= Hvad ved vi om...

Hvad ved vi om trængselsafgift på elnettet?

← Hvad ved vi om...
teknologi 7 min. læsning

Kan dynamisk prissætning løse elnettets kapacitetskrise, og hvad siger forskningen egentlig om effekten?

Hvad ved vi om trængselsafgift på elnettet?

Elnettet er under pres. Varmepumper, elbiler og datacentre fylder mere og mere, og i bestemte timer risikerer nettet at blive overbelastet. Eksperter foreslår nu en løsning, der kendes fra vejsektoren: en slags trængselsafgift, der gør det dyrere at bruge strøm, når alle andre gør det — og billigere, når nettet har kapacitet til overs. Men virker det, og hvem betaler prisen?

Det politiske spørgsmål

Kan Danmark løse elnettets kapacitetsproblemer ved at indføre dynamisk prissætning — altså tariffer, der varierer med belastningen på nettet — frem for udelukkende at bygge mere infrastruktur?

Spørgsmålet er politisk ladet. Kritikere frygter, at dynamiske priser straffer borgere, der ikke kan flytte deres forbrug — typisk lavindkomstfamilier, ældre og dem, der har faste arbejdstider. Tilhængere mener, det er den eneste realistiske måde at undgå gigantiske og unødvendige investeringer i nyt elnet.

I Folketinget er debatten ikke afsluttet. Energiminister og energiselskaber er enige om, at noget skal gøres. Men hvad præcist og hvem der skal bære byrden, er stadig åbent.

Det empiriske spørgsmål bag

Bag det politiske spørgsmål ligger et konkret empirisk spørgsmål: Ændrer forbrugere og virksomheder faktisk deres adfærd, når elpriserne svinger i realtid? Og hvis de gør — er besparelsen på nettet stor nok til at gøre det værd?

Det er her forskningen kommer ind i billedet.

Hvad ved vi

Dynamiske tariffer påvirker adfærd — men ikke ens for alle ✓✓

Forskning i regulering af elmarkeder viser, at dynamiske tariffer grundlæggende kan øge effektiviteten i systemet. Når prisen afspejler den faktiske belastning på nettet, sender det et signal til forbrugere og virksomheder om at flytte deres forbrug til tidspunkter med lavere belastning. Det reducerer behovet for at bygge ekstra kapacitet, der kun bruges i spidslasttimer.

Guo og Weeks (2022) konkluderer i en gennemgang af dynamiske tariffer og efterspørgselsrespons i detailmarkederne for el, at større andele af vedvarende energi øger variabiliteten i efterspørgslen markant — og at dynamisk prissætning er et centralt redskab til at håndtere den ustabilitet. De understreger dog, at det kræver en aktiv reguleringsramme, og at effekten afhænger af, hvilke forbrugere der er i markedet.

✓✓ Det er veletableret, at dynamiske tariffer i teorien kan flytte forbrug og reducere spidslast.

Virksomheder kan spare betydeligt ✓

Industrielle og kommercielle forbrugere har det nemmest ved at udnytte dynamiske tariffer, fordi de har fleksible processer, lagermuligheder og tekniske systemer til at reagere på prissignaler.

En tysk undersøgelse af industrivirksomheder (Beranek, Jochem og Ardone, 2025) viser, at dynamiske eltariffer kan give industrielle virksomheder betydelige besparelser, særligt i et system med stigende prisudsving som følge af mere sol- og vindenergi. Virksomhederne kan udskyde energitunge processer til timer med lav pris og lav belastning.

En parallel analyse af den kommercielle sektor (Herget, Böhning og Schwalbe, 2025) viser, at lastflytning — altså det at flytte forbrug til billige timer — kan reducere energiomkostningerne for virksomheder, og at dynamiske tariffer i visse scenarier er mere fordelagtige end faste kapacitetsbaserede afgifter. Effekten afhænger dog stærkt af, hvilken type virksomhed der er tale om, og hvor fleksibel produktionen er.

✓ Det er understøttet, at særligt industri og erhverv kan høste gevinster ved dynamiske tariffer.

Teknologien til at forudsige og styre forbrug er ved at modnes ✓

For at dynamiske tariffer kan virke i praksis, kræver det ikke bare, at priserne varierer — det kræver, at forbrugerne og netoperatørerne kan reagere intelligent. Her spiller avancerede målersystemer og prognoseteknologi en central rolle.

Palaniyappan og Ramu (2025) har udviklet og testet et LSTM-baseret maskinlæringsystem til at forudsige elforbrug med høj præcision som del af et efterspørgselsresponssystem i smartgrid. Resultaterne viser, at præcise forbrugsprognoser er teknisk mulige, og at de kan danne grundlag for dynamiske prissignaler, der reagerer på faktiske netforhold i nær-realtid.

I Danmark er udbredelsen af avancerede elmålere (AMS-målere) allerede langt fremme, hvilket er en teknisk forudsætning for at indføre timebaserede tariffer.

✓ Det er understøttet, at den nødvendige måleteknologi eksisterer og fungerer.

Energistyrelsens egne data viser stigende pres på systemet

Energistyrelsens løbende energistatistik og analyseforudsætninger til Energinet dokumenterer, at elforbruget i Danmark ventes at stige markant i de kommende år — drevet af elektrificering af transport, opvarmning og industri. Det lægger pres på et net, der ikke umiddelbart kan bygges ud i det tempo, efterspørgslen vokser.

Energistyrelsens elprisfremskrivninger, der bygger på Energinets modelkørsler, viser desuden, at prisvolatiliteten på elmarkedet forventes at øges, efterhånden som mere vejrafhængig produktion fra vind og sol dominerer. Det er præcis det scenarie, hvor dynamiske tariffer teoretisk giver mest mening.

Hvad ved vi ikke

Vi ved ikke, præcis hvor meget forbrug der reelt kan flyttes i Danmark

De fleste studier er udført i andre lande med andre forbrugsmønstre, andre boliger og andre erhvervsstrukturer. Overførbarheden til dansk kontekst er ikke dokumenteret tilstrækkeligt. Hvor mange danske husstande kan i praksis flytte opvask, opladning og opvarmning til nattetimerne — og vil de gøre det konsekvent over tid?

Vi ved ikke, hvad den præcise fordelingseffekt bliver

Det er ikke klarlagt, hvordan en dansk trængselsafgift på elnettet ville fordele sig socialt. Vil lavindkomstfamilier, som bor i ældre boliger med dårlig isolering og uden smart home-teknologi, ende med at betale relativt mere? Eller kan en veldesignet model kompensere for det? Der mangler danske analyser af fordelingseffekterne.

Vi ved ikke, hvilken reguleringsmodel der virker bedst i dansk kontekst

Dynamiske tariffer kan designes på mange måder: time-of-use (faste tidszoner med forskellig pris), real-time pricing (prisen sættes timen inden) eller kritisk spidslast-tariffer (særlig høj pris i visse erklærede spidstimer). Hvilken model der passer bedst til dansk reguleringskultur, netsstruktur og forbrugeradfærd, er ikke afklaret.

Hvad eksperter er uenige om

Er dynamiske tariffer en løsning for alle — eller kun for virksomheder? ~

Her er der reel faglig uenighed. Nogle økonomer og energiforskere mener, at dynamiske tariffer primært er effektive for store industrielle og kommercielle forbrugere, der har teknisk og organisatorisk kapacitet til at reagere på prissignaler. For almindelige husstande er effekten usikker og potentielt lille.

Andre argumenterer for, at udbredt digitalisering — smartere varmepumper, elbiler med intelligent opladning og automatiserede hjemmesystemer — vil gøre det muligt for selv almindelige forbrugere at høste gevinster, uden at de aktivt skal følge med i timepriser.

Er problemet mangel på prissignaler — eller mangel på nettkapacitet? ~

En del af uenigheden handler om diagnosen. Netselskaberne og nogle eksperter mener, at kapacitetskrisen er så akut, at dynamiske tariffer alene ikke er nok — der skal også bygges mere net. Andre mener, at det præcis er fraværet af de rigtige prissignaler, der har ført til ineffektiv udnyttelse af eksisterende kapacitet, og at bedre tariffer kan udskyde eller erstatte store dele af nettinvesteringerne.

Hvem skal beskyttes mod de nye tariffer? ⚖

Dette er ikke primært et empirisk spørgsmål, men et værdispørgsmål: Hvor meget ulempe er det acceptabelt at pålægge forbrugere, der ikke kan flytte deres forbrug — af helbredsmæssige, sociale eller arbejdsmæssige grunde? Og hvem skal kompenseres, og hvordan? Svaret afhænger af politiske prioriteringer, ikke kun af forskning.

Konklusion

Den grundlæggende idé bag en trængselsafgift på elnettet — at høje priser i spidstimer tilskynder til at flytte forbrug og dermed reducere presset på nettet — er velfunderet i økonomisk teori og understøttet af en voksende international forskningslitteratur. Særligt for industri og erhverv er der god dokumentation for, at dynamiske tariffer kan give reelle besparelser og aflaste nettet.

Men dansk kontekst mangler stadig: Vi ved ikke præcis, hvor meget forbrug danske husstande reelt kan og vil flytte, og vi mangler analyser af, hvordan et sådant system ville ramme socialt skævt. Teknologien er ved at være på plads. Reguleringen og den politiske vilje er det, der halter.

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt dynamisk prissætning virker. Det er et spørgsmål om, hvordan det designes, og hvem der beskyttes, når det gør.

Kilder

= Læs vores metodedokument →