Når månen dækker solen, kan titusindvis af megawatt solstrøm forsvinde på minutter — men hvor stort er problemet egentlig, og hvordan håndterer elnettet det?
Det korte svar
En total solformørkelse kan få op til 35.000 MW solstrøm til at forsvinde fra det europæiske elnet på ganske få timer. Det svarer til omkring 80 store kraftværker. Alligevel har Europas netoperatører vist, at det kan håndteres — hvis man planlægger i god tid. Danmark har selv regnet på det, og konklusionen er, at solformørkelser er et reelt driftsspørgsmål, ikke en eksotisk kuriositet.
Det politiske spørgsmål
Solenergi er på kort tid gået fra at være en niche til at udgøre en betydelig del af Europas elforsyning. I Danmark alene var den samlede installerede solcellekapacitet på cirka 5,2 GW ved udgangen af marts 2026 — og udbygningen fortsætter.
Det rejser et spørgsmål, som for få år siden ville have lydt absurd: Hvad sker der med elnettet, når solen forsvinder i løbet af minutter midt på dagen?
Svaret har konsekvenser for, hvordan vi dimensionerer reservekapacitet, planlægger elnettet og vurderer solenergi som en troværdig og stabil del af fremtidens energisystem. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal have solenergi — det er et spørgsmål om, hvad det kræver at have meget af det.
Det empiriske spørgsmål bag
En solformørkelse er forudsigelig med astronomisk præcision. Det gør den fundamentalt anderledes end de fleste andre forstyrrelser, et elnet kan opleve. Men størrelsen og hastigheden af produktionsfald er ikke desto mindre en reel teknisk udfordring.
De centrale spørgsmål er:
- Hvor meget solstrøm kan forsvinde, og hvor hurtigt?
- Hvordan reagerer elnettet på et så stort og koordineret produktionsfald?
- Hvad kræver det at kompensere for tabet?
- Og hvad siger det om solenergi som stabil energikilde generelt?
Hvad ved vi
Effekten er dokumenteret og målbar ✓✓
Ifølge Energinet kan op til 35.000 MW solstrøm forsvinde fra det europæiske elnet under en solformørkelse. Det svarer til ca. 80 store kraftværker eller 150-200 mellemstore vindmølleparker. Produktionstabet sker gradvist over timer, men selve kernen — den totale eller nærtotale formørkelse — passerer hurtigt og forudsigelig hen over et geografisk område.
Det gør en solformørkelse til noget ganske særligt: Den er ikke en nødsituation, der opstår uden varsel. Den er en planlagt begivenhed med kendte tidspunkter, kendte geografiske baner og kendte effekter.
Europa har øvet sig ✓✓
Europas transmissionssystemoperatører (TSO'er) — de nationale selskaber, der driver de store elnet, herunder Energinet i Danmark — koordinerer sig via det europæiske samarbejdsorgan ENTSO-E forud for formørkelser. Under formørkelsen i marts 2015 var dette koordineringsarbejde for alvor sat i system, og elnettet klarede begivenheden uden alvorlige hændelser.
Energinet har offentliggjort, at Europas elnet er klar til sådanne begivenheder, forudsat at der planlægges i god tid. Det indebærer konkret, at reservekapacitet aktiveres i forvejen, at kraftværker holdes klar til at træde til, og at grænsehandelen med el justeres.
Danmark er selv blevet regnet på ✓
Energinet har foretaget konkrete beregninger for, hvad en solformørkelse ville betyde for det danske elsystem. Danmark er tæt koblet til det europæiske net og kan importere el fra nabolande, når produktionen falder hjemme. Men med en installeret solcellekapacitet på 5,2 GW er det ikke uvæsentligt, hvad der sker herhjemme — særligt på en klar sommerdag, hvor solcellerne er tæt på fuld produktion.
Man kan følge den aktuelle produktion fra solceller, vindmøller og kraftværker i realtid via Energinets live-overblik over energisystemet.
Produktionstabet følger en forudsigelig kurve ✓✓
En solformørkelse sænker ikke solproduktionen pludseligt. Månen bevæger sig gradvist foran solen, og produktionen falder over en periode på typisk en til to timer, når rammer maksimum, og stiger så igen. Det giver netoperatørerne tid til at aktivere reserver. Udfordringen er ikke et pludseligt krak — det er et meget stort, koordineret udsving, der kræver tilsvarende store mængder fleksibel kapacitet til at kompensere.
Solenergi er ikke baseload ✓✓
En solformørkelse er et ekstremt, men illustrativt eksempel på solenergins grundlæggende egenskab: den producerer kun, når solen skinner. Solceller er vejrafhængige og tidsvariable. Det er ikke en svaghed ved teknologien som sådan, men det er en egenskab, som elsystemet skal indrettes efter. En høj andel af solenergi kræver mere backup-kapacitet, mere lagring eller mere fleksibelt forbrug — ikke som følge af solformørkelser specifikt, men af den generelle variabilitet.
Hvad ved vi ikke
Vi ved ikke præcis, hvad en fremtidig formørkelse ville koste ~
De beregninger, der foreligger, er foretaget med udgangspunkt i den kapacitet, der var installeret på beregningstidspunktet. Solkapaciteten vokser år for år — i Danmark og i hele Europa. En formørkelse i 2035 vil potentielt ramme et net med langt mere solstrøm end i dag, og effekten vil være tilsvarende større.
Vi ved ikke, om koordineringen holder ved et større antal ekstreme hændelser på samme tid ~
Elnettet kan håndtere en solformørkelse. Men hvad hvis en formørkelse falder sammen med en vindstille periode, en kold vinterdag med høj efterspørgsel, eller en teknisk fejl et centralt sted i nettet? De kombinerede scenarier er sværere at modellere og sværere at forberede sig på.
Vi ved ikke, hvornår næste formørkelse rammer Europa med fuld styrke
Solformørkelsers baner er kendte med stor præcision langt ud i fremtiden — det er astronomi. Men totale formørkelser er sjældne og geografisk snævre. Ringformede og partielle formørkelser er hyppigere og rammer større arealer, men med mindre effekt på solproduktionen. Det præcise risikobillede afhænger af, hvilken type formørkelse der er tale om.
Hvad eksperter er uenige om
Hvor alvorligt er det egentlig? ⚖
Der er bred enighed om, at solformørkelser kan håndteres teknisk. Uenigheden handler mere om, hvad de afslører om elsystemets sårbarhed på længere sigt.
Nogle eksperter og netoperatører betoner, at forudsigelighed er en stor fordel: En solformørkelse er ikke som et pludseligt kraftværksnedbrud. Den kan planlægges præcis som vedligeholdelse af et kraftværk.
Andre peger på, at den voksende mængde solenergi gør systemet stadig mere afhængigt af sol — og dermed stadig mere eksponeret for alle former for reduceret solindstråling, hvad enten det skyldes formørkelser, skydække eller sæsonvariationer.
Hvad kræver det at have 50 procent solenergi? ⚖
Diskussionen om, hvor meget solenergi et elsystem kan absorbere, er ikke afgjort. Den afhænger af, hvor meget oplagring (batterier, brintproduktion, pumpelagring), fleksibelt forbrug og backup-kapacitet der er til stede. Solformørkelser er i denne diskussion et eksempel på ekstreme, men forudsigelige udsving — og de bruges nogle gange som argument for, at solenergi ikke kan stå alene. Andre vil sige, at de præcis viser, at med den rette planlægning kan selv ekstreme hændelser håndteres.
Konklusion
En solformørkelse er ikke en katastrofe for elnettet — men den er heller ikke triviel. Med Europas voksende solkapacitet er det en begivenhed, der kan fjerne titusindvis af megawatt produktion på forudsigelig vis. Forudsigelighed er en fordel, og de europæiske netoperatører har vist, at de kan håndtere det med den rette forberedelse.
For Danmark, der nu har over 5 GW installeret solkapacitet og stadig bygger mere ud, er det et reelt driftsspørgsmål. Energinet har regnet på det og er klar til det.
Det bredere spørgsmål, som solformørkelser belyser, er mere principielt: Et elsystem med meget solenergi er et system, der kræver mere backup, mere fleksibilitet og mere koordinering. Det er ikke et argument mod solenergi — men det er et argument for, at energisystemets robusthed kræver mere end blot store mængder vedvarende kapacitet. Det kræver, at systemet er designet til at håndtere de timer, minutter og dage, hvor solen ikke skinner.