Danmarks officielle klimatal opgør kun udledninger inden for landets grænser — men det forbrugsbaserede aftryk er 58 % højere og sker primært i udlandet.
Det politiske spørgsmål
Danmark præsenterer sig som et foregangsland i klimapolitikken. Vores territoriale udledninger er faldet markant siden 1990, og vi er langt foran mange EU-lande på vedvarende energi. Men er Danmarks klimaindsats så ambitiøs, som vi fortæller hinanden?
Det politiske stridspunkt handler om, hvilke udledninger der er Danmarks ansvar. Den officielle opgørelse tæller kun, hvad der udledes på dansk jord. Den regner ikke med det CO₂ der er indlejret i mobiltelefoner, bøffer, flyrejser og importerede industrivarer. Kritikere mener dette er et systematisk smuthul. Andre mener det er den eneste meningsfulde og regulerbare opgørelsesmetode.
Spørgsmålet er ikke akademisk: det definerer, om Danmarks klimaambitioner er reelle eller regnskabstekniske.
Det empiriske spørgsmål bag
Hvad er Danmarks samlede klimaaftryk når man medregner udledninger fra forbrug af importerede varer — og hvor meget afviger det fra den officielle territoriale opgørelse?
Hvad ved vi
✓✓ Danmarks reelle klimaaftryk er 58 % højere end de officielle tal viser. Den territoriale udledning var ca. 38 mio. ton CO₂e i 2024. Det forbrugsbaserede aftryk, der medregner udledninger fra alt hvad danskere køber og forbruger uanset produktionsland, var ca. 60 mio. ton CO₂e i 2023. Det svarer til ca. 10 ton CO₂e pr. dansker. (Energistyrelsen, Danmarks Globale Klimapåvirkning 2025; Danmarks Statistik 2024)
✓✓ Ca. 60 % af danskernes klimaaftryk sker i udlandet — primært i Europa. Importen af industriprodukter, fødevarer og energi genererer store udledninger i de lande, der producerer varerne. Disse udledninger indgår ikke i Danmarks territoriale opgørelse, men er reelle og globalt ligeså skadevoldende. (Energistyrelsen 2025; CONCITO 2024)
✓✓ Det forbrugsbaserede aftryk er ca. 10 ton CO₂e pr. dansker mod et globalt gennemsnit på ca. 6 ton. Danmark udleder over dobbelt så meget pr. indbygger forbrugsbaseret som den gennemsnitlige verdensborger — og markant mere end lande med tilsvarende levestandard som Sverige og Frankrig. (Energistyrelsen 2025; Our World in Data)
~ Ansvarsfordelingen mellem produktions- og forbrugslande er ikke politisk afklaret. Territoriale opgørelser belønner lande der eksporterer klimabelastende produktion. Forbrugsbaserede opgørelser giver et mere retvisende billede af faktisk klimaansvar, men er sværere at regulere internationalt. Begge metoder bruges legitimt til forskellige formål, og ingen international konsensus har fastslået, hvilken der bør danne grundlag for forpligtende aftaler. (CONCITO 2024; IPCC AR6, Working Group III)
Hvad ved vi ikke
Vi mangler systematisk viden om, hvilke specifikke varegrupper der udgør den største andel af det danske forbrugsbaserede aftryk — og dermed, hvilke politiske greb der ville have størst effekt pr. krone. Opgørelsesmetoderne er under løbende forbedring, og der er usikkerhed i beregningerne, særligt for tjenester og digitale varer.
Vi ved heller ikke præcist, i hvilken grad danskernes forbrugsbaserede aftryk er faldet eller steget over de seneste to årtier. Langsigtede tidsserier for det forbrugsbaserede aftryk eksisterer ikke i samme detaljeringsgrad som de territoriale opgørelser.
Effekten af tiltag som EU's grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) på det faktiske aftryk er endnu ikke fuldt empirisk belyst, da mekanismen er ny og delvis implementeret.
Hvad eksperter er uenige om
Den primære faglige uenighed handler ikke om tallene — de er relativt veldokumenterede — men om den politiske og moralske konklusion:
Forbrugslandes ansvar: Bør Danmark føre klimapolitik baseret på forbrugsbaserede mål, selvom det er langt sværere at regulere og kræver international koordination? Nogle økonomer mener at de territoriale opgørelser er det eneste operationelt meningsfulde grundlag for national politik. Andre mener at forbrugsopgørelsen er den eneste ærlige.
Handelspolitik og klimapolitik: EU's grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) kan ses som et legitimt klimaredskab eller som handelspolitisk protektionisme. Fagøkonomer er uenige om, i hvilken grad det er juridisk og handelspolitisk holdbart på lang sigt.
Metodiske spørgsmål: Inputoutput-modeller der bruges til forbrugsbaserede opgørelser, indeholder antagelser om geografisk fordeling af udledninger der er usikre. Tallene er robuste i størrelsesordenen, men præcise sammenligninger på tværs af lande kræver forsigtighed.
Hvad det betyder — og hvad det ikke afgør
Evidensen viser at Danmarks klimaindsats — set med forbrugsbaserede øjne — er markant svagere end de officielle tal indikerer. Det er en empirisk kendsgerning, der ikke er kontroversiel i fagkredse.
Men evidensen afgør ikke, hvad der bør gøres. Det er et politisk valg, om Danmark skal sætte bindende mål for det forbrugsbaserede aftryk — og om det er muligt at regulere det effektivt. Der er reelle spændinger: krav til importerede varers CO₂-indhold kan opleves som protektionisme og forhandlingsvanskeliggøre internationale klimaaftaler.
Evidensen afgør heller ikke, hvad der er retfærdig byrdefordeling globalt. At Danmark udleder mere pr. hoved end gennemsnittet er en kendsgerning — om det er urimeligt afhænger af normative argumenter om historisk ansvar, kapacitet til at handle og global retfærdighed, som evidensen ikke kan afgøre.
Det evidensen med sikkerhed underminerer er påstanden om at Danmark allerede har gjort sin del. Det forbrugsbaserede aftryk viser at vi eksporterer en væsentlig del af problemet.
Kilder
- Energistyrelsen (2025). Danmarks Globale Klimapåvirkning — Global Afrapportering 2025. ens.dk
- CONCITO (2024). Danmarks globale forbrugsudledninger. concito.dk
- Danmarks Statistik (2024). Drivhusgasregnskab for Danmark. dst.dk
- Our World in Data (2024). Per capita greenhouse gas emissions. ourworldindata.org
- IPCC (2022). Sixth Assessment Report, Working Group III — Mitigation of Climate Change. ipcc.ch