Hvad ved vi om billige FPV-droners militære potentiale?

Kan lavpris-droner bygget af træ og hyldevarer erstatte dyre våbensystemer på slagmarken – og hvad betyder erfaringerne fra Ukraine for dansk forsvar?

Det politiske spørgsmål

Ukraine-krigen har forandret, hvordan militæreksperter tænker om moderne krigsførelse. Tusindvis af billige, håndbyggede droner har vist sig at kunne true kampvogne, artilleri og soldater på en måde, som konventionelle våbensystemer ikke altid kan matche i pris og hurtighed. Det har sat spørgsmålstegn ved nogle af de dyreste investeringer i Nato-landenes forsvar.

For Danmark er spørgsmålet meget konkret: Skal vi bruge milliarder på traditionelt materiel, eller skal vi satse mere på store mængder billige droner? Det er ikke et enten-eller, men det er et politisk og militærfagligt valg om prioritering, der får direkte konsekvenser for, hvad danske soldater møder på en fremtidig slagmark – og hvad de har til rådighed til at forsvare sig med.

Det danske forsvar er allerede i gang med at svare. Men hvad ved vi egentlig om, hvad disse droner kan og ikke kan?

Det empiriske spørgsmål bag

Kernen i debatten er et spørgsmål om omkostningseffektivitet og skalerbarhed: Kan man producere og anvende droner så billigt og i så store mængder, at de udgør en reel militær kapacitet – frem for at være et niche-supplement til konventionelle styrker?

Det leder til en række konkrete underspørgsmål:

Hvad kan FPV-droner (First Person View) faktisk udrette taktisk?
Hvor lang tid tager det at uddanne piloter?
Kan man bygge dem af hverdagsmaterialer og stadig gøre dem effektive?
Hvad er modmidlerne – og hvor gode er de?

Hvad ved vi

FPV-droner er ikke fremtidsmusik – de er nutidig slagmarksvirkelighed ✓✓

Erfaringerne fra Ukraine er entydige på ét punkt: Billige FPV-droner bruges i stor skala og med dødelig effekt. Det har det danske forsvar taget alvorligt. Forsvaret har i det seneste halvår gennemført omfattende erfaringsindsamling i Ukraine, og disse erfaringer skal nu ifølge Forsvaret selv "omsættes til kampkraft i det danske forsvar – hurtigt og effektivt."

Angrebsdroner er officielt en ny kapacitet i det danske forsvar, anskaffet direkte på baggrund af erfaringerne fra Ukraine. Det fremgår af Forsvarets egne prioriteringer under forsvarsforliget 2025–2033, der også indebærer etableringen af et nyt dronecenter.

Danmark tester og bygger selv ✓

Som Ingeniøren har beskrevet, eksperimenterer danske soldater med at bygge droner af træ og andre billige materialer. Det er ikke et tegn på nød – det er en bevidst tilgang. Logikken er, at droner i krig er forbrugsvarer. Mange vil blive skudt ned eller crashe. Hvis en drone koster for meget, er den ikke til at erstatte hurtigt nok.

I Letland har Hæren testet sit nye dronekoncept for kamptroppers brug af våbenbærende droner. Konceptet bygger direkte på ukrainske erfaringer og samarbejde med Nato-partnere.

Nye kampdroner er desuden udleveret til Hæren. Ifølge oberstløjtnant Dennis Hejlesen, der er ansvarlig for projektet ved Efterretningsregimentet, er disse droner "udviklet på baggrund af de ukrainske erfaringer."

Uddannelse tager tid – men ikke ublu meget tid ✓

Et konkret tal er kendt: Det tager mindst 40 dage at uddanne en FPV-dronepilot. Det vurderer Hæren på baggrund af de erfaringer, man har taget med hjem fra Ukraine. Det er relativt hurtigt sammenlignet med uddannelse af eksempelvis kampvognsmandskab eller kamppiloter, men det er ikke noget, man improviserer sig til fra den ene dag til den anden.

Droner ændrer taktik grundlæggende ✓✓

FPV-droner med eksplosiv nyttelast fungerer som præcisionsledte engangsammunition – en slags billig krydsmissil. De kan angribe fra vinkler, der er svære at forsvare sig mod, de er svære at opdage på radar, og de kan styres i realtid af en pilot med briller og en controller, der sidder i sikker afstand. På den ukrainske slagmark har de vist sig at kunne ødelægge alt fra infanterikøretøjer til tungt pansret materiel, når de rammer rigtigt.

Hvad ved vi ikke

Den præcise effektivitet i et Nato-scenarie ~

Ukraine-erfaringerne stammer fra en specifik konflikt med specifikke geografiske og teknologiske betingelser. Vi ved ikke med sikkerhed, hvordan billige FPV-droner ville præstere i et anderledes terrænmæssigt, klimatisk eller elektronisk miljø – for eksempel i de baltiske skove, som Danmark skal bidrage til at forsvare som en del af Natos forstærkede tilstedeværelse.

Holdbarhed og pålidelighed af hjemmebyggede droner ~

Droner bygget af træ og standardkomponenter er billige og kan produceres hurtigt. Men vi har ikke offentligt tilgængeligt data på, hvordan de præsterer i forhold til temperatur, fugt, vind eller elektronisk krigsførelse sammenlignet med militærcertificeret udstyr. Det er sandsynligvis noget, de igangværende tests skal besvare.

Skalerbarhed i dansk kontekst ~

Kan Danmark producere droner i de mængder, der reelt ville kræves i en konflikt? En moderne frontlinje kan bruge hundredvis af droner om dagen. Det forudsætter ikke bare piloter, men også forsyningskæder, reservedele og industrikapacitet. Vi kender endnu ikke omfanget af den kapacitet, det danske forsvar sigter mod at opbygge.

Modmidlernes effektivitet ~

Elektronisk krigsførelse (EW) kan i princippet forstyrre eller overtage kontrollen med FPV-droner. Russiske styrker har med varierende held brugt jamming mod ukrainske droner. Men ukrainerne har løbende tilpasset sig. Vi ved ikke, hvor effektive disse modmidler ville være mod en velorganiseret Nato-modstander – eller omvendt mod en fremtidig modstander med bedre EW-kapacitet end Rusland.

Hvad eksperter er uenige om

Er billige droner et supplement eller en erstatning? ⚖

Én lejr argumenterer for, at FPV-droner fundamentalt ændrer balancen på slagmarken og gør traditionelt tungt materiel som kampvogne og pansrede mandskabsvogne mere sårbare og dermed mindre værdifulde. Konsekvensen ville være, at forsvar bør investere langt mere i droner og langt mindre i konventionelt materiel.

Den modsatte lejr holder fast i, at tunge våbensystemer stadig er nødvendige til at holde og erobre terræn, og at droner ikke kan gøre det alene. En drone kan ødelægge en kampvogn, men den kan ikke besætte en by.

Dette er ikke kun et teknisk spørgsmål – det er et strategisk og budgetmæssigt valg, som militæranalytikere og politikere er uenige om.

Hvor meget må man outsource til civile komponenter? ⚖

FPV-droner bygger i høj grad på civile hyldevareprodukter: kameraer, batterier, styresystemer fra den kommercielle droneindustri. Det giver lav pris og hurtig tilgængelighed, men det skaber også afhængighed af forsyningskæder, som ikke er designet til krigsforhold – og som i høj grad løber igennem Kina.

Nogle eksperter mener, at det er en acceptabel risiko, som opvejes af de taktiske fordele. Andre mener, at vestlige forsvar skal investere i at bygge militærcertificerede alternativer op, selvom det er dyrere.

Er 40 dage nok? ~

Kravet om mindst 40 dages uddannelse er et minimumsestimat. Nogle militæranalytikere mener, at effektiv brug af FPV-droner i et komplekst taktisk miljø kræver langt mere øvelse og erfaring end det. En pilot, der kan flyve en drone i fred og ro, er ikke nødvendigvis i stand til at gøre det under pres, i støjfyldt elektronisk miljø og koordineret med egne infanteristyrker.

Konklusion

Det er veletableret, at FPV-droner allerede nu udgør en central del af moderne krigsførelse. Ukraine-krigen har bevist, at billige droner kan påføre en modstander alvorlige tab og udgifter – og det har det danske forsvar taget konsekvensen af. Der etableres et dronecenter, nye kampdroner er udleveret til Hæren, og soldater tester og bygger selv droner som en del af et nyt taktisk koncept.

Det er godt understøttet, at tilgangen med billige, forholdsvis simple droner giver mening som massekapacitet: Droner i krig er forbrugsvarer, og forbrugsvarer skal kunne erstattes hurtigt. Træ og hyldevareprodukter er en bevidst strategi, ikke en nødløsning.

Det er til gengæld stadig omtvistet, i hvilken grad billige FPV-droner kan eller bør erstatte konventionelt materiel, og om dansk industri og forsyningskæde kan levere den skalerbarhed, der vil kræves i en reel konflikt.

Det er ærligt at sige: Vi er i en læringsfase. Det er det rigtige sted at være – men det er også en situation, der kræver, at man er ærlig om, hvad man endnu ikke ved.