Hvad ved vi om insektnedgangen?

Det politiske spørgsmål

Insektnedgangen er en af de mest veldokumenterede miljøkriser i europæisk og global natur. Alligevel er det svært at få den på den politiske dagsorden — den konkurrerer med klimaforandringer, vandmiljø og landbrugspolitik, og konsekvenserne er mindre synlige end havstigning eller ekstremvejr.

Den politiske debat handler primært om pesticider — og om regulering af landbruget. På den ene side: dokumentationen for at pesticider, særligt neonikotinoider, skader bier og andre insekter. På den anden side: landbrugets interesse i effektive plantebeskyttelsesmidler og bevarelse af konkurrenceevnen.

Men insektnedgangen drives ikke af pesticider alene. Habitatødelæggelse, intensiveret landbrug og klimaforandringer er mindst ligeså vigtige. Det politiske spørgsmål er, om vi er villige til at adressere årsagerne på det nødvendige omfang.

Det empiriske spørgsmål bag

Hvor alvorlig er insektnedgangen, hvad driver den, og hvad viser forskningen om konsekvenserne for økosystemer og landbrugsproduktion?

Hvad ved vi

✓✓ Over 75 % af biomassen af flyvende insekter er forsvundet i Europa på 27 år. Langsigtede målinger i tyske naturreservater — beskyttede arealer uden direkte landbrugsaktivitet — viser et fald på mere end 75 % fra 1989 til 2016. Biomassen toppede om sommeren og er faldet i alle sæsoner. At faldet sker i naturreservater understreger at årsagerne ikke er begrænset til selve landbrugsjorden. (Hallmann et al., 2017, PLOS ONE)

✓✓ Ca. 41 % af alle insektarter er globalt i tilbagegang; 31 % er truede. En global meta-analyse af 73 langsigtede studier viser at insekter forsvinder ca. 8 gange hurtigere end pattedyr, fugle og krybdyr. De primære dokumenterede drivere er: habitatødelæggelse fra landbrugsomlægning, pesticider, invaderende arter og klimaforandringer. (Sanchez-Bayo & Wyckhuys, 2019)

✓✓ Insekterne er grundlaget for terrestriske fødekæder og landbrugsbestøvning. Insekter udfører op til 80 % af al bestøvning af vilde planter og er afgørende for bestøvning af frugt, grøntsager og olieplanter. De er den primære fødekilde for en tredjedel af alle fuglearter. Jordbundens insekter og larver er centrale for nedbrydning af organisk materiale og jordens frugtbarhed. Kollapset er funktionelt, ikke blot statistisk. (IPBES, 2019)

✓✓ Neonikotinoider er en dokumenteret driver — og den nuværende regulering er utilstrækkelig. Felteksperimenter viser at eksponering for neonikotinoider på lovlige niveauer reducerer bikoloniers vinteroverlevelse og reproduktion. Stofferne er vandopløselige, optages i hele plantens væv inkl. pollen og nektar, og er ekstremt persistente i jord og grundvand. EU forbød de tre mest brugte i 2018 — men nødgodkendelsesprocedurer har i Danmark og andre lande givet dispensationer der reelt undergraver forbuddet. (Woodcock et al., 2017, Science)

~ Den præcise relative vægt af pesticider versus habitattab som drivere er fagligt omdiskuteret. Forskerne er enige om at begge er centrale drivere — og at de forstærker hinanden. Insekter i fragmenterede landskaber har færre refugier at søge til når de rammes af pesticider. Uenigheden handler om driverprioritet, ikke om retning eller alvorlighed. (Goulson, 2021; Hallmann et al., 2017)

Hvad ved vi ikke

Vi mangler detaljerede danske data for, hvordan insektbestande har udviklet sig over tid i specifikke typer af danske naturarealer og landbrugslandskaber. NOVANA-programmet overvåger naturkvalitet, men den systematiske overvågning af insektbiomasse er ikke på niveau med de tyske data der har genereret de mest robuste fund.

Vi ved ikke præcist, hvilke pesticidforbindelser der er de mest skadevoldende i dansk grundvand og naturarealer under danske betingelser — monitoreringen er delvis, og der er en betydelig forsinkelse fra pesticider sprøjtes til de påvises i grundvandet.

Det er heller ikke fuldt afklaret, om de dokumenterede bestøvningsunderskud allerede påvirker dansk landbrugsproduktion kvantitativt — eller om det primært er biodiversitetsindeksernes fald der er dokumenteret, snarere end direkte produktionsnedgang.

Hvad eksperter er uenige om

Driverprioritet: Som nævnt er der reel faglig diskussion om, hvad der vejer tungest — habitatødelæggelse eller pesticider. Det har konsekvenser for politikprioritering: fokus på arealforvaltning og naturforbedring, eller fokus på pesticidreduktion. I praksis er begge nødvendige, men den politiske diskussion handler om ressourcer og tempo.

Neonikotinoid-forbuddets effekt: Det er dokumenteret at neonikotinoider skader bier under feltbetingelser. Det er mere omdiskuteret, i hvilken grad det nuværende EU-forbud (med eksisterende undtagelser) faktisk reducerer eksponeringen tilstrækkeligt — og om der er gode alternativer for de afgrøder, hvor dispensationer fortsat gives.

Genopretningens tidsskala: Nogle forskere er optimistiske om, at insektbestande kan genvinde sig relativt hurtigt hvis habitater genoprettes og pesticidtryk reduceres. Andre mener at mange bestande er under kritisk tærskel og at lokale udryddelser er vanskelige at reversere på menneskelig tidsskala.

Hvad det betyder — og hvad det ikke afgør

Evidensen viser at insektnedgangen er reel, alvorlig og drevet af menneskeskabte faktorer der i princippet kan adresseres politisk. Det er ikke kontroversielt i forskningsmiljøerne.

Men evidensen afgør ikke, hvilken vægt insekternes overlevelse bør have i afvejningen mod andre samfundsmæssige interesser. Det er et værdispørgsmål: hvor meget er biodiversitet og bestøvningskapacitet værd i forhold til landbrugets kortsigtede produktionsinteresser, og hvem bærer omkostningerne ved en omlægning?

Evidensen afgør heller ikke den præcise reguleringsmodel. Det er ikke videnskabeligt afgjort, om et strengt pesticidstop, en gradueret reduktionsplan, kompensationsordninger til landmænd eller naturbaserede løsninger er den optimale tilgang — det er politiske og praktiske valg der kræver lokal forankring.

Det der er klart: insekternes funktion som bestøvere og base for fødekæder er ikke naturromantik — det er en forudsætning for landbruget og for en fungerende biologisk infrastruktur. Evidensen viser at vi er i gang med at nedbryde den.

Kilder

• Hallmann, C. A. et al. (2017). More than 75 percent decline over 27 years in total flying insect biomass in protected areas. PLOS ONE, 12(10). https://doi.org/10.1371/journal.pone.0185809
• Sanchez-Bayo, F. & Wyckhuys, K. A. G. (2019). Worldwide decline of the entomofauna: A review of its drivers. Biological Conservation, 232, 8–27. https://doi.org/10.1016/j.biocon.2019.01.020
• IPBES (2019). Global Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services. ipbes.net
• Woodcock, B. A. et al. (2017). Country-specific effects of neonicotinoid pesticides on honey bees and wild bees. Science, 356(6345), 1393–1395. https://doi.org/10.1126/science.aaa1190
• Goulson, D. (2021). Silent Earth: Averting the Insect Apocalypse. Jonathan Cape.
• DCE — Nationalt Center for Miljø og Energi: NOVANA naturovervågning. https://dce.au.dk/
• Miljøstyrelsen (2024). Pesticider i grundvand. mst.dk