FDA har for første gang godkendt en influenzavaccine baseret på mRNA-teknologi — men hvad viser studierne om effekt og sikkerhed sammenlignet med de klassiske vacciner?
Det korte svar
USA's lægemiddelmyndighed FDA har godkendt en influenzavaccine baseret på den samme mRNA-teknologi, der blev brugt i covid-19-vaccinerne. Det er en historisk milepæl, men godkendelsen betyder ikke, at spørgsmålene om langtidssikkerhed og overlegen beskyttelse er endeligt afklaret. Effekten ser lovende ud i kliniske forsøg, men den fulde gevinst i den virkelige verden skal stadig bevises over kommende influenzasæsoner.
Det politiske spørgsmål
Influenza er ikke en bagatel. Sygdommen rammer hvert år millioner af mennesker globalt og sender hundredtusinder på hospitalet. I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen vaccination til risikogrupper — herunder ældre, kronisk syge og gravide — og staten finansierer en del af disse vacciner.
FDA's godkendelse af Modernas mRNA-influenzavaccine mRNA-1010 rejser nu et konkret spørgsmål for sundhedsmyndigheder i Europa og Danmark: Skal den nye vaccinetype erstatte eller supplere de klassiske influenzavacciner i de nationale vaccinationsprogrammer?
Det er et spørgsmål, der berører vaccinationspolitik, økonomi og folkesundhed på én gang. Og det er ikke et spørgsmål, som politikere kan besvare uden at kende den underliggende evidens.
Det empiriske spørgsmål bag
Debatten drejer sig i bund og grund om tre ting:
- Virker mRNA-influenzavaccinen bedre end de klassiske vacciner?
- Er den tilstrækkeligt sikker — også på den lange bane?
- Giver teknologien strukturelle fordele, fx ved fremstilling, der gør den attraktiv selv ved tilsvarende effekt?
Disse spørgsmål kan ikke besvares med et enkelt studie. De kræver data fra store kliniske forsøg, overvågning efter markedsføring og sammenligning med eksisterende vacciner under virkelige betingelser.
Hvad ved vi
mRNA-teknologien er ikke ny — men dens anvendelse på influenza er det
mRNA-vacciner instruerer kroppens egne celler i at producere et protein fra virus — i dette tilfælde influenzavirusets overfladeglycoprotein hæmagglutinin (HA). Immunforsvaret reagerer på proteinet og danner antistoffer. Teknologien blev grundigt testet og anvendt i milliardskala under covid-19-pandemien, og sikkerhedsprofilen er dokumenteret hos hundredvis af millioner mennesker. ✓✓
Det er denne afprøvede platform, Moderna nu har brugt til at udvikle mRNA-1010, som FDA ifølge DR Nyheder har godkendt til sæsoninfluenza.
Klassiske influenzavacciner har en velkendt svaghed
De eksisterende influenzavacciner er baseret på dyrkning af virus i hønsæg eller cellekultur. Processen er langsom — typisk tager det seks måneder fra WHO's anbefaling om virusstammer til vaccinen er klar. Det betyder, at produktionen skal sættes i gang, inden man ved præcis, hvilke stammer der dominerer den kommende sæson. Når WHO's forudsigelse rammer skævt, falder vaccinens effektivitet markant. ✓✓
Derudover kan dyrkning i æg medføre, at virussen muterer under produktionen, hvilket yderligere svækker matchet med de cirkulerende stammer. ✓
mRNA giver hurtigere og mere fleksibel produktion
En af de stærkeste argumenter for mRNA-platformen er produktionshastigheden. Når WHO har identificeret de relevante virusstammer, kan en mRNA-vaccine i princippet opdateres og produceres på få uger frem for måneder. Det giver potentielt et bedre match mellem vaccine og cirkulerende virus. ~ (lovende, men ikke endeligt dokumenteret i influenza-kontekst)
Kliniske forsøg viser lovende resultater
Ifølge DR Nyheder har Moderna gennemført kliniske forsøg, der dannede grundlag for FDA's godkendelse. Godkendelsen fra FDA kræver, at producenten dokumenterer sikkerhed og effektivitet i randomiserede kontrollerede forsøg. At FDA har godkendt vaccinen, er dermed i sig selv et signal om, at den dokumentation eksisterer og har passeret en streng regulatorisk vurdering. ✓
Den præcise effektivitetsdata fra forsøgene er ikke offentliggjort i de kildematerialer, der indgår i denne artikel, og vi refererer derfor ikke specifikke procenttal her.
Sikkerhedsprofilen ligner andre mRNA-vacciner
De kendte bivirkninger ved mRNA-vacciner — ømhed ved injektionsstedet, træthed, hovedpine og forbigående feber — er velkendte fra covid-19-vaccinerne og betragtes som tegn på immunreaktion snarere end alvorlig skade. Disse er typisk kortvarige. ✓✓
Den sjældne bivirkning myokarditis (hjertebetændelse), der er observeret hos især yngre mænd efter mRNA-covid-vacciner, er en relevant overvejelse. Hvorvidt den forekommer i samme grad ved mRNA-influenzavaccinen, vil kræve overvågningsdata fra bred anvendelse. ~
Danmark anbefaler allerede influenzavaccination til risikogrupper
Sundhedsstyrelsen anbefaler i sin retningslinje fra 2023 vaccination mod influenza til en række risikogrupper, herunder personer over 65 år, gravide og personer med kroniske sygdomme. Retningslinjen beskriver rammerne for, hvordan vaccination kan tilbydes, og åbner for, at vacciner efter konkret lægefaglig vurdering kan gives til personer uden for de umiddelbare målgrupper. Det viser, at der allerede eksisterer et organisatorisk og fagligt grundlag, som en ny vaccinetype kan indpasses i — hvis den godkendes i Europa.
Hvad ved vi ikke
Langtidseffektivitet i den virkelige verden. Kliniske forsøg måler effekt under kontrollerede betingelser. Den virkelige gevinst afhænger af, hvilke influenzastammer der cirkulerer de kommende sæsoner, og om mRNA-vaccinen konsekvent giver et bedre match end de klassiske vacciner. Det kræver data fra flere sæsoner.
Varighed af beskyttelsen. Vi ved ikke, om mRNA-influenzavaccinen giver en længerevarende immunitet end klassiske vacciner, eller om det omvendte er tilfældet.
Sjældne bivirkninger. Meget sjældne bivirkninger — dem der forekommer med en frekvens på under én per 100.000 eller én per million — opdages typisk ikke i kliniske forsøg. Det kræver overvågning af millioner af vaccinerede. FDA's godkendelse indebærer krav om post-markedsovervågning, men disse data eksisterer ikke endnu for mRNA-influenzavaccinen.
Europæisk og dansk godkendelse. FDA's godkendelse gælder USA. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) skal foretage sin egen vurdering, før vaccinen kan markedsføres i Danmark og resten af EU. Det er ikke afklaret, hvornår det sker.
Pris og tilgængelighed. mRNA-vacciner har hidtil været dyrere at producere end konventionelle vacciner, selvom stordrift kan ændre det. Det er uafklaret, om en mRNA-influenzavaccine vil kunne tilbydes til de samme priser som nuværende vacciner i offentlige vaccinationsprogrammer.
Hvad eksperter er uenige om
Er en ny platform nødvendig, når de klassiske vacciner virker? Klassiske influenzavacciner er ikke uden effekt — de reducerer sygdomsbyrden markant i risikogrupper. Nogle eksperter argumenterer for, at fokus bør være på at øge vaccinationsdækningen med eksisterende vacciner frem for at skifte platform. Andre ser mRNA som et generationsskifte, der på sigt kan give en universalvaccine mod influenza. ~
Risikoen ved myokarditis. Det er omtvistet, i hvilken grad den sjældne risiko for myokarditis bør veje i beslutningen om at anvende mRNA-influenzavacciner hos yngre, raske personer, som i forvejen har lav risiko for alvorlig influenza. Her mødes et empirisk spørgsmål (hvor stor er risikoen?) med et værdispørgsmål (hvem skal tilbydes vaccinen?). ⚖
Hastighed som argument. Nogle vaccinologer fremhæver produktionshastigheden som det stærkeste argument for mRNA-platformen — særligt i en pandemi-situation. Andre påpeger, at det primære behov er sæsoninfluenza, hvor der er bedre tid. ~
Universal influenzavaccine — realitet eller løfte? En af de store ambitioner med mRNA-teknologien er at udvikle en vaccine, der beskytter mod alle influenzastammer — en såkaldt universel influenzavaccine. Det er et lovende forskningsspor, men intet sådant produkt er godkendt, og tidslinjen er usikker. ~
Konklusion
FDA's godkendelse af en mRNA-baseret influenzavaccine er en reel milepæl. Den bekræfter, at mRNA-platformen — valideret under covid-19 — nu kan anvendes på sæsoninfluenza og har bestået en streng regulatorisk vurdering i USA.
Det stærkeste argument for teknologien er fleksibilitet og produktionshastighed: Hvis mRNA-vacciner konsistent kan levere et bedre match med de cirkulerende virusstammer, vil det betyde færre sygdomstilfælde og hospitalsindlæggelser hvert år. Det er et folkesundhedsmæssigt potentiale, det er værd at tage alvorligt.
Men godkendelsen i USA er ikke det samme som et svar på alle spørgsmål. Langtidseffektiviteten i virkelighedens influenzasæsoner, varigheder af beskyttelsen og sjældne bivirkninger kendes endnu ikke fuldt ud. Og i Danmark og Europa gælder FDA's afgørelse ikke — EMA skal lave sin egen vurdering.
Det fornuftige standpunkt er hverken ukritisk begejstring eller refleksiv skepsis. mRNA-influenzavaccinen er et lovende fremskridt, der kræver nøje overvågning og løbende sammenligning med eksisterende vacciner. Sundhedsmyndigheder bør følge evidensen, efterhånden som den opstår — og ikke sætte vaccinationspolitikken på autopilot, hverken for eller imod den nye teknologi.