Hvad ved vi om overgangen fra CIBOR til DESTR — og hvad betyder det for danske låntageres renter?

Hvornår og hvordan erstattes CIBOR som referencerente i Danmark af den transaktionsbaserede DESTR, og hvad betyder det konkret for virksomheder og privatpersoner med variabelt forrentede lån?

Kort sagt

Danmark er på vej mod at erstatte CIBOR — den referencerente, der i årtier har bestemt renten på milliarder af kroner i erhvervslån og finansielle kontrakter — med en ny rente kaldet DESTR. Overgangen er ikke sket endnu, men arbejdet er i gang, og det kommer til at berøre alle med variabelt forrentede lån, renteswaps eller andre finansielle aftaler, der bruger CIBOR som udgangspunkt.

Det vigtigste at vide:

CIBOR er bankernes egne skøn over, hvad de tror de kan låne til. DESTR er baseret på faktiske transaktioner og anses for mere pålidelig.
Danmarks Nationalbank har offentliggjort DESTR siden april 2022, og renten er gradvist blevet mere udbredt.
En ny arbejdsgruppe under Finans Danmark og Danmarks Nationalbank skal analysere, hvordan overgangen skal ske i praksis — herunder hvad der sker med eksisterende kontrakter.
Overgangen indebærer tekniske og juridiske udfordringer, som endnu ikke er fuldt afklarede.

Det politiske spørgsmål

Spørgsmålet om referencerenter lyder måske som et nichefænomen for finansfolk. Men valget af referencerente er i bund og grund et spørgsmål om tillid: Hvem bestemmer, hvad din rente er — og er den baseret på noget, der faktisk er sket, eller på hvad banker selv mener?

CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) har siden 1980'erne fungeret som det benchmark, som renterne på erhvervslån, realkreditlån med variabel rente og finansielle derivater er blevet beregnet ud fra. Problemet er, at CIBOR ikke er baseret på reelle handler. Det er bankernes egne indberetninger om, hvad de tror de ville skulle betale for at låne penge af hinanden. Det skaber risiko for manipulation — og internationalt er vi allerede set denne risiko materialisere sig med LIBOR-skandalerne i 00'erne og 10'erne.

EU's benchmarkforordning (BMR) fra 2016 satte gang i en international bølge af overgange til transaktionsbaserede referencerenter. I Danmark er den tilsvarende overgang nu sat i system — men processen er langsom, og der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om, hvornår og præcis hvordan den vil ske.

Det empiriske spørgsmål bag

Det centrale spørgsmål er ikke om Danmark skifter fra CIBOR til DESTR, men hvordan og hvornår — og hvilke konsekvenser det får for eksisterende og nye kontrakter.

Det kræver svar på mindst tre underspørgsmål:

Hvad er DESTR, og hvordan adskiller den sig teknisk fra CIBOR?
Hvad sker der med de kontrakter, der allerede bruger CIBOR?
Hvad betyder compounding (renters rente-beregning) i praksis for låntagere?

Hvad ved vi

DESTR er transaktionsbaseret — CIBOR er ikke ✓✓

DESTR (Denmark Short Term Rate) er en daglig overnatningsrente, der beregnes på baggrund af faktiske pengemarkedstransaktioner. Danmarks Nationalbank har offentliggjort renten siden april 2022, og den er siden da blevet etableret som den foretrukne alternative referencerente i Danmark. Det fremgår af Nationalbankens arbejdsgruppeoplysninger om CIBOR-overgangen.

CIBOR beregnes derimod på baggrund af bankernes skøn — ikke reelle handler. Det gør den sårbar over for fejlrapportering og principielt over for manipulation.

Myndighederne bakker op ✓✓

Både Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank støtter aktivt overgangen. I november 2025 meddelte begge institutioner, at Finans Danmark nedsætter en arbejdsgruppe med deltagelse af Nationalbanken, der skal analysere overgangen og komme med konkrete anbefalinger.

Finanstilsynet begrunder støtten med, at transaktionsbaserede referencerenter er mere robuste og følger internationale standarder. Tilsynet fremhæver, at Danmark på dette punkt er bagud sammenlignet med andre lande, hvor LIBOR og tilsvarende renter allerede er erstattet.

DESTR er en overnatningsrente — CIBOR dækker længere løbetider ✓✓

En afgørende teknisk forskel er, at DESTR er en "overnight"-rente, altså en rente for én dag ad gangen. CIBOR eksisterer derimod i løbetider på én uge, en måned, tre måneder og seks måneder — de løbetider, som mange lån og kontrakter konkret refererer til.

For at DESTR kan bruges i stedet for CIBOR på eksempelvis et tre-måneders lån, skal man beregne en compounded (rentesammensat) version af DESTR over den relevante periode. Det er præcis den metodik, som den nye arbejdsgruppe skal afklare og standardisere. Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel beskriver i deres analyse, at DESTR-compounded altså er en beregnet størrelse, der akkumulerer daglige rentetilskrivninger over en periode — modsat CIBOR, der er én fast sats fastsat på forhånd.

Overgangen fra Tomorrow/Next til DESTR er allerede sket ✓

Et første skridt er taget: Finanstilsynet støttede allerede i 2021 overgangen fra den såkaldte Tomorrow/Next-rente til DESTR. Tomorrow/Next-renten bruges til at fastsætte CITA-renten (Copenhagen Interest rate SWAP), som primært bruges som referencerente i udlån. Overgangen til DESTR på dette område viste, at en sådan teknisk transition er mulig — men også at den kræver koordinering på tværs af kontrakter og markedsdeltagere.

Danmark er bagud internationalt ✓

Finanstilsynet konstaterede allerede i 2024, at CIBOR fortsat fylder meget herhjemme, selv om andre lande på dette tidspunkt var langt fremme i overgangen til transaktionsbaserede referencerenter. Det skyldes dels, at der ikke har været et regulatorisk krav om at skifte, og dels at mange eksisterende kontrakter er skrevet med CIBOR som reference uden klar overgangsklausul.

Hvad ved vi ikke

Der er fortsat mange uafklarede spørgsmål — og arbejdsgruppen er netop nedsat for at svare på dem.

Hvornår sker overgangen? Der er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår CIBOR ophører, eller hvornår nye kontrakter skal bruge DESTR. Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger, men tidsplanen er ikke offentliggjort.

Hvad sker der med eksisterende kontrakter? Millioner af kroner i erhvervslån, renteswaps og andre aftaler er bundet op på CIBOR. Hvad der sker med dem, hvis CIBOR afvikles eller ændres, afhænger af, om de indeholder overgangsklausuler (såkaldte "fallback"-bestemmelser), og hvilken rente der i givet fald træder i stedet. Mange kontrakter indeholder ikke sådanne klausuler — det er et af de centrale problemer, som arbejdsgruppen skal løse.

Vil DESTR-compounded give en højere eller lavere rente end CIBOR? Det afhænger af markedsforholdene på det givne tidspunkt og af, om der tillægges et justeringsspænd (spread adjustment). Historisk har CIBOR ligget over transaktionsbaserede renter, men det er ikke muligt på forhånd at sige, om låntagere samlet set vinder eller taber på overgangen.

Præcis hvilken compounding-metode vælges? Der findes flere måder at beregne en compounded overnatningsrente på — blandt andet "in arrears" (beregnes bagudrettet, så renten kendes sidst i perioden) og "in advance" (forudberegnede historiske data). Valget har praktisk betydning for, hvornår låntager kender sin rente. Denne metodiske beslutning er endnu ikke truffet.

Hvad eksperter er uenige om

Hastigheden af overgangen ~

Finanssektoren er ikke enig om, hvor hurtigt overgangen bør ske. En for hurtig overgang risikerer at skabe juridisk usikkerhed og operationelle problemer for virksomheder og banker, der skal omskrive tusindvis af kontrakter. En for langsom overgang fastholder et system, som myndighederne selv karakteriserer som sårbart og internationalt forældet.

Spreadjustering og fordelingsspørgsmål ⚖

Når CIBOR erstattes af DESTR-compounded, opstår spørgsmålet om, hvem der bærer den eventuelle renteforskel. Hvis CIBOR historisk har ligget højere end DESTR, og der ikke tillægges et spreadjustering, vil låntagere opleve en lavere rente — mens långivere mister en del af deres renteindtægt. Omvendt kan en spreadjustering eliminere fordelen for låntagere. Dette er i bund og grund et fordelingsspørgsmål, der ikke kan afgøres alene med empiri — det kræver politiske og juridiske valg.

Behovet for lovgivning ~

Det er endnu uafklaret, om overgangen kræver ny lovgivning eller regulering — eller om markedsdeltagerne selv kan koordinere løsningen. Internationalt, eksempelvis ved LIBOR-overgangen i UK og USA, var det nødvendigt med særlov for at håndtere "tough legacy contracts" — kontrakter, der ikke kunne ændres frivilligt. Tilsvarende behov kan opstå i Danmark.

Konklusion

CIBOR er på vej ud. Det er ikke længere et spørgsmål om hvis, men om hvornår og hvordan. Myndighederne — Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank — bakker entydigt op om overgangen til den transaktionsbaserede DESTR, og en arbejdsgruppe er nu sat til at finde ud af, hvordan det skal ske i praksis.

For låntagere med variabelt forrentede erhvervslån eller finansielle kontrakter baseret på CIBOR er det afgørende at:

Tjekke eksisterende kontrakter for overgangsklausuler (fallback-bestemmelser), som bestemmer, hvad der sker, hvis CIBOR ændres eller ophører.
Følge arbejdsgruppens anbefalinger, når de publiceres — de vil sandsynligvis sætte en tidsplan og fastlægge de tekniske standarder.
Forstå forskellen på CIBOR og DESTR-compounded: Med CIBOR kender man sin rente ved periodens start. Med DESTR-compounded i "in arrears"-format kendes den endelige rente først ved periodens slutning — det kræver anderledes likviditetsplanlægning.

Overgangen er ikke en krise, men den er heller ikke triviel. Jo tidligere virksomheder og finansielle rådgivere begynder at forberede sig, desto færre overraskelser vil der være, når skiftet bliver formaliseret.