En stor dansk donation til WFP's skolemadsprogrammer øger fremmødet i udviklingslande, og randomiserede studier bekræfter, at gratis skolemad forbedrer både ernæring og deltagelse — om end effektens omfang varierer.
Dansk donation sætter rekord for skolemad i udviklingslande
Danmark har doneret et rekordstort beløb til FN's Verdensmadprogram (WFP), der driver skolemadsprogrammer i lav- og mellemindkomstlande. Donationen skal sikre, at hundredtusindvis af børn får et måltid mad i løbet af skoledagen — og ifølge WFP's egne opgørelser er det ikke blot et humanitært tiltag, men et af de mest effektive redskaber til at øge fremmødet i skolen.
Hvad viser data?
WFP's skolemadsprogrammer nåede direkte og indirekte 107 millioner skolebørn globalt ifølge organisationens egne tekniske rapporter. Programmerne er i en årrække blevet evalueret for deres effekt på ernæring, fremmøde og læringsudbytte — særligt i konfliktramt og ressourcefattige områder.
Et randomiseret, kontrolleret studie fra Yemen illustrerer kompleksiteten i feltet: Studiet undersøgte effekten af at tilføje mælk til et allerede eksisterende skolemadsprogram med beriget, energitæt kiks i konfliktramte områder. Resultaterne viser, at sammensætningen af skolemaden — ikke blot tilstedeværelsen af den — har betydning for de ernæringsmæssige udfald. Det er et relevant forbehold: ikke al skolemad er ens effektiv, og konteksten spiller en afgørende rolle.
Det er desuden vigtigt at skelne mellem, hvad data faktisk viser. WFP's tal for rækkevidde er organisationens egne og er ikke uafhængigt verificerede i samme grad som randomiserede studier. Evidensbasen er stærkest for fremmødeeffekten i lav-indkomstlande, hvor sult direkte udgør en barriere for skolegang. Effekten på fagligt læringsudbytte er mere varieret og afhænger af programmets kvalitet og den øvrige undervisningskontekst.
Hvorfor det betyder noget
I lande, hvor børn møder sultne op — eller slet ikke møder op — fungerer et dagligt måltid som en reel adgangsbillet til uddannelse. Skolemad er ikke blot ernæring; det reducerer den direkte økonomi i at sende barnet hjemmefra frem for at lade det arbejde eller passe søskende.
Den danske donation er et eksempel på evidensbaseret udviklingsbistand: midlerne går til et program, der gentagne gange er blevet evalueret og dokumenteret i videnskabelig litteratur og internationale rapporter. Det er dog værd at bemærke, at effekten er størst og mest robust i de mest ressourcefattige kontekster — og at programmer i mellemindkomstlande kan have en mere begrænset marginaleffekt.
Donationen ændrer ikke i sig selv uddannelsessystemerne i modtagerlandene, og fremmøde er ikke det samme som læring. Men for de børn, der ellers ikke møder op, er det et nødvendigt første skridt.
Kilder
- Rekordstor dansk donation: Hundredtusindvis af elever får frokost, og det hiver dem ind på skolebænken — Verdens Bedste Nyheder
- School Food for the Future — WFP præsentationer og data (IGN/KU)
- Effect of adding milk to a micronutrient fortified high-energy biscuit school feeding programme in Yemen: a cluster-randomised controlled trial — Bliznashka et al., 2025