Kan små, modulære atomreaktorer levere billig og pålidelig strøm i tide til at spille en reel rolle i den grønne omstilling — eller er de stadig et dyrt løfte?
Det politiske spørgsmål
Atomkraft er på vej tilbage i den vestlige energidebat. I USA er en konkret plan under udvikling: selskabet Atomic Alchemy arbejder på at bygge en underjordisk Small Modular Reactor — en SMR — i delstaten Kansas. Ifølge Ingeniøren lover selskabet driftsstart inden for to år, og projektet beskrives som potentielt det første af sin art i verden.
Det rejser et spørgsmål, der er direkte relevant for dansk energipolitik: Hvad er SMR-teknologien egentlig i stand til i dag — og hvornår kan den eventuelt bidrage til den grønne omstilling?
I Danmark har Folketinget i 2023 ophævet atomenergiforbuddet fra 1985, og der er nedsat en ekspertgruppe, der skal undersøge atomkraftens rolle i dansk energiforsyning. SMR'er nævnes konsekvent som det mest realistiske scenarie for eventuel ny dansk atomkraft, fordi de er mindre og angiveligt billigere at bygge end konventionelle reaktorer.
Det empiriske spørgsmål bag
Det politiske spørgsmål hviler på et konkret empirisk et: Hvad ved vi faktisk om SMR'ernes teknologiske modenhed, omkostninger, sikkerhed og tidshorisont?
Debatten er ofte præget af store løfter og tilsvarende stor skepsis. Tilhængere fremhæver SMR'ernes fleksibilitet og lave CO₂-udledning. Kritikere peger på, at ingen kommerciel SMR endnu er i drift i Vesten, og at omkostningerne historisk er steget kraftigt i atombyggerier.
Hvad ved vi
Hvad er en SMR?
En SMR — Small Modular Reactor, eller lille modulær reaktor — er en atomreaktor med en effekt på typisk under 300 megawatt elektrisk (MWe), altså under en tredjedel af en traditionel stor reaktor. Idéen er, at reaktorerne skal fabrikeres i standardiserede moduler på en fabrik og derefter transporteres til opstillingsstedet, frem for at blive bygget fra bunden på stedet. Det skal i teorien reducere byggetid og -omkostninger.
Det amerikanske energiministerium (Department of Energy, DOE) støtter aktivt udviklingen af SMR'er og beskriver dem som centrale i USA's strategi for ren energi. DOE har finansieret flere SMR-projekter og peger på, at lysvandsafkølede SMR'er — den mest modne teknologitype — er under licensbehandling hos den amerikanske atomtilsynsmyndighed Nuclear Regulatory Commission (NRC). ✓
Kansas-projektet
Atomic Alchemy's planlagte reaktor i Kansas er tiltænkt en underjordisk placering, hvilket selskabet fremhæver som en sikkerhedsmæssig fordel: en underjordisk reaktor er sværere at ramme ved uheld eller angreb, og den naturlige jorddækning kan bidrage til passiv køling. Projektet er ifølge Ingeniøren rettet mod produktion af både elektricitet og radioisotoper til medicinsk brug — ikke udelukkende elproduktion til nettet.
Det er vigtigt at bemærke, at projektet endnu ikke har opnået godkendelse fra NRC, og at en lovede tidshorisont på to år for en ny reaktortype uden driftserfaring er usædvanlig optimistisk set i lyset af branchens historik.
Teknologisk modenhed ✓
Globalt er der i dag adskillige SMR-designs under udvikling. NuScale Power var det første selskab, der opnåede en Standard Design Approval fra NRC for et SMR-design — en milepæl, der blev nået i 2022. Det betyder, at NRC har vurderet, at designet opfylder de grundlæggende sikkerhedskrav. NuScale's reaktor er en lysvandsreaktor, den mest velkendte og reguleringsmæssigt bedst forstående reaktortype.
DOE understreger, at SMR'er kan tilpasses til en lang række anvendelser: elproduktion til elnettet, fjernvarme, brintproduktion og industriel procesvarme. Det giver dem et potentielt bredere anvendelsesspektrum end store konventionelle reaktorer. ✓
CO₂-udledning
Atomkraft — herunder SMR'er — er en af de energiformer med lavest CO₂-udledning i et livscyklusperspektiv, sammenlignelig med vindkraft og solenergi. Det er et veletableret faktum i klimaforskningen. ✓✓
Hvad ved vi ikke
Trods DOE's støtte og NRC's godkendelse af NuScale's design er der afgørende spørgsmål, som endnu ikke er besvaret i praksis.
Ingen kommerciel SMR er i drift i Vesten
Det er det centrale forbehold: Ingen vestlig SMR af den type, der diskuteres i energidebatten, har endnu leveret kommerciel strøm til et elnet. NuScale's flagskibsprojekt i Idaho — Carbon Free Power Project — blev afbrudt i slutningen af 2023, efter at de forventede omkostninger var steget markant, og de potentielle aftagere af strømmen trak sig. Det er et konkret eksempel på, at vejen fra godkendt design til fungerende kraftværk er lang og dyr.
Omkostninger er ukendte i praksis
SMR-tilhængere argumenterer for, at serieproduktion vil sænke prisen pr. reaktor betydeligt — det er grundidéen bag modulkonceptet. Men da ingen kommerciel SMR endnu er bygget i et vestligt land, er det umuligt at sige med sikkerhed, hvad prisen pr. produceret kilowatt-time faktisk vil blive. Historisk set er atomkraftprojekter i Vesten gentagne gange løbet langt over budget og tidsplan. ~
Affaldshåndtering
SMR'er producerer radioaktivt affald, ligesom konventionelle reaktorer. Den præcise mængde og sammensætning af affald varierer afhængigt af reaktortype og brændselskredsløb. For mange af de nyere SMR-designs — herunder dem, der bruger andre brændselstyper end traditionelt uran — er der endnu ikke etableret regulatoriske rammer for affaldshåndtering i de fleste lande. Det er et uafklaret praktisk og politisk spørgsmål.
Tidshorisont
Atomic Alchemy's løfte om driftsstart inden for to år for en underjordisk reaktor af en type, der endnu ikke har gennemgået fuld NRC-licensering, bør læses med betydelig forsigtighed. Licensprocesser hos NRC tager typisk mange år for nye reaktordesigns. ~
Hvad eksperter er uenige om
Skalering og serieproduktionsgevinster ~
Det centrale argument for SMR'er er, at fabriksproduktion af standardiserede moduler vil gøre dem billigere end store, skræddersyede reaktorer. Nogle økonomer og ingeniører er skeptiske: de mener, at reaktorer simpelthen er for komplekse og reguleringstunge til at opnå de samme serieproduktionsgevinster som eksempelvis vindmøller. Andre — herunder DOE — argumenterer for, at den manglende skalering hidtil skyldes, at ingen endnu har bygget den nødvendige fabrikskapacitet.
SMR'er vs. vedvarende energi ⚖
En tilbagevendende diskussion handler om, hvorvidt SMR'er er et nødvendigt supplement til vind og sol, eller om de er konkurrenter om den samme investering. Tilhængere af SMR'er peger på, at de kan levere stabil grundlaststrøm, som vindmøller og solceller ikke kan alene. Kritikere svarer, at batterier og andre lagringsformer plus udbyggede elnet kan løse problemet billigere og hurtigere — og at investering i SMR'er forsinker den grønne omstilling frem for at fremskynde den. Dette er et blandet empirisk og værdipolitisk spørgsmål, og der er ikke videnskabelig konsensus. ⚖
Sikkerhed ved nye reaktordesigns ~
DOE fremhæver, at mange SMR-designs inkorporerer passive sikkerhedssystemer, som ikke kræver aktiv indgriben eller ekstern strøm for at holde reaktoren sikker ved uheld. Det er en reel teknisk forbedring i forhold til ældre designs. Men kritikere påpeger, at nye reaktortyper — særligt dem, der bruger andre kølemidler end vand — endnu ikke har den driftserfaring, der er nødvendig for at vurdere deres reelle sikkerhedsprofil i praksis. NRC's regulering er da også primært udviklet til lysvandsreaktorer, og godkendelse af mere eksotiske designs vil tage tid.
Relevansen for Danmark ⚖
I den danske energidebat er der uenighed om, hvorvidt SMR'er overhovedet vil være klar til brug inden for en tidshorisont, der er relevant for Danmarks klimamål. Danmark skal ifølge klimaloven reducere udledningerne med 70 procent i 2030 set i forhold til 1990. Selv optimistiske SMR-scenarier opererer med driftsstart tidligst i midten af 2030'erne for et dansk projekt — og det er en forudsætning, at Folketing, kommuner og regulerende myndigheder handler hurtigt. Det er et værdipolitisk spørgsmål, om man vurderer den tidshorisont som acceptable for et supplement til vind og sol. ⚖
Konklusion
SMR-teknologien er rykket tættere på virkelighed end for ti år siden. Det amerikanske energiministerium investerer aktivt i den, og NRC har godkendt sit første SMR-design. Kansas-projektet fra Atomic Alchemy er et konkret eksempel på, at nogen er villige til at satse penge og prestige på teknologien — men det er langt fra et bevis for, at den er kommercielt moden.
Det vi ved med sikkerhed: SMR'er er en reelt eksisterende teknologifamilie med lav CO₂-udledning, regulatorisk fremskridt i USA og statslig opbakning. Det vi ikke ved: Om de kan bygges til en konkurrencedygtig pris i den virkelige verden. Ingen kommerciel SMR er endnu i drift i Vesten, og de projekter, der er kommet tættest på, har mødt betydelige omkostningsstigninger.
For den danske energidebat betyder det, at SMR'er er et seriøst emne, der fortjener seriøs analyse — men at beslutninger ikke bør bygge på løfter om to-årige byggerier for uprovede reaktortyper. Den relevante tidshorisont for dansk energiplanlægning er 2030'erne og frem, og meget vil afhænge af, hvad der sker med de projekter, der faktisk bygges i USA og andre lande i de kommende år.