Et stort nyt studie undersøger systematisk, om udokumenteret migration øger kriminalitetsrater — og finder ingen belæg for sammenhængen.
Konklusion først
Et nyt, stort studie publiceret i Nature-sfæren finder ingen evidens for, at udokumenteret migration øger kriminaliteten. Resultatet bekræfter en bred tendens i den eksisterende forskning: Frygten for indvandrerkriminalitet er historisk set ældre og mere vedholdende end den empiriske dokumentation for fænomenet. Det er et politisk ladet felt, og der er fortsat metodiske uenigheder — men evidensen peger konsekvent i én retning.
Det politiske spørgsmål
Få spørgsmål fylder mere i dansk og europæisk indvandringsdebat end dette: Fører mere migration — og særligt udokumenteret migration — til mere kriminalitet?
I Folketinget er spørgsmålet vendt tilbage igen og igen som argument for stramninger, grænseforstærkning og hjemsendelsespolitik. Det samme gælder i resten af Europa og i USA, hvor udokumenterede migranter gentagne gange er blevet beskrevet som en trussel mod den offentlige orden.
Det er et legitimt politisk spørgsmål. Men det er også et empirisk spørgsmål — og empiriske spørgsmål kan undersøges.
Det empiriske spørgsmål bag
Når forskere forsøger at besvare spørgsmålet, støder de med det samme på en række metodiske udfordringer:
Udokumenterede migranter er per definition svære at tælle. De optræder ikke i folkeregistre, og de har stærke incitamenter til at undgå myndighedernes opmærksomhed — herunder politiet. Det gør det vanskeligt at lave direkte sammenligninger.
Kriminalitetsdata afspejler ikke kun kriminalitet. Anmeldelsesmønstre, politiets prioriteringer og retssystemets praksis påvirker alle, hvem der ender i statistikkerne. Grupper, der er i myndighedernes søgelys, risikerer at blive overrepræsenteret — ikke nødvendigvis fordi de begår mere kriminalitet, men fordi de overvåges mere.
Årsagsretning er svær at fastslå. Migranter bevæger sig ikke tilfældigt rundt. De søger mod bestemte steder af bestemte grunde. Hvis et område har høj kriminalitet og mange migranter, er det ikke givet, at det ene forårsager det andet.
Det nye studie i Nature-sfæren forsøger at håndtere netop disse problemer ved at sammenstille data på en mere systematisk og bred måde end tidligere undersøgelser.
Hvad ved vi
Det store nye studie
Det nye studie, omtalt i Nature News, er en af de hidtil mest omfattende systematiske undersøgelser af sammenhængen mellem udokumenteret migration og kriminalitet. Studiet finder ingen evidens for, at tilstedeværelsen af udokumenterede migranter øger kriminalitetsrater i de undersøgte områder.
✓✓ Veletableret: Dette resultat er ikke isoleret. Det falder i tråd med en lang række tidligere studier, der har undersøgt migranter — både dokumenterede og udokumenterede — og kriminalitet.
Forskning fra USA
Et studie af Aaron Chalfin fra 2013 undersøgte, hvad der skete med kriminaliteten i Arizona, da delstaten indførte en skrap lovgivning mod ansættelse af udokumenterede migranter — den såkaldte Legal Arizona Workers Act. Lovgivningen reducerede antallet af udokumenterede mexicanske immigranter i delstaten markant. Studiet, der brugte en syntetisk kontrolmetode (en teknik til at sammenligne med, hvad der ville være sket uden loven), fandt ingen tegn på, at faldet i udokumenteret migration medførte et fald i kriminaliteten. Resultatet udfordrer direkte antagelsen om, at udokumenterede migranter driver kriminalitetsrater op.
✓ Understøttet: Fundene er robuste inden for studiets design, men er geografisk og tidsmæssigt afgrænset til Arizona i en bestemt periode.
Et historisk mønster
Rumbaut, Dingeman og Robles (2019) dokumenterer i en større gennemgang af amerikansk forskning, at perioderne med størst indvandring historisk set ikke har været perioder med stigende kriminalitet — tværtimod. Alligevel har frygten for indvandrerkriminalitet vist sig ekstremt vedholdende. For hundrede år siden nedsatte USA store kommissioner for at undersøge, om indvandrere var mere kriminelle. De fandt ingen belæg for det. Mistanken overlevede konklusionen.
✓✓ Veletableret: Det historiske mønster — frygt uden empirisk dækning — er veldokumenteret på tværs af årtier og kontekster.
Hvorfor kan migranter faktisk have *lavere* kriminalitetsrater?
Flere mekanismer kan forklare, hvorfor udokumenterede migranter ikke — og måske endda i mindre grad end gennemsnittet — begår kriminalitet:
- Selektionseffekten: Migration er hård og kostbar. De, der rejser, er ofte motiverede, arbejdsomme og risikovillige på en måde, der ikke afspejler en gennemsnitlig befolkning.
- Frygten for udvisning: Udokumenterede migranter har en stærk egeninteresse i ikke at komme i kontakt med politiet. Kriminalitet øger risikoen for registrering og udvisning.
- Social kontrol i migrantmiljøer: Tætte sociale netværk kan fungere som en buffer mod kriminalitet.
~ Omtvistet: Disse mekanismer er plausible og understøttede, men deres relative vægt og generaliserbarhed diskuteres stadig i litteraturen.
Hvad ved vi ikke
Der er reelle huller i vidensgrundlaget, som det er vigtigt at være ærlig om:
Vi ved ikke præcis, hvor mange udokumenterede migranter der opholder sig i Europa — og i Danmark. Uden gode populationsdata er det vanskeligt at lave præcise sammenligninger. De fleste solide studier stammer fra USA, hvor der er bedre adgang til registerdata på delstatsniveau.
Vi ved ikke, om resultaterne kan overføres direkte til dansk kontekst. Det danske retssystem, integrationsstruktur og migrationsmønster adskiller sig fra det amerikanske. Forskningen peger i en bestemt retning, men direkte dansk evidens på netop dette spørgsmål er begrænset.
Vi ved ikke, om der er variationer på tværs af undergrupper eller situationer. Aggregerede studier siger noget om gennemsnit — ikke om alle situationer overalt. Nødsituationer, midlertidige opholdssteder og specifikke kriminalitetstyper kan opføre sig anderledes.
Underrapportering er et reelt problem. Udokumenterede migranter anmelder sandsynligvis i langt lavere grad at have været ofre for kriminalitet, fordi de frygter myndighedskontakt. Det betyder, at vi formentlig undervurderer, i hvilken grad de selv er ofre — ikke gerningsmænd.
Hvad eksperter er uenige om
~ Metodernes validitet: Forskere er uenige om, hvilke metoder der bedst kan isolere årsagssammenhænge på dette felt. Syntetiske kontrolstudier, regressionsanalyser og naturlige eksperimenter giver generelt ensartede resultater, men kritikere argumenterer for, at der stadig er uobserverede faktorer, der kan forvrænge billedet.
~ Fortolkning af "ingen effekt": Nogle forskere mener, at "ingen effekt" er en stærk konklusion, der bør kommunikeres klart. Andre argumenterer for, at fraværet af bevis ikke er bevis for fravær — og at bedre data fremover kan nuancere billedet.
⚖ Hvad vi bør gøre med denne viden: Det er et værdispørgsmål, ikke et empirisk spørgsmål. Evidens om kriminalitet er kun ét input i en bredere politisk afvejning, der også handler om arbejdsmarked, velfærdsstat, humanitære forpligtelser og national suverænitet. Forskning kan ikke afgøre, hvilken indvandringspolitik der er den rigtige — den kan kun sige noget om, hvilke empiriske antagelser der holder, og hvilke der ikke gør.
Et dansk kandidatspeciale fra Aalborg Universitet, der gennemgår den samlede forskning på feltet, konkluderer tilsvarende, at litteraturen er præget af forskellige metodiske tilgange og ikke altid entydige resultater — men at den dominerende tendens ikke understøtter forestillingen om en direkte positiv sammenhæng mellem indvandring og kriminalitet.
Konklusion
Den bedste tilgængelige evidens — herunder det nye store studie i Nature-sfæren — finder ingen generel sammenhæng mellem udokumenteret migration og øgede kriminalitetsrater. Dette resultat er robust på tværs af adskillige studier, metoder og kontekster, primært fra USA.
Frygten for indvandrerkriminalitet er til gengæld ekstremt vedholdende og har historisk set overlevet manglen på empirisk støtte igen og igen.
Det betyder ikke, at indvandringspolitik er simpel, eller at alle spørgsmål er afklaret. Der er reelle videnshuller, særligt i dansk og europæisk kontekst. Men det betyder, at én af de mest hyppigt brugte empiriske begrundelser for restriktiv indvandringspolitik — forestillingen om at udokumenterede migranter øger kriminaliteten — ikke er underbygget af forskningen.
Det er en kendsgerning, der bør indgå i den politiske debat.