Gratis skolemad er dokumenteret som en af de mest cost-effektive interventioner for børns fremmøde og ernæring på verdensplan, og et nyt dansk forskningsprojekt med 3.200 børn skal nu undersøge, om det samme gælder i en dansk kontekst.
Gratis skolemad breder sig globalt – nu undersøger Danmark effekten
Gratis skolemad er ikke længere forbeholdt rige lande. Selv lavindkomstlande investerer i ordninger, der ifølge international erfaring øger fremmøde, forbedrer ernæring og styrker børns evne til at lære. Nu sætter Danmark for første gang store forskningsressourcer af til at undersøge, om de samme effekter kan opnås herhjemme.
Hvad er sket
Et nyt forskningsprojekt ved Københavns Universitet følger 3.200 danske skolebørn for at kortlægge, hvad skolemad konkret gør ved trivsel, sundhed og indlæring. Projektet skal ifølge universitetet kvalificere eventuelle fremtidige politiske beslutninger om skolemad i Danmark – og er dermed et direkte svar på den igangværende danske debat om emnet.
Internationalt viser erfaringerne fra en lang række lande, at gratis skolemad er en af de mest cost-effektive måder at nå børn på tværs af socioøkonomiske skel. Det er baggrunden for, at ordningen er udbredt selv i lande med begrænsede offentlige budgetter.
Hvad viser data og kilderne
Den globale udbredelse af gratis skolemad er dokumenteret som en effektiv intervention for fremmøde, ernæring og indlæring – særligt i lavindkomstlande, hvor incitamentet til at møde op i skolen kan være afgørende for om familier sender deres børn afsted.
Erfaringerne fra Danmarks nabolande peger også på positive effekter. Men eksperter fra VIVE advarer mod at handle for hurtigt. Et forhastet forsøg kan ifølge VIVE ende som en fiasko til 850 millioner kroner, hvis ordningen ikke er tilstrækkeligt forberedt og evalueret. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har selv understreget, at beslutninger om skolemad skal baseres på solid evidens – ikke politisk hast.
Det er præcis dét, KU-projektet skal levere.
Hvorfor det betyder noget
Danmark har i årevis diskuteret skolemad uden at have et solidt dansk evidensgrundlag at støtte sig til. Det nye forskningsprojekt med 3.200 børn er et skridt mod at lukke det hul. Resultaterne kan afgøre, om en eventuel dansk skolemadsordning vil give mening – og hvordan den i så fald bør udformes.
Det er værd at understrege, at projektet endnu ikke har publiceret resultater. Vi ved altså ikke med sikkerhed, om den internationale evidens holder i en dansk kontekst. Den globale erfaring er lovende, men den direkte overførbarhed til et velfærdssamfund som det danske er stadig et åbent spørgsmål.
Det er netop det, forskningen skal afklare.