To forslag, som har været under forberedelse i Kommissionen, er formelt droppet:

Energibeskatningsdirektivet — et forslag om at modernisere og harmonisere beskatningen af energi på tværs af EU-landene. Tanken var at sikre, at fossile brændsler beskattes hårdere end vedvarende energi, og at skabe et mere ensartet indre marked for energi. Forslaget er nu frafaldet.

Grøn mærkning — et system der skulle gøre det lettere for forbrugere at vælge produkter ud fra deres klimapåvirkning. Forslaget er ligeledes taget af bordet.

Ifølge Kommissionens pressemeddelelse og den danske repræsentations omtale er begrundelsen primært forenkling og et ønske om ikke at pålægge virksomheder og borgere unødige byrder i en periode med økonomisk pres.

Hvad prioriteres i stedet

Arbejdsprogrammet for 2027 fokuserer på tre overordnede spor:

  1. Konkurrenceevne og forenkling — Kommissionen vil reducere administrative byrder og lovgivningsmæssig kompleksitet. Det handler om at implementere anbefalingerne fra Mario Draghis rapport om europæisk konkurrenceevne i praksis.

  2. Energisikkerhed — Programmet indeholder initiativer, der skal styrke EU's energiuafhængighed og mindske sårbarheden over for eksterne chok. Her er der overlap med klimadagsordenen, men sikkerhed og forsyningssikkerhed vejer tungest.

  3. Strategisk autonomi — EU skal kunne stå mere på egne ben teknologisk og industrielt. Det betyder støtte til europæisk produktion inden for nøglesektorer.

De centrale spørgsmål

Er dette et opgør med den grønne kurs?

Det er det store spørgsmål. Svaret er: delvist, men ikke totalt.

Kommissionen fastholder de overordnede klimamål — herunder målet om 55 procents reduktion af drivhusgasudledninger inden 2030 og klimaneutralitet i 2050. Den lovgivning, der allerede er vedtaget under den europæiske grønne pagt — fra CO2-kvoter over naturgenopretningsloven til krav om elbiler — er ikke rullet tilbage.

Det, der sker, er snarere en tilpasning af tempoet og metoden. Kommissionen vælger ikke at tilføje ny regulering, men lader eksisterende regler virke og afventer erfaringerne med dem. Kritikere vil kalde det en kursændring; støtter vil kalde det pragmatisme.

Hvad med energibeskatningen?

Frafaldet af energibeskatningsdirektivet er et konkret tilbagetræk med reelle konsekvenser. Det eksisterende direktiv for energibeskatning er fra 2003 og afspejler ikke den virkelighed, vi lever i i dag: det skelner ikke tilstrækkeligt mellem fossile brændsler og vedvarende energi, og det skaber ulige konkurrencevilkår på tværs af EU.

Danmark har selv relativt høje energiafgifter og var i udgangspunktet ikke imod en revision — tværtimod er der argumenter for, at en fælles minimumsskattesats på fossile brændsler ville give dansk erhvervsliv mere ens konkurrencevilkår med lande, der beskatter fossile brændsler lavere. Med frafaldet forbliver denne ulighed intakt.

Omvendt vil frafaldet glæde energiintensive erhverv og lande, der frygter at miste konkurrenceevne over for USA og Kina, hvis europæiske virksomheder pålægges ekstra skatteomkostninger.

Hvad med grøn mærkning?

Frafaldet af det grønne mærkningssystem er interessant, fordi det rammer en reguleringstype, der ellers har bred folkelig opbakning: gennemsigtighed for forbrugeren. Idéen var enkel — giv forbrugerne let tilgængelig information om produkters klimaaftryk.

Erhvervslivet har lobbyeret imod, primært med argumentet om administrativ byrde og risikoen for mærkningstræthed. Kommissionen har givet efter for dette pres.

Det betyder, at forbrugerne i EU fortsat ikke får et ensartet, troværdigt system til at sammenligne produkters klimaaftryk. Det eksisterende kaos af nationale og private mærkninger fortsætter.

Analyse

Et politisk kompromis — ikke en evidensbaseret beslutning

Det er værd at være ærlig om, hvad vi ved og ikke ved. Der er ikke fremlagt empirisk dokumentation for, at disse konkrete forslag ville have skadet europæisk konkurrenceevne i en grad, der opvejer de klimamæssige gevinster. Kommissionens beslutning er et politisk kompromis, der afspejler den aktuelle magtbalance — ikke en konklusion, der er trukket ud af en uvildig cost-benefit-analyse.

Det betyder ikke, at beslutningen er forkert. Det betyder, at vi bør kalde den det, den er: et valg om at prioritere politisk gennemførlighed og erhvervshensyn over klimaregulering i dette specifikke tilfælde.

Forenkling som strategi

Kommissionen har gjort forenkling til et centralt omdrejningspunkt. Det er ikke uden grund. Mange europæiske virksomheder — ikke mindst SMV'er (små og mellemstore virksomheder) — kæmper med et stadig mere komplekst regelværk, der kræver store administrative ressourcer at navigere i. Fravalget af nye lag af grøn regulering skal ses i dette lys.

Spørgsmålet er, om forenkling og klimaregulering reelt er uforenelige. Mange klimaeksperter ville argumentere for, at veldesignet regulering — for eksempel en klar CO2-pris — faktisk er simplere end et patchwork af sektorspecifikke krav. Men den politiske debat går ikke altid i denne retning.

Danmarks position

For Danmark er billedet tvetydigt. Danmark er et af de EU-lande, der har de mest ambitiøse nationale klimamål, og regeringen har generelt støttet en stærk europæisk klimaregulering som et middel til at sikre fair konkurrence: hvis alle er underlagt de samme regler, konkurrerer dansk erhvervsliv på ens vilkår.

Frafaldet af energibeskatningsdirektivet kan dermed faktisk ses som en ulempe for Danmark, fordi det fastholder en situation, hvor lande med lavere energiafgifter fortsat nyder en konkurrencefordel.

Omvendt er der sektorer i dansk erhvervsliv — ikke mindst fødevare- og landbrugssektoren — der har mærket presset fra EU's grønne dagsorden og vil hilse en pause velkommen.

Folketing og regering er endnu ikke kommet med en samlet officiel reaktion på arbejdsprogrammet. Erfaringsmæssigt vil de konkrete initiativer blive drøftet i Europaudvalget, efterhånden som de nærmere detaljer forhandles.

Den bredere tendens: EU skifter gear

Arbejdsprogrammet for 2027 bekræfter en tendens, der har været synlig i hele 2026: EU skifter gear. Den første von der Leyen-kommission (2019–2024) var præget af en offensiv grøn dagsorden — den europæiske grønne pagt, Fit for 55-pakken, naturgenopretningsloven. Den anden kommission agerer mere defensivt: den vil forsvare det, der er opnået, men ikke skubbe yderligere frem.

Det er ikke nødvendigvis en permanent tilstand. Politiske prioriteter ændrer sig. Men det er den ramme, som dansk klima- og erhvervspolitik skal navigere i de næste år.

Et konkret eksempel: Danmark og en gruppe ligesindede lande har arbejdet for mere ambitiøse EU-klimamål frem mod 2040. Kommissionens nuværende kurs gør det sværere at løfte ambitionsniveauet, fordi det politiske momentum peger i modsat retning.

Hvad siger det om demokratisk ansvarlighed?

Et underliggende spørgsmål er, hvem der reelt bestemmer, hvilke forslag der trækkes tilbage. Kommissionen er ikke folkevalgt — den er udpeget. Når den dropper forslag under pres fra erhvervslobbyister og visse regeringer, uden at Europa-Parlamentet eller borgerne har haft mulighed for at tage stilling til forslagene i en åben afstemning, rejser det spørgsmål om demokratisk ansvarlighed.

Det er ikke et nyt problem i EU, men det er et relevant perspektiv at anføre, når man vurderer, hvad arbejdsprogrammet egentlig afspejler.

Konklusion

EU-Kommissionens arbejdsprogram for 2027 er et dokument, der i sin essens siger: vi holder pause på ny grøn regulering og bruger kræfterne på at implementere det, der allerede er vedtaget. For de to mest konkrete tilbagetræk — energibeskatningsdirektivet og grøn mærkning — er der reelle konsekvenser for dansk klima- og erhvervspolitik.

Frafaldet af energibeskatningsrevisionen fastholder ulige konkurrencevilkår i EU's indre marked, som Danmark ikke nødvendigvis er tjent med. Frafaldet af grøn mærkning efterlader forbrugerne uden et fælles redskab til at træffe klimainformerede valg.

Det er et politisk valg, der afspejler den aktuelle magtbalance i Europa — ikke en evidensbaseret konklusion om, at klimaregulering er skadelig. Det er vigtigt at holde de to ting adskilt.

For Danmark er det afgørende at følge tæt med i, hvordan arbejdsprogrammet omsættes til konkrete lovgivningsforslag i 2027 — og at Folketing og regering er klar til at påvirke de forhandlinger, der kommer.

Kilder

= Læs vores metodedokument →