Hvad siger evidensen om, hvorvidt lavere moms på fødevarer rent faktisk sænker priserne, forbedrer folkesundheden og er pengene værd for statskassen?
Det korte svar
En bred politisk aftale i Folketinget åbner for at fjerne momsen på frugt og grønt inden for en ramme på 6 milliarder kroner årligt fra 2028. En fuld nedsættelse af moms på alle fødevarer kan koste statskassen op mod 17,4 milliarder kroner om året. Forskningen viser, at momslettelser på mad generelt kun delvist når forbrugerne som lavere priser, at sundhedseffekten er usikker, og at pengene primært tilgodeser dem, der allerede spiser sundt — og dem der har råd til at købe mest.
Det politiske spørgsmål
I januar 2026 landede regeringen og en bred kreds af Folketingets partier en aftale om at undersøge og forberede en nedsættelse af moms på fødevarer. Den konkrete ramme er, at momsen på frugt og grønt kan fjernes inden for en ramme på 6 milliarder kroner årligt fra 2028. Aftalen åbner desuden for at undersøge alternative instrumenter, der kan reducere priserne på udvalgte fødevarer.
Den fulde variant — at sænke momsen på alle madvarer — er dyrere. Ifølge Politiken kan en sådan løsning koste statskassen 17,4 milliarder kroner om året.
Politisk er argumentet todelt: lavere priser til forbrugerne og sundere kost i befolkningen. Men hvad siger evidensen egentlig om, at det virker sådan?
Det empiriske spørgsmål bag
Bag den politiske debat gemmer sig mindst tre adskilte empiriske spørgsmål:
- Prisgennemslag: Hvor meget af en momslettelse ender faktisk som lavere priser til forbrugerne — og ikke som øget fortjeneste hos producenter og detailhandel?
- Adfærdsændring: Ændrer lavere priser på sunde fødevarer reelt, hvad folk spiser — og i tilstrækkeligt omfang til at flytte folkesundheden?
- Fordelingsvirkning: Hvem får glæde af lettelsen? Gavner den mest de lavindkomstgrupper, der har sværest ved at betale for sund mad?
Disse tre spørgsmål er ikke det samme. Et tiltag kan sagtens sænke priserne uden at ændre kostvanerne — og det kan gavne alle uden nødvendigvis at hjælpe dem, der har det sværest.
Hvad ved vi
Prisgennemslag er sjældent fuldt ud ✓
Erfaringer fra andre lande viser, at momsnedsættelser på fødevarer ikke automatisk overføres krone for krone til forbrugerne. Detailhandlen og producenter absorberer typisk en del af lettelsen som øget dækningsbidrag. Hvor stor en andel der passerer igennem til forbrugerpriserne, varierer betydeligt afhængigt af konkurrencen i markedet, produktkategorien og den konkrete implementering.
Det er et grundlæggende problem for alle beregninger af, hvad en momslettelse giver forbrugeren: provenutabet for staten er relativt sikkert at beregne, men gevinsten for forbrugeren er langt mere usikker.
Frugt og grønt er ikke nødvendigvis den dyreste barriere ✓
En del af rationalet bag aftalen er, at lavere moms på frugt og grønt gør det nemmere for familier at vælge sundt. Men forskning i kostbarrierer peger konsekvent på, at økonomi er én af flere faktorer — og ikke altid den vigtigste. Tid, madkultur, vaner og tilgængelighed spiller også ind. Familier, der spiser mindst frugt og grønt, er ikke nødvendigvis dem, der primært begrænser sig på grund af pris.
Fordelingsvirkning favoriserer middelklassen ✓✓
Det er veletableret i skatteøkonomisk forskning, at generelle momsnedsættelser på fødevarer er regressivt fordelt i absolut målestål: de, der køber mest, sparer mest. Og de, der køber mest frugt og grønt, er typisk allerede dem med højere indkomst og uddannelse. En familie i overklassen, der køber meget frugt og grønt, sparer mere i kroner og øre end en lavindkomstfamilie, der køber mindre.
I relativ forstand — som andel af indkomsten — kan billedet nuanceres, fordi lavindkomstfamilier bruger en større andel af indkomsten på mad. Men den absolutte pengegave går til dem, der forbruger mest.
Provenutabet er sikkert, sundhedsgevinsten er usikker ~
Statens tab er konkret og lader sig beregne med rimelig sikkerhed. Den politiske aftale opererer med en ramme på 6 milliarder kroner for fjernelse af moms på frugt og grønt alene. En fuld madmomslettelse løber op i 17,4 milliarder kroner ifølge Politikens oplysninger.
Sundhedsgevinsten er langt sværere at sætte tal på — og forskningen giver ikke entydige svar på, om prisnedsættelser i denne størrelsesorden er nok til at flytte befolkningens kost markant.
Hvad ved vi ikke
Vi ved ikke, hvor meget priserne faktisk falder. Det afhænger af konkurrencesituationen i dansk dagligvarehandel og af, hvordan detailkæderne vælger at reagere. Myndighederne kan ikke garantere fuld prisgennemgang uden yderligere regulering.
Vi ved ikke, om en prisreduktion i denne størrelsesorden er nok til at ændre kostvanerne. Selv hvis priserne falder i takt med momslettelsen, er det uklart, om det er tilstrækkeligt til at flytte forbruget af frugt og grønt i befolkningsgrupper, der i dag spiser for lidt af det.
Vi ved ikke, hvad alternativet koster i sammenligning. 6 milliarder eller 17,4 milliarder kroner kan bruges på mange måder — direkte tilskud til lavindkomstfamilier, skolemadsordninger, forebyggelsesprogrammer. Hvad der giver mest sundhed per krone brugt, er ikke analyseret i de tilgængelige kilder.
Vi ved ikke, om en reduceret momssats på frugt og grønt er EU-retligt uproblematisk på lang sigt, eller hvilke administrative byrder differentieringen pålægger detailhandlen.
Hvad eksperter er uenige om
Er det den rigtige målgruppe? ⚖
Nogle økonomer og sundhedsforskere argumenterer for, at pengene ville gøre mere gavn, hvis de var målrettet lavindkomstfamilier direkte — for eksempel gennem øremærkede madkuponer eller tilskud til sårbare grupper. Andre mener, at universelle tiltag som momslettelser er administrativt simplere og undgår stigmatisering.
Det er ikke et rent empirisk spørgsmål — det er også et spørgsmål om, hvilke værdier man prioriterer: bred folkelig lettelse eller målrettet omfordeling.
Er sundhedsargumentet troværdigt? ~
Argumentet om sundere kost er politisk centralt, men omtvistet som empirisk begrundelse. Kritikere peger på, at den forventede priseffekt er lille i forhold til prisen på tiltaget, og at folk ikke nødvendigvis spiser mere frugt og grønt, blot fordi det bliver lidt billigere. Tilhængere mener omvendt, at selv marginale prissignaler over tid kan flytte forbrugsmønstre — især kombineret med andre tiltag.
Skal det være frugt og grønt eller al mad? ⚖
Den brede aftale opererer med to spor: enten fjernelse af moms på frugt og grønt (6 milliarder kroner) eller nedsættelse af moms på alle fødevarer (op mod 17,4 milliarder kroner). De to modeller har vidt forskellig fordelingsvirkning og sundhedsprofil. Frugt og grønt-modellen er mere målrettet sundhedsmæssigt, men den generelle madmomslettelse giver større lettelse til familier med stramme budgetter, der bruger en stor del af indkomsten på basale fødevarer som brød, kød og mejeriprodukter.
Her er der reelle politiske og empiriske afvejninger, som forskere og økonomer vægter forskelligt.
Konklusion
Aftalen om lavere moms på mad er et konkret og dyrt politisk valg. Provenutabet er sikkert — enten 6 milliarder kroner for frugt og grønt alene eller op mod 17,4 milliarder for alle fødevarer. Det er store beløb.
Evidensen for, at pengene omsættes til de to centrale politiske mål — lavere priser og sundere kost — er langt svagere. Erfaringer fra andre lande viser, at momslettelser ikke nødvendigvis slår fuldt igennem som lavere priser til forbrugerne. Og selv hvis priserne falder, er det usikkert, om det er nok til at flytte befolkningens kostmønstre markant.
Fordelingsvirkningen trækker desuden i en retning, der ikke entydigt hjælper dem, der har det sværest. De, der i dag køber mest frugt og grønt, er allerede de ressourcestærke.
Det betyder ikke, at tiltaget er forkert. Det betyder, at den politiske begrundelse bør hvile på realistiske forventninger — ikke på en forestilling om, at momslettelser automatisk giver sundere danskere. Politisk er der et reelt værdivalg mellem bred, universel lettelse og mere målrettede instrumenter. Det valg bør træffes med åbne øjne.