Hvad ved vi om BECCS og biomasse til energi?

Danmark er det eneste land der bruger milliarder på CO₂-fangst på træfyrede kraftværker. Ny forskning sår alvorlig tvivl om klimaeffekten.

Det politiske spørgsmål

Biomasse er i dag Europas største kilde til vedvarende energi — og en hjørnesten i Danmarks klimaregnskab. Dansk fjernvarme kører i stort omfang på træpiller, og det tæller som CO₂-neutralt i de officielle opgørelser fordi træet formodes at genvokse.

Danmark er gået et skridt videre: vi er det eneste land i verden der har bevilget milliarder i statsstøtte til BECCS — Bioenergy with Carbon Capture and Storage — på træfyrede kraftværker. Ideen er, at vi ikke blot er CO₂-neutrale men faktisk negativt CO₂-udledende: vi brænder biomasse af og fanger røggas-CO₂ med CCS-teknologi.

Ny forskning (2026) stiller grundlæggende spørgsmål ved, om den logik holder — og om de 8+ milliarder kroner i statsstøtte til Ørsted er klimapenge brugt rigtigt.

Det empiriske spørgsmål bag

Er BECCS på skovtræ faktisk en negativ CO₂-teknologi — eller producerer den nettoudledninger i årtier, og bør de offentlige midler omdirigeres?

Hvad ved vi

~ BECCS på skovtræ genererer sandsynligvis ikke negative emissioner inden for 150 år. En ny model (Searchinger, Peng & Russi, Nature Sustainability, 2026) der følger alle kulstofstrømmene fra skov til kraftværk viser, at de fleste udledninger sker inden kraftværket — under fældning, forarbejdning og transport — og derfor ikke kan fanges af CCS-anlægget på skorstenen. Selv med 50 procent restfiber og 50 procent hurtigtvoksende plantager er forbedringen marginal. Dette er en ny analyse med vidtrækkende konsekvenser, der endnu ikke er replikeret af andre forskergrupper.

~ BECCS er sandsynligvis klimaværre end naturgas uden CCS i årtier. Træ har dobbelt så høj kulstofintensitet som naturgas og genererer elektricitet mindre effektivt. Modellens nettoresultat er øgede udledninger i årtier — ikke reduktioner. (Searchinger, Peng & Russi, 2026)

✓ BECCS tredobler elprisen. Modellen estimerer en omkostningsstigning på ca. 3,5 gange sammenlignet med konventionel produktion — uden dokumenteret klimagevinst til gengæld. (Searchinger, Peng & Russi, 2026)

✓✓ Det afgørende skel: CCS på procesindustri er nødvendigt — BECCS på biomasse er det ikke. Aalborg Portland kan ikke eliminere procesemissionerne fra cementproduktion uden CCS; det er kemisk uomgængeligt. Biomassefyrede kraftværker kan erstattes af vind, sol og varmepumper — og disse alternativer er billigere og mere effektive. (IPCC AR6)

✓✓ En afgift på biomassefyring ville gøre vedvarende energi relativt mere attraktiv og skabe incitament til at lade træet stå i skoven. Skovejere har i dag ingen økonomisk tilskyndelse fra staten til CO₂-lagring i stående skov. En afgift ændrer dette prissignal. (Concito, 2026)

Hvad ved vi ikke

Den nye Searchinger-analyse er publiceret i 2026 og er ikke endnu replikeret eller systematisk revurderet af andre forskergrupper. Den er publiceret i et anerkendt peer-reviewet tidsskrift, men store policy-konsekvenser bør afvente yderligere bekræftelse.

Vi mangler opdaterede livscyklusanalyser for det specifikke restfiberbiomasse der bruges i dansk fjernvarme — analysen dækker en bred kategori af biomasse, og de præcise tal for dansk praksis er ikke isolerede.

Vi ved ikke, hvad de præcise kontraktmæssige forpligtelser er i Ørsted-aftalen, og hvad det ville koste at stoppe projektet. Det er relevant for den politiske afvejning men ikke offentligt tilgængeligt.

Hvad eksperter er uenige om

Der er en reel faglig debat om biomasses klimaprofil — den har stået på i årevis og er ikke afsluttet af én ny analyse.

Tilhængere af biomasse-BECCS argumenterer for, at livscyklusregnskabet er mere nuanceret end Searchinger-analysen antager: at hurtigtvoksende energiskov og restfiber har en bedre profil end skovtræ, og at "carbon debt" er kortere end 150 år under de rette betingelser.

Kritikere — herunder Searchinger, men også britiske og hollandske miljøforskere — peger på, at regnskabsmetoderne systematisk undervurderer udledninger fra skovhugst og overvurderer genvækstens hastighed.

Begge parter er enige om, at regnskabspraksis i UNFCCC og EU's vedvarende energi-direktiv (RED) er problematisk og ikke afspejler den faktiske klimapåvirkning korrekt.

Hvad det betyder — og hvad det ikke afgør

Evidensen — særligt den nye Searchinger-analyse — stiller seriøs tvivl om, at BECCS på skovtræ leverer de negative emissioner det er finansieret til at levere. Det er en empirisk konklusion der bør give anledning til en uafhængig evaluering af de eksisterende projekter.

Hvad evidensen ikke afgør: om biomasse til fjernvarme generelt er et problem, eller specifikt BECCS på skovtræ. De to spørgsmål er ikke identiske.

⚖ Biomassefyring understøtter i dag fjernvarmesystemer som hundredtusinder af husstande afhænger af. En afgift der indfases for hurtigt, vil hæve varmeregninger og ramme dem med mindst råderum hårdest. Det er et reelt fordelingshensyn — og det er et argument for gradvis indfasning og kompensationsmekanismer, ikke for at bevare systemet uændret. Og det er et værdispørgsmål om hvem der bærer omstillingsomkostningerne.