Hvad ved vi om energimangel og knoglesundhed hos unge — RED-S og langsigtede konsekvenser?

Hvad sker der med knoglerne, når unge træner hårdt men spiser for lidt — og hvor alvorlige er de langsigtede konsekvenser?

Det korteste svar

Unge der træner meget men spiser for lidt, risikerer alvorlig knogleskade i en alder, hvor kroppen normalt skulle bygge op. Syndromet hedder RED-S og er klinisk anerkendt. Konsekvenserne kan være permanente.

Det politiske spørgsmål

Kan man stole på, at unge selv opdager, når de er i fare? Og har sundhedsvæsenet, skoler og sportsklubber de rette redskaber til at gribe ind i tide?

Spørgsmålet er ikke hypotetisk. Politiken beskrev i 2025, hvordan unge mennesker — særligt kvinder der dyrker udholdenhedssport eller æstetiske sportsgrene — kan ende i 20'erne med knogler svarende til en 80-årig. Det skete ikke fra den ene dag til den anden. Det skete lydløst, mens de tilsyneladende var i topform.

Problemet er strukturelt: Sportstøj, sixpacks og løbesko signalerer sundhed. Energimangel gør det ikke. Og netop det gør RED-S til et af de mest undervurderede sundhedsproblemer blandt unge aktive danskere.

Det empiriske spørgsmål bag

Hvad sker biologisk, når kroppen ikke får nok energi i forhold til, hvad den forbrænder — og hvad betyder det specifikt for knoglerne hos unge, der stadig er i vækst eller lige har afsluttet den?

Hvad ved vi

RED-S: Hvad er det? ✓✓

RED-S står for Relative Energy Deficiency in Sport — på dansk: relativ energimangel i sport. Det er et syndrom, der opstår, når en person forbrænder mere energi gennem træning, end de indtager gennem mad, over en længere periode. Det afgørende ord er relativ: det handler ikke om sult eller spiseforstyrrelser alene, men om et misforhold mellem energiindtag og energiforbrug.

Den internationale olympiske komité (IOC) anerkendte RED-S som klinisk syndrom i en konsensusudtalelse i 2014 og reviderede den i 2018. Det er altså ikke en fringe-diagnose, men et veletableret begreb i sportsmedicinen.

Tidligere kendte man fænomenet under betegnelsen "den kvindelige atlettriade" — en kombination af lavt energiindtag, menstruationsforstyrrelser og lav knogletæthed. RED-S udvider forståelsen til også at ramme mænd og til at have bredere helbredskonsekvenser end de tre klassiske symptomer.

Hvad sker med knoglerne? ✓✓

Knogler er ikke statiske strukturer. De nedbrydes og genopbygges løbende. Hos unge under 25 år er den knoglemasse, kroppen opbygger, afgørende for resten af livet — det er i disse år, man når sin peak bone mass (maksimale knoglemasse).

Når energien er for lav, prioriterer kroppen overlevelse. Det betyder, at hormoner der normalt understøtter knoglevækst — herunder østrogen hos kvinder og testosteron hos mænd — undertrykkes. Uden tilstrækkelige niveauer af disse hormoner bremses knogledannelsen, og nedbrydningen fortsætter. Resultatet er lav knogletæthed, som i alvorlige tilfælde kan svare til osteoporose (knogleskørhed) hos ældre.

Det kritiske er, at tabt knoglemasse i ungdommen ikke nødvendigvis kan genvindesi voksenlivet. Forskning tyder på, at konsekvenserne kan være permanente.

Hvem rammes? ✓

Syndromet er hyppigst dokumenteret hos:

Kvinder i udholdenhedssport (løb, cykling, triathlon)
Udøvere af æstetiske sportsgrene (dans, kunstskøjteløb, gymnasik)
Sportsgrene med vægtklasser (roning, kampsport)
Mænd i de samme sportsgrene — om end underdiagnosticeret

En vigtig pointe er, at den unge ikke nødvendigvis ser syg ud. Mange er veltrænte, præsterer godt og har ikke bevidst valgt at spise for lidt. Energiunderskuddet kan opstå gradvist, fordi træningen øges, mens kosten ikke justeres tilsvarende.

Knogleskørhed og aktivitet ✓

Forskning fra Danmark i Bevægelse ved Syddansk Universitet viser, at mennesker med knogleskørhed har flere fysiske udfordringer end andre og er aktive på andre måder end befolkningen generelt. Det peger på, at nedsat knoglesundhed ikke kun er et spørgsmål om smerter i alderdommen — det påvirker, hvilken type bevægelse man kan udføre, og dermed også livskvaliteten i bred forstand.

Publikationer fra Danmark i Bevægelse 2025 viser desuden, at fysisk aktivitet generelt er under pres i befolkningen, særligt blandt unge kvinder. Det er et paradoks: præcis den gruppe, der er mest sårbar over for RED-S, er heller ikke den mest aktive i befolkningsundersøgelser — men de, der er aktive, kan presses i en retning, hvor aktiviteten kombineres med utilstrækkeligt kalorieindtag.

Hvad med energidrikke? ~

En særlig faktor, der ofte overses i sammenhæng med unge og energistatus, er brugen af energidrikke. En rapport fra DTU Fødevareinstituttet, Energidrikke i Danmark, undersøgte indtaget blandt 10-35-årige og fandt, at en betydelig del af unge bruger energidrikke regelmæssigt.

Energidrikke kan give en kortvarig oplevelse af energi og præstationsevne uden at tilføre kroppen de kalorier og næringsstoffer, den faktisk har brug for. For unge der allerede er i energiunderskud, kan regelmæssig brug af energidrikke bidrage til at sløre kroppens sultssignaler og forværre energibalancen over tid — selv om sammenhængen ikke er entydigt fastslået i den tilgængelige litteratur.

Hvad ved vi ikke

Der er flere vigtige huller i viden:

Udbredelse i Danmark. Vi mangler solide danske tal for, hvor mange unge der lever med RED-S eller er i risiko for det. Internationale studier antyder, at problemet er underdiagnosticeret, men præcise danske prævalenstal eksisterer ikke i det tilgængelige materiale.

Reversibilitet. Forskning tyder på, at konsekvenserne for knoglerne kan være delvist permanente, men vi ved ikke nøjagtigt, i hvilken grad og under hvilke betingelser knogletabet kan begrænses eller genoprettes, hvis tilstanden opdages tidligt nok.

Mænd og RED-S. Langt størstedelen af forskningen fokuserer på kvinder. Mænd med RED-S er underrepræsenterede i studierne, og vi ved for lidt om, hvorvidt det kliniske billede adskiller sig væsentligt.

Langsigtede data fra Danmark. Vi har ikke langsigtede befolkningsdata, der specifikt følger unge aktive danskere og knoglestatus over årtier.

Hvad eksperter er uenige om

Diagnostiske tærskler ~

Der er ikke fuldstændig enighed om, præcist hvornår energiunderskuddet er alvorligt nok til at udgøre RED-S. IOC's konsensuskriterier anvendes bredt, men i klinisk praksis er der variation i, hvilke symptomer der vægtes, og hvornår man intervenerer.

Behandling og genoptagelse af sport ~

Eksperter diskuterer, hvornår og i hvilken grad en ung med RED-S kan fortsætte med at træne under behandling. Nogle kliniske retningslinjer anbefaler markant reduktion af træningsmængde, mens andre lægger vægt på gradvis tilpasning kombineret med ernæringsintervention. Der er ikke konsensus om den optimale tilgang.

Årsagsforhold ~

Er RED-S primært et ernæringsproblem, et psykologisk problem, et strukturelt sportsproblem — eller alle tre på én gang? Forskningen peger på, at der ofte er et komplekst samspil, men diskussionen om, hvor interventionen mest effektivt sættes ind, er ikke afsluttet.

Kostråd til unge aktive ⚖

Hvilke krav bør stilles til sportsklubber, trænere og skoler i forhold til at screene og vejlede unge? Det er et værdispørgsmål, der ikke alene kan afgøres af evidens — det handler også om, hvor meget ansvar der skal placeres hos institutioner frem for individet.

Konklusion

RED-S er veletableret som klinisk syndrom og anerkendt af IOC. Mekanismen er klar: langvarigt energiunderskud kombineret med hård træning undertrykker de hormoner, der er nødvendige for at opbygge og vedligeholde knogler. For unge, der er i den vigtigste fase for opbygning af knoglemasse, kan konsekvenserne blive permanente.

Det farlige ved RED-S er præcis, at det er usynligt. Den ramte ser stærk ud. Præsterer måske godt. Og mærker ikke nødvendigvis selv, at kroppen er i underskud — ikke endnu.

Vi ved ikke nøjagtigt, hvor mange unge danskere det gælder. Vi ved ikke fuldt ud, hvad der kan reverseres, og hvad der ikke kan. Men vi ved, at knoglerne, man bygger som ung, er de knogler, man lever med resten af livet.

Det er grund nok til at tage problemet alvorligt — i sportsklubber, på skoler og i sundhedsvæsenet.