Hvad ved vi om skoldkoppevaccine til børn?

Er der tilstrækkelig evidens til at inkludere skoldkoppevaccinen i det danske børnevaccinationsprogram – og hvad taler for og imod?

Kort sagt

Skoldkopper er en udbredt og smitsom børnesygdom, som de fleste danske børn stadig gennemgår. Vaccinen virker godt og bruges i mange lande. Alligevel er den ikke en del af det danske vaccinationsprogram – og der er reel faglig uenighed om, hvorvidt den bør blive det. Kernen i debatten er ikke, om vaccinen virker, men om den skal prioriteres, og hvad konsekvenserne bliver for folkesundheden på lang sigt.

Det politiske spørgsmål

Danmark har et velfungerende børnevaccinationsprogram, men skoldkoppevaccinen er ikke en del af det. Forældre kan købe vaccinen selv, men den er ikke gratis og indgår ikke i det offentlige tilbud.

Spørgsmålet har været rejst i Folketinget flere gange. I 2021-22 stillede medlemmer af Sundhedsudvalget spørgsmål til sundhedsministeren om erfaringerne med at tilbyde skoldkoppevaccination til alle børn, og om der burde laves en medicinsk teknologivurdering (MTV) af en sådan ordning. I 2022-23 spurgte Folketinget direkte til, hvorfor de danske sundhedsmyndigheder aldrig havde foretaget en egentlig analyse af vaccination mod skoldkopper.

Svaret fra myndighederne har konsekvent været, at vaccinen ikke aktuelt anbefales til alle børn i Danmark, og at Statens Serum Institut løbende vurderer området.

Det er dermed et aktivt politisk og sundhedsfagligt åbent spørgsmål – ikke et afgjort ét.

Det empiriske spørgsmål bag

Det overordnede politiske spørgsmål hviler på en række mere præcise empiriske underspørgsmål:

Hvor alvorlig er skoldkopper egentlig som sygdom hos danske børn?
Hvor effektiv er vaccinen, og hvor lang er beskyttelsen?
Hvad sker der med forekomsten af helvedesild, hvis børn vaccineres i stedet for at gennemgå naturlig infektion?
Er det samfundsøkonomisk rentabelt at vaccinere?
Hvad har andre lande erfaret?

Hvad ved vi

Sygdommens udbredelse i Danmark ✓✓

Skoldkopper er meget smitsomt. Ifølge Sundhed.dk bliver omkring 90 % af danske børn smittet med skoldkopper i barndommen. For de fleste forløber sygdommen relativt mildt med kløe, feber og blærer, men den medfører typisk en uges fravær fra skole og daginstitution – og dermed også fravær for forældre fra arbejdspladsen. Det er en reel samfundsøkonomisk omkostning.

Vaccinens effekt ✓✓

Vaccinen mod skoldkopper – i Danmark markedsført som Varivax® – er godkendt til børn fra 9 måneders alderen og anbefales i to doser. Den beskytter effektivt mod skoldkopper og gives allerede i dag til visse risikogrupper. Vaccinen er veletableret og har en velkendt sikkerhedsprofil.

Internationale erfaringer ✓

Flere lande har inkluderet skoldkoppevaccinen i deres nationale vaccinationsprogrammer. Luxemburg indførte eksempelvis et program med to doser i 2009. USA, Tyskland, Australien og en række andre lande vaccinerer systematisk mod skoldkopper. Erfaringerne viser generelt et markant fald i antallet af tilfælde og i sygdomsbyrden, herunder færre hospitalsindlæggelser som følge af komplikationer.

Danske data om sygdommens alvorlighed ✓

Fra Danmark foreligger der nyere data om infektionens alvorlighed. I 2017 udgik en ph.d.-afhandling fra Afdeling for Infektionsepidemiologi, der belyste sygdomsbyrden i en dansk kontekst. Disse data indgår i myndighedernes løbende vurdering.

**Vaccinen er ikke gratis i Danmark ~ **

Statens Serum Institut oplyser, at vaccinen ikke indgår i det danske børnevaccinationsprogram. Nogle børn er vaccineret privat, og SSI anbefaler, at disse børn færdiggør vaccinationsserien med to doser – men forældrene skal selv betale.

Hvad ved vi ikke

Helvedesild-spørgsmålet er centralt og uafklaret ~

Det største uafklarede spørgsmål handler ikke om skoldkopper, men om helvedesild. Helvedesild opstår, når det sovende virus fra en tidligere skoldkoppeinfektion reaktiveres – typisk i voksenalderen. Teorien er, at gentagen eksponering for smitsomme børn fungerer som en naturlig "booster" for voksnes immunitet. Hvis børn ikke længere får skoldkopper, bortfalder denne naturlige booster, og det kan på sigt øge forekomsten af helvedesild i befolkningen. Dette er en reel bekymring, der diskuteres aktivt i den faglige litteratur, men der er ikke konsensus om størrelsen af effekten.

Langsigtet immunitet

Det er heller ikke fuldt afklaret, hvor lang beskyttelsen fra vaccinen varer, og om vaccinerede børn vil have brug for revaccination som voksne for at opretholde immunitet. Skoldkopper i voksenalderen er typisk mere alvorligt end i barndommen, så dette spørgsmål har praktisk betydning.

En samlet dansk MTV foreligger ikke

Trods politiske opfordringer er der ikke gennemført en samlet medicinsk teknologivurdering af skoldkoppevaccination til alle danske børn. Det betyder, at de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser – inklusive helvedesild-effekten – ikke er belyst systematisk i en dansk kontekst.

Hvad eksperter er uenige om

Her er den faglige debat reel og nuanceret. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vaccinen virker – det gør den. Uenigheden handler om prioritering og systemiske effekter.

Helvedesild-risikoen: Stor eller lille? ~

Nogle forskere og fagfolk mener, at en massevaccination af børn vil føre til en mærkbar stigning i helvedesild-tilfælde blandt voksne og ældre, fordi den naturlige immunstimulation forsvinder. Andre mener, at denne effekt er overvurderet, og at den under alle omstændigheder opvejes af, at der nu findes en effektiv helvedesild-vaccine til voksne.

Samfundsøkonomien: Er det pengene værd? ⚖

Her er der tale om en blanding af empirisk usikkerhed og værdivurdering. Skoldkopper koster sygedage og forældreorlov – det er reelle omkostninger. Men vaccinationsprogrammet koster også penge. Hvilken vægt man tillægger henholdsvis barnets ubehag, forældrenes tabte arbejdsdage, risikoen for komplikationer og den langsigtede helvedesild-byrde, er delvist et spørgsmål om prioritering – ikke kun om tal.

Hvornår er evidensen "god nok"? ~

En del af den faglige diskussion handler om, hvilken type dokumentation man kræver, før man inkluderer en vaccine i et nationalt program. Danmark stiller traditionelt høje krav til evidens og cost-benefit-analyser. Videnskab.dk's artikel om emnet illustrerer, at fagfolk er uenige om, hvorvidt det internationale materiale er tilstrækkeligt overførbart til danske forhold, eller om man bør afvente en egentlig dansk analyse.

Konklusion

Skoldkoppevaccinen er velafprøvet, sikker og effektiv. Det er veletableret evidens. I mange sammenlignelige lande vaccinerer man systematisk mod skoldkopper, og erfaringerne er generelt positive: færre syge børn, færre komplikationer, færre tabte arbejdsdage.

Alligevel er det ikke oplagt, at Danmark bør følge trop – i hvert fald ikke uden en grundig analyse. Helvedesild-spørgsmålet er reelt og uafklaret i en dansk kontekst, og der foreligger endnu ikke en samlet MTV, der belyser alle konsekvenser.

Det politiske og faglige system er langsomt. Spørgsmålet har været rejst i Folketinget mindst to gange siden 2021, og svaret har begge gange været, at man vurderer løbende. For forældre, der overvejer privat vaccination af deres børn, er vaccinen tilgængelig – men de skal selv betale.

Det centrale budskab er dette: Uenigheden om skoldkoppevaccinen handler ikke om, hvad vaccinen gør ved skoldkopper. Den handler om, hvad vaccination på lang sigt gør ved helvedesild – og om det er den rigtige prioritering af ressourcer i et allerede veludviklet vaccinationsprogram. Det er et spørgsmål, som den danske sundhedsmyndighed endnu ikke har besvaret med den nødvendige grundighed.