Hvor meget strøm og vand bruger de store datacentre i Danmark, hvad er den reelle klimaeffekt, og hvem betaler prisen i det danske energisystem?
Det korte svar
Store datacentre bruger betydelige mængder strøm og vand. Danmark er blevet et foretrukket mål for techgiganter som Meta og Microsoft, fordi vi har adgang til billig vedvarende energi, køligt klima og stabil infrastruktur. Det er godt for virksomhedernes grønne regnskaber — men det presser det danske energisystem og rejser spørgsmål om, hvem der egentlig har glæde af denne infrastruktur, og hvem der bærer omkostningerne.
Det politiske spørgsmål
Skal Danmark fortsætte med at tiltrække store datacentre, eller er prisen for høj?
Det spørgsmål er rykket ind i den politiske debat, blandt andet fordi en gruppe forskere har advaret om, at techgiganterne beslaglægger en stor del af den danske vedvarende energiproduktion — energi, som ellers kunne bruges til at afkarbonisere andre sektorer som transport og industri. Kritikerne mener, at Danmark i praksis prioriterer udenlandske techvirksomheders servere over den grønne omstilling i resten af samfundet.
Tilhængerne argumenterer for arbejdspladser, skatteindtægter og digital infrastruktur. Men debatten er svær at føre ordentligt, fordi de grundlæggende tal om forbrug, klimaeffekt og systemkonsekvenser ikke altid er tilgængelige eller lette at sammenligne.
Det empiriske spørgsmål bag
Bag den politiske debat gemmer sig nogle konkrete, målbare spørgsmål:
- Hvor meget strøm bruger datacentre i Danmark, og hvor stor en andel af det samlede forbrug udgør det?
- Hvor effektivt bruger de strømmen — og hvad sker der med varmen?
- Hvor meget vand bruger de til køling?
- Er den strøm, de bruger, reelt vedvarende — eller fortrænger de grøn energi fra andre brugere?
- Hvad er nettoeffekten på det danske energisystem og klimaregnskabet?
Hvad ved vi
Energiforbruget er markant og voksende ✓✓
Datacentre er ekstremt energiintensive anlæg. Ud over selve serverparken kræver de store mængder energi til køling, som typisk udgør en betydelig del af det samlede forbrug. Ifølge Energistyrelsens rapport om datacentre fra 2021 er traditionel frikøling — baseret på vand- og brine-baserede anlæg, hvor vandet køles ved hjælp af udeluft — udbredt blandt eksisterende datacentre i Danmark. Det kølige danske klima gør denne metode særligt effektiv og er en af årsagerne til, at Danmark tiltrækker datacentre.
PUE-værdien fortæller om effektiviteten ✓
En central teknisk størrelse er PUE — Power Usage Effectiveness. Den måler, hvor meget total energi et datacenter bruger i forhold til den energi, der faktisk går til serverne. En PUE på 1,0 ville være perfekt effektivitet; i praksis er 1,2–1,5 normalt for moderne centre, mens ældre anlæg kan ligge højere. Jo lavere PUE, jo mindre energi spilder centret på køling og infrastruktur. Energistyrelsens rapport beskriver, hvordan forskellene i køleteknologi — fra traditionel frikøling til mere avancerede metoder — afspejler sig i PUE-værdier og dermed i det samlede energiforbrug.
Vandforbruget er et overset problem ~
Udover strøm bruger mange datacentre store mængder vand til køling — særligt anlæg, der benytter fordampningskøling. Vandforbruget er mindre synligt end elforbruget, men kan lokalt være betydeligt. For vandkøling måles effektiviteten med WUE — Water Usage Effectiveness. Dette aspekt er ofte fraværende i den offentlige debat om datacentres ressourceforbrug, selvom det kan have konsekvenser for lokale vandressourcer.
Den grønne strøm er ikke nødvendigvis ny grøn strøm ~
Et centralt og omtvistet punkt er, om datacentrenes brug af vedvarende energi reelt er grøn. Mange techvirksomheder køber såkaldte PPA'er — Power Purchase Agreements — eller garantibeviser, der dokumenterer, at de aftager vedvarende energi. Men kritikken fra forskerne, som Altinget har beskrevet, er, at dette ikke nødvendigvis betyder, at der produceres mere vedvarende energi end ellers. Hvis datacentrene aftager en stor del af den eksisterende grønne produktion, kan det i praksis betyde, at andre forbrugere — industri, varmepumper, transport — må hente mere strøm fra fossile kilder eller vente længere på den grønne omstilling.
Dette er ikke et simpelt regnestykke. Det afhænger af, hvornår på døgnet strømmen bruges, hvordan nettet er belastet, og om datacentrenes efterspørgsel faktisk fremskynder udbygning af ny vedvarende kapacitet — eller blot opsluger den eksisterende.
Danmark som "grønt datacenter-hotspot" ✓
Danmarks kombination af høj andel vedvarende energi, køligt klima og politisk stabilitet har gjort landet attraktivt for store investeringer i datacentre. Det er ikke tilfældigt, at Meta og Microsoft har valgt Danmark som placering for store europæiske datacentre. For virksomhederne giver det adgang til at markedsføre sig med lav klimabelastning. For Danmark rejser det spørgsmålet, om vi har en strategi for, hvilke konsekvenser denne tiltrækningskraft har for vores eget energisystem.
Hvad ved vi ikke
Vi kender ikke det præcise, samlede elforbrug fra alle datacentre i Danmark. Der eksisterer ikke en samlet, opdateret og offentligt tilgængelig opgørelse, der dækker alle anlæg med ensartede definitioner. Det gør det svært at vurdere, hvor stor en andel af det danske elforbrug der går til datacentre i dag, og hvad væksten reelt er.
Vi ved ikke præcis, hvornår kapacitetspresset bliver kritisk. Energinet og Energistyrelsen følger udviklingen, men de fremtidige scenarier afhænger af en række usikre faktorer: hvor mange nye centre der bygges, hvornår ny havvind kommer på nettet, og hvordan forbruget i resten af samfundet udvikler sig.
Vi mangler systematiske livscyklusanalyser for de konkrete datacentre i Danmark, der ser på det fulde klimaaftryk — ikke blot driftsenergi, men også byggematerialer, hardware-produktion og levetid.
Vi ved ikke, i hvilken grad datacentrene faktisk fremskynder ny vedvarende kapacitet frem for blot at opsuge eksisterende. Det kræver analyse af de konkrete PPA-aftaler og investeringstidslinjerne, som ikke er offentligt tilgængelige i detaljer.
Hvad eksperter er uenige om
Fortrænger datacentrene grøn omstilling i andre sektorer? ~
Dette er det mest substantielle stridspunkt. En gruppe forskere argumenterer, ifølge Altingets artikel, for at datacentrene reelt beslaglægger vedvarende energi, som ellers ville have muliggjort hurtigere afkarbonisering af industri og transport. Andre eksperter og brancherepræsentanter mener, at de store investeringer faktisk fremskynder udbygningen af vedvarende energi, fordi de skaber stabil efterspørgsel, som gør det lettere at finansiere nye havvindprojekter.
Begge positioner kan delvist have ret — det afhænger af det konkrete tidspunkt og den konkrete aftalestruktur. Men da de bagvedliggende aftaler sjældent er offentlige, er det svært at afgøre empirisk.
Er datacentrene en god forretning for Danmark? ⚖
Her blandes empiriske og normative spørgsmål. Tilhængere fremhæver investeringer, arbejdspladser og skatteindtægter samt den digitale infrastruktur, som også danskere bruger. Kritikere peger på, at jobskabelsen er begrænset i forhold til energiforbruget, og at de primære brugere af kapaciteten er globale techvirksomheder — ikke danske borgere eller virksomheder.
Dette er i høj grad et værdispørgsmål om, hvad dansk energipolitik skal prioritere. Men det er et værdispørgsmål, der bør informeres af bedre empiriske data, end vi i dag har offentlig adgang til.
Er overskudsvarme løsningen? ~
Flere datacentre i Danmark har indgået eller er ved at indgå aftaler om at levere overskudsvarme til fjernvarmenettet. Det lyder oplagt: varmen opstår alligevel, og den kan erstatte fossile brændsler i opvarmningssektoren. Men kritikerne påpeger, at det ikke er gratis — det kræver infrastrukturinvesteringer, og det ændrer ikke ved, at en meget stor mængde strøm fortsat forbruges. Hvor stor en klimagevinst overskudsvarmen reelt giver, afhænger af, hvad den fortrænger i fjernvarmesystemet, og de konkrete tal varierer fra anlæg til anlæg.
Konklusion
Det er veletableret, at datacentre er meget energiintensive, og at Danmark er særligt attraktivt for denne industri på grund af vedvarende energi og køligt klima. Det er understøttet, at kølingsteknologi — herunder traditionel frikøling — spiller en central rolle for energieffektiviteten, og at danske datacentre generelt benytter disse metoder.
Det er derimod omtvistet og empirisk uafklaret, om datacentrenes brug af vedvarende energi reelt bidrager til ny grøn kapacitet, eller om den primært opsluger eksisterende. Den kritik, som forskerne fremfører via Altinget, er seriøs og peger på et reelt hul i den offentlige debat: vi mangler gennemsigtighed om energiforbrug, aftalestrukturer og systemeffekter, før vi kan vurdere, hvad Danmark reelt betaler og får.
Spørgsmålet om, hvorvidt datacentre er en god prioritering af dansk vedvarende energi, er i sidste ende også et politisk og etisk spørgsmål — men det bør besvares på baggrund af bedre data, end vi i dag har adgang til. Krav om øget transparens fra datacenteroperatørerne og en samlet national strategi er forudsætningen for, at Folketinget kan træffe et kvalificeret valg.