Hvilke konkrete forpligtelser stiller AI-forordningens gennemsigtighedsregler til virksomheder og myndigheder, og hvad sker der hvis de ikke overholdes?
Det politiske spørgsmål
Må en chatbot udgive sig for at være et menneske? Skal du vide, om det billede du ser, er skabt af en algoritme? Og hvad sker der, hvis en kommune bruger kunstig intelligens til at behandle din sag uden at fortælle dig det?
Disse spørgsmål er ikke længere kun etiske diskussioner. EU's forordning om kunstig intelligens — populært kaldet AI-forordningen — er nu gældende ret i Danmark og resten af EU. Den stiller konkrete og juridisk bindende krav til, hvornår og hvordan organisationer skal være åbne om deres brug af AI. Det handler om alt fra deepfakes og stemmesynteser til automatiserede sagsbehandlingssystemer i det offentlige.
Spørgsmålet er: hvad kræver reglerne præcist, hvem er omfattet, og hvad koster det ikke at overholde dem?
Det empiriske spørgsmål bag
Det centrale empiriske spørgsmål er ikke, om gennemsigtighed er en god idé — det er der bred enighed om. Spørgsmålet er, om de konkrete regler i AI-forordningen faktisk er tilstrækkeligt klare og operationelle til, at virksomheder og myndigheder kan efterleve dem i praksis, og om de reelt vil gøre borgere bedre i stand til at forstå, hvornår de møder AI.
Hvad ved vi
Forordningens gennemsigtighedsregler gælder nu ✓✓
AI-forordningens kapitel om gennemsigtighed er en del af den lovgivning, der er trådt i kraft i EU. Formålet er ifølge Digitaliseringsstyrelsen at gøre det tydeligere for brugere og andre berørte personer, når de interagerer med AI eller møder AI-genereret eller AI-manipuleret indhold.
Reglerne retter sig mod en særlig kategori af AI-systemer — ikke alle AI-systemer, men dem der vurderes at indebære en særlig risiko for, at brugerne bliver vildledt eller ikke ved, at de har med kunstig intelligens at gøre.
Tre konkrete forpligtelsestyper ✓✓
Digitaliseringsstyrelsen beskriver tre centrale typer af gennemsigtighedsforpligtelser:
1. Oplysning om interaktion med AI Systemer der er designet til at interagere med mennesker — for eksempel chatbots — skal oplyse brugeren om, at de kommunikerer med en AI og ikke et menneske. Forpligtelsen gælder, medmindre det er åbenlyst ud fra konteksten, at der er tale om kunstig intelligens. Desuden gælder en undtagelse, hvis systemet er godkendt eller tilladt til at efterligne en bestemt person — for eksempel i forbindelse med satire eller fiktion.
2. Mærkning af AI-genereret og AI-manipuleret indhold Systemer der genererer syntetisk lyd, billeder, video eller tekst — herunder såkaldte deepfakes (syntetisk manipulerede medier der fremstår som virkelige) — er underlagt krav om mærkning. Det gælder særligt indhold der forestiller virkelige personer, steder eller begivenheder, og som en gennemsnitlig person realistisk ville opfatte som autentisk. Indholdet skal mærkes på en maskinlæsbar måde, så det teknisk kan detekteres, og det skal fremgå for brugeren, at indholdet er AI-genereret.
3. Oplysning i følsomme sammenhænge Systemer der genererer eller manipulerer tekst, som offentliggøres med henblik på at informere offentligheden om emner af almen interesse — fx nyhedsindhold eller debatindlæg — skal ligeledes mærkes. Dog er rent kreative, kunstneriske eller satiriske formål undtaget, men kun hvis mærkning ikke underminerer det kunstneriske udtryk.
Et nyt EU-adfærdskodeks for mærkning er på plads ✓
I juni 2026 offentliggjorde EU-Kommissionen et adfærdskodeks (Code of Practice) specifikt rettet mod mærkning af AI-genereret indhold. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen dækker kodekset:
- Mærkning og detektion af AI-genereret indhold
- Labeling af deepfakes i form af billede, video og lyd
- Mærkning af visse AI-genererede tekster og publikationer
- Brug af fælles EU-ikoner og standarder for mærkning
Kodekset er udarbejdet for at understøtte den praktiske efterlevelse af AI-forordningens gennemsigtighedsforpligtelser, og det fungerer som et konkret redskab for de virksomheder og platforme der producerer eller distribuerer AI-genereret indhold. EU-Kommissionen beskriver kodekset som et frivilligt men stærkt anbefalet supplement til de bindende regler i forordningen.
Hvem er forpligtet? ✓✓
Reglerne gælder bredt. Forpligtelserne påhviler dem, der udbyder eller anvender de pågældende AI-systemer. Det betyder i praksis:
- Virksomheder der udvikler eller sælger AI-systemer med interaktionsfunktioner, indholdsgenereringsfunktioner eller deepfake-kapaciteter
- Offentlige myndigheder der anvender AI-systemer i borgerkontakt eller til produktion af offentligt tilgængeligt indhold
- Platforme der distribuerer AI-genereret indhold til brugere i EU
Der er altså ikke tale om regler, der kun rammer store tech-giganter. Også en dansk kommune der anvender en AI-chatbot på sin hjemmeside, eller et medie der bruger AI til at generere artikler, kan være omfattet.
Forbud mod visse skjulte systemer ✓✓
AI-forordningen indeholder et direkte forbud mod AI-systemer, der anvender subliminale teknikker (teknikker der påvirker en person under bevidsthedsgrænsen) eller bevidst udnytter sårbare grupper med det formål at manipulere adfærd på en skadelig måde. Disse forbud — der hører under de såkaldte uacceptable risici — er ikke et spørgsmål om mærkning, men om at visse typer systemer slet ikke må anvendes.
Hvad ved vi ikke
Den præcise grænse for "åbenlys" AI er uklar ~
Forordningen undtager systemer fra oplysnigspligten, hvis det er "åbenlyst" at brugeren taler med AI. Men hvornår er noget åbenlyst? Hvad med en chatbot der hedder "Mia" og har en menneskelig avatar? Spørgsmålet er endnu ikke afklaret i praksis, og der foreligger ikke dansk domstolspraksis eller afgørelser fra tilsynsmyndigheder der præciserer grænsen.
Teknisk interoperabilitet er uafklaret ~
Kravene om maskinlæsbar mærkning forudsætter, at platforme og systemer kan kommunikere om, hvad der er AI-genereret. Men der er endnu ikke etableret en universel teknisk standard, der sikrer at mærkning fra én platform kan aflæses af en anden. Adfærdskodekset peger i retning af fælles EU-ikoner og standarder, men den tekniske implementering er fortsat under udvikling.
Håndhævelsens effektivitet er ikke testet ✓
Reglerne er relativt nye, og der er ikke offentliggjort sager fra danske eller europæiske tilsynsmyndigheder der viser, hvordan sanktionerne i praksis vil blive udmøntet. Det er ukendt, hvor proaktivt tilsynet vil agere, og om ressourcerne hos de nationale myndigheder er tilstrækkelige til at håndhæve reglerne effektivt.
Konsekvenser for redaktionel AI-brug er uafklaret ~
Det er ikke entydigt afklaret, i hvilken udstrækning medier og informationstjenester der bruger AI som redskab — men med menneskelig redigering — er fuldt ud omfattet af mærkningskravene. Grænsen mellem AI-assisteret og AI-genereret indhold er flydende, og forordningens tekst efterlader rum for fortolkning.
Hvad eksperter er uenige om
Rækker gennemsigtighed langt nok? ⚖
En central debat handler om, om mærkning og oplysningspligt reelt beskytter borgere — eller om det blot er en formalitet som de fleste brugere ignorerer. Kritikere argumenterer for, at selv velmærket AI-indhold kan vildlede, fordi mange ikke forstår implikationerne af mærkningen. Tilhængere svarer, at alternativet — slet ingen oplysningskrav — er langt værre, og at viden om AI-oprindelse er en forudsætning for informeret stillingtagen.
Adfærdskodeksets frivillige karakter ⚖
EU-Kommissionens adfærdskodeks for mærkning er frivilligt. Nogle eksperter og interesseorganisationer mener, at frivillige kodekser er utilstrækkelige, fordi de ikke sikrer ensartet efterlevelse. Andre argumenterer for, at frivillighed giver fleksibilitet i en sektor der udvikler sig hurtigt, og at regulering bør følge teknologiudviklingen snarere end forsøge at foregribe den.
Kunstig kreativitet vs. manipulation ⚖
Undtagelsen for kunstneriske og satiriske formål er omstridt. Hvornår er en AI-genereret video af en politiker satire, og hvornår er det vildledende desinformation? Grænsen er ikke alene juridisk men også politisk og kulturel, og der er ikke enighed om, hvem der i sådanne tilfælde bør træffe afgørelsen — domstolene, tilsynsmyndighederne eller markedet.
Konklusion
EU's AI-forordning stiller nu bindende krav om, at virksomheder og myndigheder oplyser brugere om AI-interaktion, mærker AI-genereret indhold og afstår fra visse former for skjult manipulation. Reglerne gælder bredt — fra store teknologiplatforme til kommunale chatbots og danske medier.
Et nyt EU-adfærdskodeks fra juni 2026 konkretiserer kravene til mærkning af deepfakes og AI-genereret indhold og peger på fælles ikoner og tekniske standarder som vej fremad.
Men vi er ikke i mål. Den præcise afgrænsning af centrale begreber er ikke testet i praksis. Teknisk interoperabilitet på tværs af platforme er ikke løst. Og håndhævelsens reelle effektivitet er et åbent spørgsmål.
Det er en lovgivning, der er trådt i kraft — men som stadig er under udfoldelse. For borgere, virksomheder og myndigheder gælder det om at holde øje med, hvordan tilsynsmyndighederne fortolker og håndhæver reglerne i de kommende år.
Nøglepunkter:
- ✓✓ AI-chatbots skal oplyse brugeren om, at de er AI — medmindre det er åbenlyst
- ✓✓ Deepfakes og AI-genererede billeder, videoer og lyd skal mærkes maskinlæsbart
- ✓ Et EU-adfærdskodeks fra 2026 understøtter mærkning med fælles standarder og ikoner
- ✓✓ Reglerne gælder for både private virksomheder og offentlige myndigheder
- ~ Den præcise grænse for centrale undtagelser er endnu ikke afklaret i praksis
- ⚖ Eksperter er uenige om, hvorvidt mærkning alene er tilstrækkeligt til at beskytte borgere