Virker fodertilsætningsstoffet Bovaer efter hensigten, hvad ved vi om bivirkninger, og hvorfor har et stort flertal af landmænd brudt loven om dets anvendelse?
Hvad ved vi om Bovaer til køer?
Bovaer er et fodertilsætningsstof, der skal reducere metan fra kvæg. Det er en hjørnesten i dansk landbrugs klimaplan. Men et rundspørge viser, at langt de fleste landmænd ikke har overholdt reglerne for brugen. Det har skabt politisk turbulens og rejser spørgsmål om, hvad vi egentlig ved om produktets effekt, dets risici — og om systemet til at sikre regeloverholdelse virker.
Det politiske spørgsmål
Fra 2025 skal mange danske mælkeproducenter fodre deres køer med foder, der reducerer metanudledningen, som en del af den aftale om grøn omstilling af landbruget, som et bredt politisk flertal står bag. Bovaer er et af de godkendte midler til at nå det mål.
Et rundspørge blandt knap 400 landmænd, som Politiken har offentliggjort, viser imidlertid, at et stort flertal ikke har overholdt loven om anvendelsen af Bovaer. Det har vakt opsigt på Christiansborg, fordi det sætter spørgsmålstegn ved, om klimaplanens tal for metanreduktion fra kvæg overhovedet holder i praksis — og om myndighederne har haft styr på kontrollen.
Spørgsmålet er med andre ord ikke kun teknisk. Det handler også om troværdigheden af en klimastrategi, der i høj grad hviler på, at landmænd følger reglerne.
Det empiriske spørgsmål bag
Det politiske spørgsmål dækker over mindst tre adskilte empiriske spørgsmål:
- Virker Bovaer? Reducerer det reelt metan, og i hvilken størrelsesorden?
- Er der risici? Hvad siger godkendelsesdokumenterne om bivirkninger for dyr, mennesker og miljø?
- Hvad sker der, når reglerne ikke overholdes? Hvad er konsekvensen for klimaregnskabet?
Hvad ved vi
Om hvad Bovaer er
Bovaer er produktnavnet på det aktive stof 3-nitrooxypropanol, forkortet 3-NOP. Det blandes i foder til kvæg og hæmmer et bestemt enzym hos de mikroorganismer i vommen, der producerer metan som et biprodukt af fordøjelsen. Produktet er godkendt i EU og markedsføres af det nederlandske selskab DSM-Firmenich.
Fødevarestyrelsen beskriver Bovaer som et fodertilsætningsstof, der fra 2025 kan anvendes af danske mælkeproducenter som et af midlerne til at opfylde kravet om reduceret metanudledning.
Om effekten ✓
Producenten DSM-Firmenich angiver, at Bovaer kan reducere metanudledningen fra malkekøer med op til omkring 30 procent. EU's fødevaresikkerhedsagentur EFSA har vurderet produktet og godkendt det til brug i EU. Godkendelsen forudsætter, at Bovaer tilsættes foderet i de korrekte doser og på en måde, der sikrer, at køerne faktisk indtager det.
Det er præcis det sidste led, der er sagens kerne: effekten er afhængig af korrekt og konsekvent anvendelse. Hvis doseringen er forkert, eller hvis køerne ikke optager tilsætningsstoffet jævnt, falder den målte reduktion.
Om reglerne og overtrædelserne ~
Ifølge Politikens rundspørge blandt knap 400 landmænd har et stort flertal ikke overholdt loven om anvendelsen af Bovaer. Hvilke konkrete overtrædelser der er tale om — forkert dosering, manglende anvendelse, fejl i registrering — fremgår ikke med fuld klarhed af de tilgængelige oplysninger. Men omfanget er bemærkelsesværdigt stort og indikerer, at problemerne ikke er isolerede tilfælde.
Fødevarestyrelsen er den myndighed, der fører tilsyn med brugen af fodertilsætningsstoffer i Danmark, herunder Bovaer. Det er endnu uklart, i hvilken udstrækning styrelsen har gennemført kontrol, og hvad den har afdækket.
Om godkendelsesgrundlaget ✓
Bovaer er godkendt af EFSA og af EU-Kommissionen. Godkendelsen indebærer, at EFSA har vurderet produktet som sikkert for dyr, mennesker og miljø ved korrekt brug og inden for de fastsatte grænseværdier. Fødevarestyrelsen administrerer reglerne i Danmark og har publiceret vejledning til landmænd om, hvordan produktet må og skal anvendes.
Hvad ved vi ikke
Vi ved ikke præcist, hvor stor metanreduktionen reelt har været i Danmark siden 2025. Hvis et stort flertal af de berørte landmænd ikke har overholdt reglerne, er det tal, der indgår i de officielle klimaberegninger, potentielt for optimistisk. Det er ikke offentliggjort, i hvilken grad myndighederne har justeret deres opgørelser som følge af de kendte overtrædelser.
Vi ved ikke, hvad overtrædelserne konkret har bestået i. Rundspørget peger på, at et stort flertal ikke har overholdt loven, men den tilgængelige information giver ikke et fuldstændigt billede af, om der primært er tale om manglende anvendelse, forkert dosering, manglende dokumentation eller noget andet.
Vi ved ikke, hvilke konsekvenser myndighederne vil drage. Det er endnu uafklaret, om Fødevarestyrelsen vil skærpe tilsynet, om der vil komme bøder eller andre sanktioner, og om klimamålene for kvægbruget vil blive revideret.
Vi ved ikke, om Bovaers effekt under danske mark- og driftsforhold svarer til de tal, der er opnået i kontrollerede forsøg. Feltstudier under reelle landbrugsbetingelser er sværere at kontrollere end laboratorieforsøg, og effekten kan variere med fodring, race og driftsform.
Hvad eksperter er uenige om
Realismen i klimaplanens forudsætninger ~
En central diskussion handler om, hvorvidt klimaplanens antagelser om metanreduktion fra kvæg er realistiske, når de møder den praktiske virkelighed. Kritikere vil pege på, at de høje overtrædelsesrater netop afslører, at planen hvilede på forudsætninger om regeloverholdelse, der ikke holdt. Forsvarere af planen vil argumentere for, at overtrædelserne kan rettes op med bedre vejledning, kontrol og incitamenter.
Landmændenes grunde til ikke at overholde reglerne ⚖
Det er et åbent spørgsmål, hvorfor så mange landmænd ikke har overholdt reglerne. Forklaringerne kan spænde fra praktiske problemer med at blande og dosere produktet korrekt, over skepsis over for effekten, til decideret modstand mod kravet. Disse forklaringer leder til meget forskellige løsninger — og til forskellige vurderinger af, om problemet primært er teknisk, administrativt eller politisk.
Hvad er den rette reaktion? ⚖
Det er et værdispørgsmål, om den rigtige reaktion er strammere kontrol og sanktioner, bedre støtte og vejledning til landmænd, en revision af klimakravene eller en kombination. Forskellige politiske aktører vil vægre disse hensyn forskelligt. Det er ikke et spørgsmål, videnskaben kan besvare alene.
Konklusion
Bovaer er et godkendt fodertilsætningsstof med dokumenteret effekt på metan under kontrollerede betingelser. ✓ EU's EFSA har godkendt det som sikkert ved korrekt brug. Men effekten er betinget af, at produktet faktisk anvendes korrekt og konsekvent — og her er der et alvorligt problem i Danmark.
Et rundspørge blandt knap 400 landmænd viser, at et stort flertal ikke har overholdt loven om anvendelsen. Det er et markant fund, fordi dansk landbrugs klimaplan forudsætter, at metan fra kvæg reduceres, og Bovaer er en af de centrale veje dertil. Hvis reglerne ikke overholdes i praksis, er der grund til at stille spørgsmål ved, om klimaregnskabet holder. ~
Hvad vi med sikkerhed ikke ved, er: hvad overtrædelserne præcist har bestået i, hvilken reel effekt Bovaer har haft på den samlede danske metanudledning fra kvæg, og hvad myndighederne vil gøre nu. De spørgsmål venter stadig på svar.
Det er ærligt talt et problem, når et klimatiltag af denne størrelse i vid udstrækning ikke fungerer efter hensigten i praksis — uanset om man mener, at løsningen er bedre kontrol, bedre støtte eller en revision af kravene. ⚖