Hvad ved vi om post-kvante-kryptografi og hvornår virksomheder skal handle?

Kvantecomputere truer grundlaget for al digital kryptering — men hvornår er truslen reel nok til, at danske virksomheder og myndigheder skal handle nu?

Det politiske spørgsmål

Danske banker, hospitaler, ministerier og forsyningsselskaber beskytter deres data med kryptering. Den kryptering bygger på matematiske problemer, som selv de hurtigste computere i dag ikke kan løse inden for rimelig tid. Men kvantecomputere arbejder fundamentalt anderledes — og når de bliver kraftige nok, kan de bryde denne beskyttelse.

Det rejser et politisk og forretningsmæssigt spørgsmål, som mange endnu ikke har taget stilling til: Hvornår skal vi begynde at skifte til et nyt kryptografisk fundament, og hvem har ansvaret for at sikre, at det sker i tide?

NIST — det amerikanske nationale standardiseringsinstitut — færdiggjorde i 2024 de første globale standarder for såkaldt post-kvante-kryptografi (PQC). Det er kryptografi, der er designet til at modstå angreb fra både klassiske computere og kvantecomputere. EU har udstedt en køreplan for implementering. Og herhjemme har Forsvarsministeriet oprettet et dedikeret sekretariat i Center for Cybersikkerhed (CFCS) til at hjælpe organisationer med overgangen.

Spørgsmålet er ikke længere om vi skal skifte. Det er hvornår og hvordan.

Det empiriske spørgsmål bag

Den tekniske kerne af problemet handler om, hvilken type matematik vores nuværende kryptering bygger på — og hvad kvantecomputere gør ved den.

Langt størstedelen af den kryptografi, der i dag beskytter internetkommunikation, digitale signaturer og fortrolige data, bygger på to matematiske problemer: faktorisering af store tal og beregning af diskrete logaritmer. Begge problemer er ekstremt tidskrævende for klassiske computere, men en tilstrækkeligt kraftfuld kvantecomputer kan løse dem eksponentielt hurtigere ved hjælp af en algoritme kaldet Shors algoritme.

Det empiriske spørgsmål er derfor todelt:

Hvornår vil kvantecomputere være kraftige nok til at udgøre en reel trussel? Og er de nye post-kvante-algoritmer robuste nok til at erstatte det eksisterende system?

Hvad ved vi

Truslen er reel, men tidshorisonten er usikker ✓✓

Der er bred videnskabelig enighed om, at en tilstrækkeligt kraftfuld kvantecomputer vil kunne bryde RSA- og elliptisk kurve-kryptografi — de to dominerende systemer i dag. Usikkerheden handler ikke om hvorvidt, men om hvornår. Nuværende kvantecomputere er langt fra det niveau, og der er ikke offentligt dokumenterede eksempler på, at nogen har brudt moderne kryptografi med dem.

"Harvest now, decrypt later" er en reel og aktuel trussel ✓✓

En angrebsstrategi som eksperter og myndigheder tager alvorligt i dag er den såkaldte "høst nu, dekryptér senere"-metode: fjendtlige aktører opsamler krypteret kommunikation i dag med henblik på at dekryptere den, når kvantecomputere bliver kraftige nok. Det betyder, at data, der kræver fortrolighed i 10-20 år frem — statslige hemmeligheder, patenter, sundhedsdata — allerede er i risiko. Center for Cybersikkerhed advarer eksplicit om denne metode.

NIST-standarderne er færdige og klare til brug ✓✓

I 2024 afsluttede NIST en årelang standardiseringsproces og godkendte de første PQC-standarder. Disse algoritmer — herunder CRYSTALS-Kyber til nøgleudveksling og CRYSTALS-Dilithium til digitale signaturer — bygger på matematiske problemer fra gitterteori (på engelsk: lattice-based cryptography), som menes at være resistente over for kvanteangreb. SDU Quantum Hub beskriver, hvordan disse algoritmer er designet til at kunne køre på eksisterende computerhardware og netværk — det kræver altså ikke nyt udstyr at implementere dem.

EU og Danmark har igangsat konkrete tiltag ✓

EU-Kommissionen og medlemslandene har i fællesskab udstedt en køreplan for implementering af post-kvante-kryptografi, som prioriterer kritisk infrastruktur og offentlige systemer. EU beskriver det som en central del af at styrke kontinentets cybersikkerhed. Herhjemme har Forsvarsministeriet oprettet et dedikeret sekretariat i CFCS med det specifikke formål at støtte organisationer i overgangen — et usædvanligt skridt, der signalerer, at staten betragter dette som en prioritet.

Migrationen er kompleks og tidskrævende ✓✓

Erfaringer fra tidligere kryptografiske overgange — for eksempel fra SHA-1 til SHA-256 — viser, at store organisationer kan bruge mange år på at kortlægge og udskifte kryptografiske komponenter spredt ud over komplekse IT-systemer. CFCS understreger, at virksomheder og myndigheder bør starte med at kortlægge deres nuværende kryptografiske afhængigheder nu, selv om selve implementeringen kan strækkes ud over tid.

Hvad ved vi ikke

Vi kender ikke den præcise tidshorisont for den kryptografisk relevante kvantecomputer

Det er det mest centrale ubekendte. Nogle eksperter vurderer 10-15 år, andre siger 20-30. En mindre gruppe mener, at tekniske barrierer — særligt fejlkorrektion i kvantecomputere — er så store, at det tager endnu længere tid. Ingen har en pålidelig metode til at forudsige det præcist.

Vi ved ikke, om de nye algoritmer er fuldstændig sikre på lang sigt

PQC-algoritmerne er gennemgået grundigt af verdens ledende kryptografer, og NIST-processen har stået på i otte år. Men matematikken er ung. Der er allerede set eksempler på, at kandidatalgoritmer under standardiseringsprocessen er blevet brudt — ikke de endelige standarder, men det viser, at tillid tager tid at opbygge. Kryptografisk sikkerhed bevises aldrig endeligt; den akkumuleres gennem forsøg på at bryde systemerne.

Vi kender ikke det præcise ressourcebehov for danske virksomheder og myndigheder

Der mangler konkrete opgørelser over, hvad migrationen vil koste i tid, penge og kompetencer for organisationer af forskellig størrelse i en dansk kontekst. Dette er en væsentlig barriere for, at ledelser kan træffe informerede beslutninger.

Hvad eksperter er uenige om

Hvor hurtigt skal private virksomheder handle? ~

Her er der reel uenighed. Nogle sikkerhedseksperter argumenterer for, at selv mellemstore virksomheder bør starte kortlægning og pilotimplementering nu. Andre mener, at tidslinjen er lang nok til, at de fleste private virksomheder uden langlivet fortrolig data kan vente på mere modne implementeringsværktøjer og klare leverandørstandarder — og at ressourcerne er bedre brugt andre steder.

CFCS anbefaler, at alle organisationer der håndterer følsomme data i dag påbegynder kortlægning, men differentierer mellem, hvem der skal handle hurtigt og hvem der kan tage det mere gradvist.

Skal man implementere hybride løsninger nu? ~

En hybridsikret løsning kombinerer klassisk kryptografi med post-kvante-kryptografi, så kommunikationen er sikret mod begge typer angreb. Mange sikkerhedseksperter anbefaler dette som en pragmatisk mellemløsning. Andre advarer om, at hybridløsninger øger kompleksiteten og kan introducere nye fejlkilder. MIT Technology Review peger på, at den praktiske vej frem for de fleste organisationer netop er at begynde med hybride implementeringer som et første skridt.

Er "harvest now, decrypt later" en trussel for alle eller kun for få? ~

Der er enighed om, at truslen er reel for data med lang fortrolighedshorisont — statslige hemmeligheder, forskning, sundhedsdata, finansielle kontrakter. Men der er uenighed om, i hvilken udstrækning kommercielle virksomheder med mere kortsigtet data har grund til bekymring i dag. Svaret afhænger stærkt af, hvilken type data organisationen håndterer.

Konklusion

Post-kvante-kryptografi er ikke fremtidsmusik. Det er et konkret, regulatorisk og teknisk skifte, der allerede er begyndt — med færdige internationale standarder, EU-køreplaner og et dansk myndighedssekretariat, der er klar til at hjælpe.

Den vigtigste konklusion for virksomheder og myndigheder er denne: Den usikre tidshorisont for kvantecomputere er ikke et argument for at vente — den er et argument for at starte nu. Fordi migrationen er kompleks og tidskrævende, og fordi data der krypteres i dag allerede kan være sårbar over for fremtidige angreb, er det fornuftigt at påbegynde kortlægning og planlægning uanset organisationsstørrelse.

For de fleste private virksomheder uden langlivet fortrolig data er det mest presserende skridt at forstå, hvilken kryptografi de bruger, og sikre sig, at leverandører og IT-systemer er på vej mod PQC-kompatibilitet. For banker, hospitaler, forsyningsselskaber og offentlige myndigheder er det mere hastende — her bør konkrete migrationsplaner være undervejs allerede nu.

Det er sjældent, at en teknologisk transition varsles så tydeligt og så lang tid i forvejen. Det er en mulighed for at handle ordentligt og planlagt — i stedet for at skulle reagere under pres.