Klimaforandringerne presser den europæiske bøg ud af sine traditionelle levesteder — men hvilke træarter kan overtage dens rolle i skov, natur og samfund?
Kort svar
Bøgen er under pres fra varmere og tørrere somre, og forskningen viser, at den vil tabe terræn i store dele af Europa i løbet af dette århundrede. Eg, ægte kastanje og sølvgran nævnes som mulige afløsere — men ingen af dem kan fuldt ud erstatte bøgens kombination af kulstoflagring, biodiversitet og skovbrugsværdi. Vi ved ret meget om, hvilke arter der klarer sig under fremtidens klima. Vi ved mindre om, hvad det præcist koster os at skifte.
Det politiske spørgsmål
Folkeskoven i Danmark er ikke bare et sted, vi går tur. Den er et erhverv, et klimavirkemiddel og en del af den nationale naturidentitet. Bøgen fylder meget i det billede — den er den dominerende løvtræsart i danske skove og har formet det kulturlandskab, H.C. Andersen og generationer af danskere har forbundet med "den danske skov".
Men klimaforandringerne ændrer betingelserne. Skovejere, skovbrugere og naturforvaltere spørger i stigende grad: Hvad planter vi i stedet? Og hvad mister vi, hvis vi skifter?
Spørgsmålet lander i Folketinget som en del af den bredere klimatilpasningsdebat. Skal staten kompensere skovejere, der er nødt til at omlægge? Skal der plantes nye arter i statsskovene? Og hvem bestemmer, om en skov må se anderledes ud end den, vi kendte?
Det empiriske spørgsmål bag
Det politiske spørgsmål hviler på et biologisk og økologisk: Hvilke træarter kan vokse, overleve og yde de samme tjenester som bøgen under de klimaforhold, vi forventer i Danmark og Centraleuropa i de kommende årtier?
Det er ikke et simpelt spørgsmål. Træer lever i generationer. En beslutning om at plante et bestemt træ i dag er en beslutning om, hvad der skal stå i skoven om 80-150 år. Og klimamodeller arbejder med scenarier, ikke sikkerhed.
Hvad ved vi
Bøgen er under stigende stress ✓✓
Den europæiske bøg (Fagus sylvatica) er tilpasset et køligt og fugtigt klima. Den trives med stabil nedbør og er særligt sårbar over for tørke og ekstrem varme om sommeren. Når temperaturen stiger, og somrene bliver tørrere, rammes bøgen på dens grundlæggende livsvilkår.
Forskningen er entydig på dette punkt: Bøgen vil tabe konkurrenceevne og levesteder i store dele af Centraleuropa i takt med klimaopvarmningen. Det gælder særligt i lavere og sydligere egne, mens den kan klare sig bedre i højere og nordligere områder.
Eg kan overtage — men ikke gratis ✓✓
Stilkeg og vintereg er mere varmtolerant og tørketolerant end bøgen. Forskning viser, at eg med stor sandsynlighed vil sprede sig på bekostning af bøgen i Central- og Vesteuropa i et varmere klima.
Men det er ikke en gratis ombytning. En central undersøgelse af Kasper, Weigel og Walentowski (2021) viser, at en klimabetinget erstatning af bøg med eg vil reducere kulstoflagringen i skovøkosystemet betydeligt — både i biomasse over jorden og i jordbunden. Det skyldes, at bøg generelt lagrer mere kulstof end eg under sammenlignelige forhold. Skifter vi fra bøgeskov til egeskov i stor skala, mister vi altså en del af skovens funktion som klimavirkemiddel.
Sølvgran er et interessant alternativ ✓
Sølvgran (Abies alba) klarer sig godt under klimaforandringer og beskrives i forskningen som en lovende erstatningsart for rødgran i blandingsskove. En europæisk analyse af Bošeľa, Lukac og Castagneri (2017) viser, at sølvgran og bøg reagerer forskelligt på de samme miljøforandringer — og at sølvgran i visse situationer er mere robust. Sølvgran er dog ikke en naturlig dansk skovart og kræver aktiv introduktion.
Ægte kastanje vinder frem ~
Ægte kastanje (Castanea sativa) nævnes hyppigt som en art, der vil profitere af varmere vintre og somre i Nordvesteuropa. Den er allerede etableret i dele af Danmark og trives i vores klima bedre end tidligere. Kastanjen producerer nødder, har en god ved og tiltrækker en del insekter.
Men erfaringerne med kastanje i dansk skovbrug er begrænsede, og dens langsigtede potentiale i større skala er ikke grundigt undersøgt under nordeuropæiske forhold. Entusiasmen skal balanceres med forsigtighed.
Bøgen er ikke fortabt overalt ✓
Det er vigtigt at nuancere: Bøgen er ikke ved at uddø. En tjekkisk undersøgelse af Fuchs, Vacek og Vacek (2024) konkluderer, at bøgen under visse fremtidsscenarier faktisk kan ekspandere i nordligere og højere liggende dele af Europa, fordi opvarmningen åbner nye levesteder for den. I Danmark — som ligger relativt nordligt — er billedet mere nuanceret end i Centraleuropa. Bøgen vil sandsynligvis klare sig i en del danske skove længere end i Sydtyskland eller Tjekkiet.
Undersøgelsen understreger dog samtidig, at der er stor usikkerhed, og at bøgens fremtid afhænger af, hvilket klimascenarie der realiserer sig.
Hvad ved vi ikke
Præcis hvornår og hvor hurtigt. Klimamodeller kan tegne sandsynlige billeder, men ikke give præcise tidspunkter for, hvornår bøgen kritisk svækkes i et bestemt område. Der er stor forskel på, hvad der sker ved 1,5 graders opvarmning, ved 2 grader og ved 3 grader.
Hvad nye arter gør ved biodiversiteten. Vi ved noget om, hvilke fugle, svampe og insekter der er afhængige af bøgeskov. Vi ved meget mindre om, hvad der sker med de samlede fødenet og naturværdier, hvis bøgen erstattes i stor skala.
Hvor godt eksotiske arter klarer sig på sigt. Ægte kastanje og andre sydeuropæiske eller asiatiske træarter kan virke lovende under nuværende eller nær-fremtidige klimaforhold. Men de er ikke fuldt testede i nordeuropæiske skovøkosystemer over mange generationer, og der kan opstå problemer med sygdomme, skadedyr eller jordforhold, vi ikke har forudset.
De samfundsøkonomiske konsekvenser. Hvad koster det at omlægge skovbruget? Hvad mister ejere og erhverv? Hvad vinder de? Disse spørgsmål er underbelyste i den videnskabelige litteratur og er i høj grad afhængige af politiske valg.
Hvad eksperter er uenige om
Skal vi hjælpe naturen eller lade den klare sig selv? ⚖
Her mødes et videnskabeligt og et værdimæssigt spørgsmål. Nogle skovforskere og naturforvaltere mener, at den rigtige tilgang er at plante klimarobuste arter aktivt nu, mens vi stadig har tid til at forme fremtidens skove. Andre mener, at aktiv introduktion af ikke-hjemmehørende arter er risikabelt, og at man bør satse på at hjælpe eksisterende hjemmehørende arter — herunder bøgen — med at tilpasse sig, eventuelt ved at vælge frøkilder fra sydligere og varmere egne.
Hvad tæller som en "god" skov? ⚖
Skovbrug og naturforvaltning har ikke samme mål. En skovbruger kan have interesse i hurtigtvoksende, klimarobuste arter med god vedkvalitet. En naturforvalter vil vægte biodiversitet, naturlighed og hjemmehørende arter. En klimapolitiker vil prioritere kulstoflagring. En bøgeskov scorer højt på alle tre parametre — men ingen enkel afløser gør det.
Er kulstoflagring et afgørende argument? ~
Kasper, Weigel og Walentowski (2021) dokumenterer, at overgang fra bøg til eg reducerer kulstoflagringen. Men andre forskere peger på, at en skov, der er sund og voksende, lagrer mere kulstof end en skov under stress — uanset art. Hvis bøgen begynder at dø og ikke erstattes, er det måske værre for klimaregnskabet end at skifte til eg tidligt. Spørgsmålet er, hvornår man skal handle.
Konklusion
Forskningen peger i én klar retning: Bøgen vil miste terræn i store dele af Centraleuropa under fremtidens klima, og det spørgsmål er allerede relevant for dansk skovbrug og naturforvaltning. Eg, sølvgran og ægte kastanje er reelle kandidater til at udfylde dele af bøgens rolle — men ingen af dem erstatter den fuldt ud, og overgangen har dokumenterede omkostninger for kulstoflagring og formentlig også for biodiversitet.
Vi befinder os i et felt, hvor videnskaben kan fortælle os meget om, hvad der sandsynligvis sker — men ikke alt. Og mange af de vigtigste beslutninger handler ikke kun om biologi, men om værdier: Hvad vil vi have ud af vores skove? Hvad er vi villige til at miste, og hvad vil vi beskytte for enhver pris?
Det er spørgsmål, som forskning kan informere — men ikke besvare alene.