Fører dårligt lederskab til, at medarbejdere arbejder hårdere men producerer mindre — og hvad koster det egentlig?
Det politiske spørgsmål
Arbejdsmiljø er sjældent øverst på den politiske dagsorden, men det burde det måske være. Hvert år koster stress, sygefravær og nedsat arbejdsevne det danske samfund milliarder af kroner. En stor del af den regning kan spores tilbage til én enkelt faktor: chefen.
Spørgsmålet er ikke uvæsentligt for Folketinget. Arbejdsmiljøaftaler forhandles løbende, og det politiske pres for at øge produktiviteten i den danske økonomi er vedvarende. Hvis dårligt lederskab systematisk undergraver begge dele — arbejdsmiljø og produktivitet — er det et politisk problem, ikke blot et individuelt.
Det empiriske spørgsmål bag
Kan vi faktisk dokumentere en direkte mekanisme, der forbinder dårligt lederskab med lavere produktivitet? Og hvad sker der præcis undervejs — hvad er det, chefen gør eller undlader at gøre, som fører til det dårlige resultat?
Det er kernen i det nye studie fra Bayes Business School og ESCP, som Videnskab.dk omtalte i 2025. Og svaret er mere nuanceret end man måske ville forvente.
Hvad ved vi
Dårlige ledere får folk til at arbejde hårdere — ikke bedre ✓✓
Det centrale og overraskende fund i studiet fra Bayes Business School og ESCP er følgende: Når medarbejdere oplever dårligt lederskab, øger de faktisk deres arbejdsintensitet. De bruger mere energi, arbejder hurtigere og presser sig selv hårdere. Men produktiviteten stiger ikke. Den falder.
Forklaringen er, at den ekstra indsats er reaktiv og kaotisk snarere end målrettet. Medarbejderne kompenserer for uklarhed, dårlige beslutninger og manglende støtte fra lederen ved at løbe stærkere — men de løber i cirkler. Resultatet er udmattelse uden effekt.
Dårlig ledelse kan gøre dig syg ✓✓
Det er ikke kun produktiviteten, der lider. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har dokumenteret, at dårlig ledelse kan føre til både fysiske smerter, øget stress og nedsat arbejdsevne. I en undersøgelse fra Dansk Psykologforening vurderer fire ud af fem psykologer, at dårlig ledelse er en medvirkende årsag hos deres stressramte klienter.
Det er ikke en marginal effekt. Det er en systematisk sammenhæng, som både psykologer og arbejdsmiljøforskere peger på igen og igen.
Arbejdsmiljøet har direkte betydning for, om folk bliver i arbejde ✓
Ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har fremhævet, viser, at et stærkere arbejdsmiljø kan få flere til at blive længere i arbejde. Det er særligt relevant i en tid, hvor Danmark har brug for at fastholde arbejdskraft på et stramt arbejdsmarked.
Konklusionen fra NFA er, at arbejdsmiljøinvesteringer ikke blot er et velfærdsspørgsmål, men en egentlig økonomisk investering — i menneskelig kapital og i produktionskapacitet.
Tre faresignaler at se efter ✓
AE identificerer tre konkrete faresignaler på dårlig ledelse, som både medarbejdere og virksomheder bør kende:
- Uklar kommunikation og forventninger — medarbejdere ved ikke, hvad der forventes af dem, og bruger energi på at gætte sig frem.
- Manglende anerkendelse og feedback — fraværet af positiv respons og konstruktiv kritik efterlader medarbejdere uden retning.
- Kontrol uden tillid — ledere der mikrostyrer uden at give plads til selvstændighed skaber stress og hæmmer initiativ.
Alle tre signaler hænger direkte sammen med den mekanisme, studiet fra Bayes Business School og ESCP beskriver: medarbejdere der løber hurtigt, men løber forkert.
Præsentationsisme: at møde op, men ikke fungere ~
Et begreb der er centralt i forskningen er præsentationsisme — at man møder op på arbejde, selvom man er for stresset, syg eller udmattet til at fungere effektivt. Det er det modsatte af sygefravær, og det er langt sværere at måle.
Præsentationsisme er delvist omtvistet som begreb, fordi det er metodisk vanskeligt at kvantificere. Men der er solid forskning, der peger på, at det koster virksomheder mere i tabt produktivitet end selve sygefraværet. Dårligt lederskab er en af de stærkeste drivere af præsentationsisme, fordi medarbejdere frygter konsekvenserne af at melde sig syge under en dårlig chef.
Hvad ved vi ikke
Vi kender ikke den fulde prisseddel i dansk kontekst
Selv om vi ved, at dårligt lederskab reducerer produktiviteten og øger stressniveauet, mangler vi præcise danske tal for, hvad det koster på bundlinjen. Internationale studier giver estimater, men de lader sig ikke direkte oversætte til dansk arbejdsmarked og dansk lovgivning om arbejdsmiljø og sygefravær.
Vi ved ikke, hvilke ledelsesindsatser der virker bedst
Forskningen er relativt stærk på at dokumentere problemet. Den er svagere, når det kommer til løsninger. Hvilke konkrete lederudviklingsprogrammer virker? Over hvor lang tid? I hvilke brancher? Her er evidensbasen tynd, og mange konsulentprodukter sælges på løfter, der ikke er underbygget af uafhængig forskning.
Vi ved ikke, om kausaliteten går begge veje
De fleste studier er observationsstudier, der viser sammenhæng snarere end årsagsforhold. Det er muligt — og sandsynligt — at nogle arbejdspladser med lavproduktive kulturer også rekrutterer eller fremavler dårlige ledere. Hønen og ægget-problemet er ikke løst.
Mekanismerne i det nye studie er endnu ikke fuldt replikeret
Studiet fra Bayes Business School og ESCP er nyt. Det er et vigtigt bidrag, men videnskabelig viden styrkes af replikation — at andre forskergrupper finder de samme resultater i andre kontekster. Det har endnu ikke fundet sted i samme omfang.
Hvad eksperter er uenige om
Er dårligt lederskab et ledelses- eller et strukturproblem? ⚖
Én fløj i debatten mener, at problemet primært er individuelt: visse mennesker er simpelthen dårlige ledere, og løsningen er bedre udvælgelse og uddannelse. En anden fløj argumenterer for, at dårlige ledere skabes af dårlige organisatoriske strukturer — at presset nedefra og oppefra efterlader ledere i en umulig position, hvor de ikke kan lede ordentligt, uanset deres kompetencer.
Begge perspektiver har empirisk støtte. Spørgsmålet er ikke binært, men fordelingen af ansvar har politiske og organisatoriske konsekvenser.
Skal regulering skærpes eller ej? ⚖
AE og FH er generelt fortalere for at styrke arbejdsmiljølovgivningen og gøre arbejdsmiljøaftaler mere ambitiøse. Arbejdsgiversiden er mere tilbageholdende og peger på, at regulering ikke i sig selv skaber bedre ledere — og at administrative byrder kan skade de virksomheder, man ønsker at hjælpe.
Det er et reelt værdipolitisk spørgsmål, ikke blot et empirisk. Forskningen kan fortælle os, at dårligt lederskab skader produktiviteten. Den kan ikke alene afgøre, om svaret er regulering, incitamenter, uddannelse eller noget fjerde.
Hvornår er en leder "dårlig"? ~
Det lyder banalt, men definitionen er faktisk omtvistet. Destruktivt lederskab — aktivt skadelig adfærd — er lettere at afgrænse end passivt dårligt lederskab, som kan handle om fravær, uklarhed eller ligegyldighed. Studiet fra Bayes Business School og ESCP fokuserer på en specifik form for dårligt lederskab, men feltet er bredt, og ikke alle fund lader sig generalisere på tværs af ledertyper og kontekster.
Konklusion
Det centrale fund er klart: dårligt lederskab fører ikke til, at folk slapper af og arbejder mindre. Det fører til, at folk arbejder hårdere — men på en måde, der ikke gavner produktiviteten. De løber stærkere, men i den forkerte retning.
Det er et vigtigt resultat, fordi det undergraver en intuitiv men forkert forestilling om, at dårlig ledelse blot er et trivselsproblem, som medarbejderne skal lære at håndtere. Det er også et produktivitetsproblem, et sundhedsproblem og et samfundsøkonomisk problem.
Forskningen er solid på problemdiagnosen. Den er svagere på løsningerne. Vi ved, hvad dårlig ledelse koster. Vi ved endnu ikke præcist, hvilke investeringer i bedre ledelse der betaler sig bedst — og i hvilke sammenhænge.
For Folketinget og for virksomhederne er budskabet dog allerede nu handlingsrelevant: arbejdsmiljøinvesteringer er ikke velgørenhed. De er produktivitetspolitik.