Kan vaccinen mod helvedesild — Shingrix — beskytte hjertet ud over sin kendte virale effekt, og hvad siger evidensen om en sammenhæng med lavere risiko for hjertekarsygdom og forhøjet blodtryk?
Det korte svar
Ny forskning tyder på, at vaccinen mod helvedesild (Shingrix) ikke kun beskytter mod det smertefulde udslet — den ser også ud til at sænke risikoen for hjertekarsygdomme og muligvis forhøjet blodtryk. Effekten er statistisk signifikant i flere studier, men kausalitet er endnu ikke endeligt bevist. Vi ved, at helvedesild i sig selv øger risikoen for blodpropper og slagtilfælde, og at vaccinen bryder den kæde. Det store spørgsmål er, om vaccinen også har en direkte hjertebeskyttende effekt — eller om det hele handler om at undgå sygdommen.
Det politiske spørgsmål
Shingrix er allerede anbefalet til danskere over 50 år og til yngre mennesker med svækket immunforsvar. Vaccinen er tilgængelig i Danmark, men den er ikke en del af det gratis vaccinationsprogram for alle — man betaler selv, medmindre man tilhører en risikogruppe.
Hvis forskningen bekræfter, at vaccinen også beskytter hjertet, opstår et naturligt politisk spørgsmål: Bør Shingrix tilbydes gratis til flere danskere — ikke kun for at forebygge helvedesild, men som et redskab mod hjertekarsygdom, der koster samfundet milliarder om året?
Det er et spørgsmål, Sundhedsstyrelsen og Folketinget vil skulle forholde sig til, efterhånden som evidensen modnes. Lige nu er vi ikke der endnu — men retningen er klar nok til, at debatten er begyndt.
Det empiriske spørgsmål bag
For at forstå fundet skal man kende udgangspunktet: Helvedesild er ikke bare et udslet. Det er en reaktivering af det samme virus (varicella-zoster), der forårsager skoldkopper. Reaktiveringen sker typisk, når immunforsvaret svækkes med alderen eller sygdom — og den medfører betændelsesreaktioner i kroppen, der kan skade blodkar og nerver.
Det empiriske spørgsmål er todelt:
- Øger selve helvedesild-infektionen risikoen for hjertekarsygdom?
- Beskytter vaccinen mod denne øgede risiko — og gør den måske mere end det?
Hvad ved vi
Helvedesild øger risikoen for hjertekarsygdom ✓✓
Det er veletableret, at en helvedesild-infektion midlertidigt øger risikoen for alvorlige hjertekarsygdomme — herunder slagtilfælde og blodpropper i hjertet. Mekanismen menes at være den systemiske betændelse (inflammation), som virussen udløser, og som kan skade blodkarrenes indervæg og øge risikoen for blodpropper.
Dette udgangspunkt er anerkendt af blandt andre American College of Rheumatology, som netop på den baggrund anbefaler vaccination mod helvedesild til patienter med inflammatorisk ledsygdom fra 18 år og opefter.
Vaccinen beskytter mod hjertekarsygdom efter helvedesild ✓
Et studie fra 2025 publiceret i tidsskriftet The Journal of Infectious Diseases undersøgte effekten af Shingrix (det rekombinante zoster-vaccin, forkortet RZV) på risikoen for hjertekarsygdom efter helvedesild-infektion. Studiet fandt, at vaccinen — alene eller kombineret med antiviral behandling — gav en beskyttende effekt mod hjertekarsygdomme i kølvandet på en infektion.
Et andet studie fra samme år så specifikt på patienter med diabetes — en gruppe med i forvejen forhøjet risiko for hjertekarsygdom. Her fandt forskerne, at vaccinerede diabetespatienter havde lavere risiko for alvorlige hjertehændelser (MACE — major adverse cardiovascular events — dvs. slagtilfælde, blodprop og hjertedød) sammenlignet med uvaccinerede diabetespatienter over en længere opfølgningsperiode.
Effekten gælder også højrisikogrupper ✓
Et italiensk kohorte-studie fra 2021–2025 fulgte højrisikopatienter på et generelt hospital, der fik Shingrix. Studiet dokumenterede et acceptabelt sikkerhedsprofil og en vedvarende beskyttelse over tid — også hos patienter med svækket immunforsvar, som ellers historisk set har haft svært ved at opnå fuld vaccinebeskyttelse.
Et studie med data fra virkelige patienter med inflammatorisk ledsygdom (gigt og lignende) fandt tilsvarende, at Shingrix var forbundet med reduceret risiko for hjertehændelser efter helvedesild — selv i en gruppe, der i forvejen er i medicinsk behandling, der påvirker immunforsvaret.
Den foreslåede mekanisme ~
Forskerne peger på flere mulige forklaringer på, hvorfor vaccinen kan have en hjertebeskyttende effekt:
- Direkte forebyggelse af infektion: Vaccinen forhindrer eller mildner helvedesild-sygdommen og den tilhørende betændelsesreaktion, som ellers ville kunne skade blodkarrene.
- Modulering af immunforsvaret: Shingrix er en adjuveret vaccine (dvs. den indeholder et stof — AS01B — der forstærker immunresponsen markant). Nogle forskere spekulerer i, om dette forstærkede immunrespons kan have bredere anti-inflammatoriske effekter i kroppen.
- Reduktion af kronisk viral aktivitet: Varicella-zoster-virussen lever latent i nerveceller livet igennem. Vaccinen kan muligvis dæmpe lav-niveau reaktiveringer, som ellers bidrager til kronisk betændelse over tid.
Det er vigtigt at understrege: Disse mekanismer er foreslåede og under efterforskning. De er ikke endeligt bekræftede.
Hvad ved vi ikke
Kausalitet er ikke bevist. De foreliggende studier er overvejende observationelle — de følger grupper af mennesker over tid og sammenligner vaccinerede med uvaccinerede. Det er stærkt design til at finde mønstre, men det kan ikke udelukke, at folk, der vælger at blive vaccineret, i forvejen er sundere eller passer bedre på sig selv (det såkaldte "healthy vaccinee bias").
Effektstørrelsen er usikker. Studierne viser statistisk signifikante reduktioner i risiko, men de præcise tal varierer afhængigt af population, opfølgningstid og hvordan hjertekarsygdom defineres. Vi ved ikke, om en bred vaccinationsindsats vil give samme effekt som i de studerede grupper.
Effekten på blodtryk specifikt er sparsomt belyst. Selvom overskriften om "forhøjet blodtryk" (hypertension) er en del af den aktuelle interesse, er den direkte dokumentation for en blodtrykssænkende effekt af Shingrix begrænset i de tilgængelige studier. Sammenhængen er sandsynliggjort, men kræver dedikerede undersøgelser.
Langtidsdata mangler. De fleste studier har relativt korte opfølgningsperioder. Vi ved ikke, om den hjertebeskyttende effekt holder over mange år, eller om den kræver opfriskningsdoser.
Vi kender ikke den optimale timing. Skal man vaccineres tidligt i 50'erne for at opnå den bedste hjerteeffekt? Eller er effekten den samme uanset alder ved vaccination? Det ved vi ikke endnu.
Hvad eksperter er uenige om
Er det vaccinen — eller fraværet af sygdom? ~
Den centrale faglige diskussion handler om, hvad det egentlig er, der beskytter hjertet. Er det vaccinen i sig selv — måske via dens stærke immunstimulerende effekt — eller er det simpelthen, at vaccinerede mennesker undgår helvedesild og dermed undgår den skadelige betændelsesreaktion?
De to forklaringer er ikke gensidigt udelukkende, men de har vidt forskellig klinisk betydning. Hvis effekten udelukkende er medieret via forebyggelse af sygdom, er vaccinen stadig nyttig — men man bør ikke forvente en hjertebeskyttende effekt hos mennesker, der aldrig ville have fået helvedesild alligevel. Hvis vaccinen derimod har en selvstændig immunologisk effekt på kardiometabolisk sundhed, åbner det for et helt nyt perspektiv på, hvad vaccinen kan bruges til.
Bør kliniske retningslinjer opdateres nu? ⚖
Nogle forskere og klinikere argumenterer for, at den eksisterende evidens allerede er stærk nok til at justere vejledningen — fx ved at anbefale vaccination endnu mere aktivt til hjertepatienter og diabetespatienter. Andre mener, vi bør afvente randomiserede kontrollerede forsøg, der kan bekræfte kausalitet, før vi ændrer praksis.
Det er et kombineret empirisk og værdimæssigt spørgsmål: Hvor høj skal beviststyrken være, inden man handler? Og hvem skal bære risikoen for at vente — patienter, der måske går glip af en gevinst, eller et sundhedssystem, der muligvis investerer i noget, der ikke virker så godt som håbet?
Konklusion
Evidensen peger i en klar retning: Shingrix-vaccinen mod helvedesild ser ud til at beskytte mod hjertekarsygdomme — primært ved at forhindre eller mildne den skadelige betændelse, som helvedesild-infektionen ellers udløser. Effekten er dokumenteret i flere uafhængige studier fra 2025, herunder studier af særligt udsatte grupper som diabetespatienter og patienter med inflammatorisk ledsygdom.
Men vi er ikke ved målet endnu. Kausalitet er ikke endeligt bevist. Mekanismerne bag en eventuel selvstændig hjertebeskyttende effekt er endnu uafklarede. Og den specifikke effekt på blodtryk mangler solid dokumentation.
Det betyder ikke, at man skal vente med at lade sig vaccinere mod helvedesild. Vaccinen anbefales allerede på solid virologisk baggrund — hjerteperspektivet er et lovende ekstra argument, ikke et erstatningsargument. For ældre danskere og mennesker med kronisk sygdom er Shingrix i stigende grad en vaccine med dokumenterede fordele ud over det åbenlyse.
Politisk og klinisk vil det kommende år byde på vigtige diskussioner om, hvorvidt den nye viden bør afspejle sig i bredere anbefalinger og måske et udvidet gratis tilbud. Den diskussion bør følges tæt.