Hvad ved vi om energidrikke og sundhedsrisici hos børn og unge?

Hvad siger forskningen om de sundhedsmæssige konsekvenser af energidrikke til børn og unge – og hvad begrunder Englands forbud?

Det politiske spørgsmål

Fra april 2026 forbyder England salg af energidrikke til børn under 16 år. Det er en direkte reaktion på en voksende bekymring for, hvad de sukkerholdige, koffeinrige drikke gør ved unge kroppe og hjerner. Danmark har ingen tilsvarende regulering. Spørgsmålet er: hvad siger forskningen egentlig – og er evidensen stærk nok til at begrunde et forbud?

Det empiriske spørgsmål bag

Energidrikke er ikke som almindelig sodavand. De indeholder koffein i koncentrationer, der kan overstige det, der er sundt for børn og unge – og de markedsføres ofte direkte mod netop denne målgruppe. Det centrale empiriske spørgsmål er derfor: hvad sker der konkret i kroppen og hjernen hos børn og unge, når de drikker dem regelmæssigt?

Og et afledt spørgsmål: er de kortsigtede og langsigtede sundhedseffekter veldokumenterede nok til at retfærdiggøre politisk regulering?

Hvad ved vi

Koffein i store mængder er et reelt problem for børn ✓✓

Energidrikke er ikke bare læskedrikke. De indeholder typisk høje mængder koffein – og børn og unge er mere følsomme over for koffein end voksne, fordi de vejer mindre og har en umodent nervesystem. DTU Fødevareinstituttet har i en risikovurdering slået fast, at et koffeinindtag over den sikre grænse hos børn og unge kan give forbigående adfærdsændringer som uro, irritabilitet, nervøsitet, angst og søvnløshed.

Den danske Fødevarestyrelse fraråder direkte, at børn drikker energidrikke – med begrundelsen om, at børn og unge risikerer at få for meget koffein og sukker.

Søvnforstyrrelser er veldokumenterede ✓✓

Koffein forsinker søvnen og reducerer søvnkvaliteten. Dette er et af de mest robuste fund i litteraturen om energidrikke og unge. Effekten er ikke teoretisk – studier viser, at unge der drikker energidrikke, i højere grad rapporterer søvnproblemer end jævnaldrende der ikke gør det. Søvnmangel hos unge har igen konsekvenser for indlæring, humør og koncentrationsevne.

Hjerterelaterede symptomer er dokumenteret ✓

Flere studier peger på, at energidrikke kan give hjertebanken, forhøjet puls og i sjældnere tilfælde hjertearytmier. En gennemgang fra 2011 publiceret i det anerkendte tidsskrift Pediatrics dokumenterede alvorlige kardiovaskulære hændelser i forbindelse med energidrikkeindtag hos børn og unge – herunder tilfælde der krævede hospitalsindlæggelse. Risikoen stiger ved høj dosering og ved kombinering med alkohol eller sport.

En review-artikel fra 2023 om kronisk forbrug hos børn og unge konkluderer, at regelmæssigt forbrug er forbundet med kardiovaskulære risici, metaboliske forstyrrelser og mulig negativ påvirkning af den neurologiske udvikling.

Adfærdsproblemer og mental sundhed er sat i sammenhæng ✓

Flere studier finder en sammenhæng mellem regelmæssigt forbrug af energidrikke og øget forekomst af aggressiv adfærd, angst og koncentrationsbesvær hos unge. Et tværsnitsstudie fra Irak (2025) viste, at børn der drog energidrikke, hyppigere oplevede kortsigtede bivirkninger som hjertebanken, søvnproblemer og adfærdsændringer. Det er dog vigtigt at understrege, at sådanne studier viser sammenhænge – ikke nødvendigvis årsagsforhold.

Sukkerindholdet er et selvstændigt problem ✓✓

Mange energidrikke indeholder meget høje mængder sukker. Fødevarestyrelsen fremhæver dette som et selvstændigt argument mod, at børn drikker dem. Højt sukkerindtag i barndommen og ungdomsårene er forbundet med overvægt, tandskader og øget risiko for type 2-diabetes.

Hvad ved vi ikke

De langsigtede effekter er dårligt belyst ~

Langt de fleste studier på området er tværsnitsstudier – de måler forbrug og helbred på ét tidspunkt. Det betyder, at vi ved relativt lidt om, hvad der sker over år og årtier med unge der drikker energidrikke regelmæssigt. Langsigtede kohortestudier mangler.

Kausalitet er svær at fastslå ~

Mange studier finder sammenhænge, men kan ikke afgøre retningen. Drikker stressede og søvnfattige unge mere energidrikke – eller skaber energidrikke stress og søvnproblemer? Sandsynligvis begge dele, men den præcise vægtning er usikker.

Sikre grænseværdier for koffein til børn er ikke entydigt fastsat ~

Der findes anbefalinger, men den præcise grænse for, hvad der er skadeligt for børn i forskellige aldre og vægtklasser, er stadig genstand for faglig diskussion. DTU Fødevareinstituttets risikovurdering opstiller rammer, men understreger samtidig, at der er usikkerhed.

Kombinationseffekter er underbelyst ~

Energidrikke drikkes ofte i kombination med alkohol, sport eller andre stimulanser. Hvad denne kombination gør – særligt på unges kardiovaskulære system – er kun delvist undersøgt.

Hvad eksperter er uenige om

Bør grænsen gå ved 16, 18 eller slet ingen alder? ⚖

Det er ikke et rent videnskabeligt spørgsmål. Hvor man sætter aldersgrænsen, hvis man vil regulere, afhænger af en afvejning af evidens, praktiske hensyn og politiske værdier. England valgte 16 år. Andre lande overvejer 18 år. Danske myndigheder har endnu ikke taget stilling til, om et forbud overhovedet er vejen frem.

Er forbud den rigtige virkemiddel? ⚖

Nogle eksperter og sundhedsmyndigheder mener, at oplysning, mærkning og forældreansvar er tilstrækkelige redskaber. Andre peger på, at markedsføringen af energidrikke er aggressivt rettet mod unge, og at frivillige løsninger ikke virker godt nok. Dette er primært et politisk og etisk spørgsmål – ikke et empirisk.

Hvor stærk er evidensen egentlig? ~

Nogle forskere vurderer, at den eksisterende evidens er robust nok til at retfærdiggøre regulering nu. Andre mener, at kvaliteten af mange studier – præget af selvselektion, spørgeskemametoder og manglende kontrolgrupper – gør det svært at drage sikre konklusioner. Begge positioner er repræsenteret i faglitteraturen.

Konklusion

Kernebudskabet fra forskningen er klart: Energidrikke er ikke egnede til børn og unge. Koffeinindholdet kan overskride sikre grænser, søvnen forstyrres, og der er dokumenterede tilfælde af hjerterelaterede symptomer. Den danske Fødevarestyrelse fraråder dem til børn – og DTU Fødevareinstituttets risikovurdering understøtter denne anbefaling.

Englands beslutning om et forbud fra april 2026 er ikke taget i et evidenstomrum. Den hviler på en bred faglig konsensus om, at energidrikke udgør en reel sundhedsrisiko for denne aldersgruppe.

Hvad forskningen ikke kan svare på, er om et forbud er den rigtige politiske løsning – det er et værdispørgsmål om statens rolle, forældreansvaret og proportionaliteten i indgrebet. Men selve det faktum, at energidrikke er skadelige for børn, er der ikke megen faglig uenighed om.

Danmark har endnu ikke taget stilling. Spørgsmålet er, om Folketinget vil afvente mere evidens – eller handle på det, vi allerede ved.