Den seneste officielle opgørelse viser, at antallet af ulvefamilier i Jylland er vokset med over 50 procent på ét år til 11 flokke med mindst 61 registrerede hvalpe — det højeste niveau i nyere dansk tid.
Danmarks ulvebestand er vokset markant det seneste år. Det viser nye opgørelser fra myndighederne, som dokumenterer 11 ulveflokke i Jylland og mindst 61 hvalpe — en stigning på over 50 procent i antallet af familiegrupper sammenlignet med året før.
Hvad er sket
Ulven vendte tilbage til Danmark i 2012 efter næsten 200 års fravær. Siden da har bestanden vokset sig støt større, og den seneste opgørelse markerer et nyt højdepunkt. Antallet af bekræftede ulvefamilier er steget fra syv til 11 på ét år, og mindst 61 hvalpe er registreret — et tal der afspejler en bestand i aktiv reproduktion.
Hvad viser data og kilderne
Danmarks Miljø- og Fødevareforskning (DCE) ved Aarhus Universitet har fulgt ulvebestanden tæt og offentliggjort løbende opgørelser. En tidligere opgørelse fastslog, at bestanden på det tidspunkt talte seks kobler, to par og en enlig revirhævdende ulv — svarende til omkring 42 dyr — og konkluderede, at ulven nu ser ud til at være fast etableret i Danmark.
Den seneste tælling med 11 flokke og mindst 61 hvalpe overgår dette niveau og udgør dermed det højeste registrerede bestandstal i nyere dansk tid.
Det er vigtigt at understrege, at tallene er minimumstal. Ulve er svære at tælle præcist, og det faktiske antal dyr kan være højere. Opgørelserne bygger på sporkortlægning, DNA-prøver og kameraovervågning og betragtes som de mest pålidelige data, der er til rådighed.
Hvorfor det betyder noget
En voksende ulvebestand er et tegn på, at naturforholdene i Jylland kan understøtte et levedygtigt rovdyr i fødekædens top. Det er biologisk set et positivt signal om økosystemernes bæreevne.
Ulvens tilbagevenden er dog ikke uden konflikter. Bestanden befinder sig i et intensivt landbrugslandskab, og angreb på husdyr — særligt får — er et tilbagevendende stridspunkt. Myndighederne har løbende revideret forvaltningsplaner for at balancere beskyttelse af ulven med hensyn til lodsejere og landmænd.
Fremgangen er heller ikke en garanti for fremtidig stabilitet. En bestand af denne størrelse er stadig relativt lille i europæisk sammenhæng og sårbar over for fx sygdom, inbreeding på sigt eller menneskelig påvirkning.
Alligevel er de nye tal en konkret bekræftelse af, at den danske ulvebestand ikke blot overlever — den vokser.