PISA 2025 viser de laveste resultater nogensinde for danske 15-årige i læsning og matematik — men hvad driver faldet, og hvad siger forskningen om, hvad der virker?
Det politiske spørgsmål
Danske skoleelever klarer sig dårligere og dårligere i internationale sammenligninger. Det er ikke længere en tendens, det er en alarmerende realitet: PISA 2025 sætter bundrekord for danske 15-årige i både læsning og matematik. Det presser politikere, skoleledere og forældre til at stille det samme spørgsmål: Hvad er der galt med den danske folkeskole?
Svaret er ikke enkelt. Og det er heller ikke kun dansk. Faldet er internationalt og rammer lande, der ellers er vant til at ligge højt på uddannelsesranglister. Det gør det sværere — men også mere nødvendigt — at skille de globale tendenser fra de specifikt danske problemer.
Denne artikel gennemgår, hvad vi faktisk ved, hvad vi ikke ved, og hvad eksperter er uenige om.
Det empiriske spørgsmål bag
PISA (Programme for International Student Assessment) måler hvert tredje år, hvad 15-årige i omkring 80 lande kan i læsning, matematik og naturfag. Resultaterne fra 2025 — som dækker skoleåret frem mod testning i 2025, men omtales som PISA 2025 eller PISA 2026-cyklussen afhængigt af kilden — viser et fald, der ikke kan afskrives som statistisk støj.
Det centrale empiriske spørgsmål er: Hvad forklarer faldet? Er det skærmforbrug, COVID-19-nedlukningernes eftervirkninger, ændringer i skolereformer, socioøkonomiske forskydninger — eller en kombination? Og hvad siger forskningen om, hvilke interventioner der faktisk løfter resultaterne?
Hvad ved vi
Faldet er dokumenteret og markant ✓✓
VIVE — Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd — bekræfter, at danske elevers PISA-resultater fortsætter med at falde. Faldet er ikke et enkeltudslag, men en vedvarende nedadgående kurve over flere målinger. Resultater i læsning og matematik ligger nu på det laveste niveau, siden Danmark begyndte at deltage i PISA.
Fremmødeproblemer er udbredte ✓✓
En af de mest konkrete fund fra PISA 2025 handler ikke om faglige resultater, men om adfærd: 60 procent af de adspurgte danske elever svarer, at de er kommet for sent til skole, 30 procent at de har pjækket fra timer, og 28 procent at de har pjækket en hel skoledag — alt sammen inden for de seneste to uger op til testen. Det er bemærkelsesværdigt høje tal og peger på et fremmødeproblem, der kan have direkte konsekvenser for læringsudbytte.
Sammenhængen mellem fravær og faglige resultater er veldokumenteret i uddannelsesforskningen: elever, der er fysisk fraværende, går glip af undervisning og mister det løbende faglige fundament, som ny viden bygger på.
Faldet er et internationalt fænomen ✓✓
Ifølge Videnskab.dk understreger eksperter, at det fald, vi ser i Danmark, ikke er isoleret. En lang række OECD-lande oplever lignende tendenser. Det betyder, at nogle af årsagerne formentlig er globale snarere end specifikt dansk skolepolitik.
Det ændrer ikke ved, at Danmark falder — men det nuancerer tolkningen. Hvis alle falder, peger det på faktorer der går på tværs af landegrænser: udbredt skærmforbrug, COVID-19-effekter og måske ændrede læsevaner i en generation, der er vokset op med smartphones og sociale medier.
COVID-19 har haft målbare læringseffekter ~
Internationale studier har dokumenteret, at pandemiens skolelukninger i 2020-2021 efterlod målbare huller i elevers faglige niveau — særligt i matematik og læsning. Disse huller har vist sig sværere at indhente end mange politikere forventede. Effekten var ikke ens for alle: elever fra ressourcesvage hjem klarede sig markant dårligere under nedlukningerne, fordi de i mindre grad havde adgang til støtte hjemme.
Præcis hvor stor en andel af det aktuelle fald i PISA 2025 der kan tilskrives COVID-19, er dog uklart, og eksperter er ikke enige om vægten af denne faktor.
Socioøkonomi spiller en rolle ✓✓
Det er veldokumenteret i uddannelsesforskning globalt — og understøttet af gentagne PISA-analyser — at elevers socioøkonomiske baggrund har stor betydning for faglige resultater. Danmark er historisk set gået godt i denne sammenligning, fordi den sociale ulighed i læringsudbytte har været relativt lav. Men hvis den sociale sammensætning af de elever, der testes, ændrer sig, eller hvis uligheden i læringsudbytte vokser, kan det bidrage til et samlet fald i gennemsnittet.
Hvad ved vi ikke
Vi kender ikke den præcise vægtning af årsagerne. Forskningen kan pege på flere sandsynlige faktorer — skærmforbrug, fravær, COVID-19-eftervirkninger, socioøkonomiske ændringer — men vi har ikke et klart kausalregnskab, der fortæller os, hvor mange PISA-point hvert enkelt element forklarer.
Vi ved ikke, om faldet vil fortsætte. PISA er et øjebliksbillede. Om de aktuelle resultater afspejler en vedvarende strukturel ændring i danske unges kompetencer, eller om vi ser toppen af en midlertidig krise, kan vi ikke afgøre ud fra de foreliggende data.
Vi ved ikke, hvilke interventioner der virker i dansk kontekst på kort sigt. Der er international forskning om, hvad der løfter resultater — mere struktureret undervisning, tidlig indsats over for fagligt svage elever, reduktion af skærmtid i undervisningstiden — men effekten af disse tiltag i en dansk skolevirkelighed er ikke altid godt dokumenteret.
Vi ved ikke, om fremmødeproblemet er årsag eller symptom. De høje fraværstal er bekymrende, men vi kan ikke på baggrund af de foreliggende data afgøre, om fravær primært driver de dårlige resultater, eller om begge dele er symptomer på en dybere mistrivsel eller demotivation blandt unge.
Hvad eksperter er uenige om
Skærmenes rolle ~
Spørgsmålet om, hvorvidt smartphones og sociale medier direkte skader unges læringsevne og koncentration, er et af de mest debatterede i nutidens uddannelsesforskning. Nogle forskere argumenterer for en stærk og direkte negativ effekt på opmærksomhedsspænd og læsning. Andre mener, at teknologi i sig selv er neutral, og at det handler om, hvordan den bruges — og at fokus på skærme afleder opmærksomheden fra mere strukturelle problemer som ulighed og undervisningskvalitet.
Korrelationen mellem udbredelsen af smartphones og fald i PISA-resultater er tydelig over tid og på tværs af mange lande. Men korrelation er ikke kausalitet, og vi mangler stærke kontrollerede studier, der isolerer skærmeffekten fra andre samtidige ændringer.
Folkeskolereformens betydning ~
Folkeskolereformen fra 2014 — der bl.a. indførte en længere skoledag og nye krav til undervisningstid — har været genstand for vedvarende debat. Kritikere mener, at reformen har skabt træthed og demotivation hos elever og lærere. Tilhængere mener, at intentionen var rigtig, men at implementeringen var mangelfuld, og at man endnu ikke har set det fulde potentiale.
Der er ikke konsensus i forskningen om, i hvilken retning reformen netto har påvirket resultaterne.
Om dansk uddannelsespolitik er særligt ansvarlig ⚖
Noget af den politiske debat handler om, hvad Folketinget specifikt burde have gjort anderledes. Her blandes empiriske spørgsmål (hvad har virket?) med værdispørgsmål (hvad skal skolen prioritere?). Skal skolen primært styrke faglige resultater målt ved internationale tests? Eller er PISA et for snævert mål for, hvad en god skole leverer? Det er ikke et empirisk spørgsmål alene — det er et politisk og værdimæssigt valg.
Konklusion
Det centrale fund er klart: Danske 15-årige klarer sig historisk dårligt i PISA 2025, og faldet er vedvarende — ikke tilfældigt. De høje fraværstal — 60 procent er kommet for sent, 28 procent har pjækket en hel skoledag inden for to uger — er et konkret og bekymrende signal, som peger på et fremmødeproblem med direkte læringskonsekvenser.
Faldet skal dog forstås i en international kontekst: stort set alle sammenlignelige lande oplever det samme. Det peger på globale drivkræfter — sandsynligvis en kombination af COVID-19-eftervirkninger, skærmvaner og ændret læseadfærd — snarere end udelukkende dansk skolepolitik.
Hvad vi ikke ved, er næsten ligeså vigtigt: Vi kender ikke den præcise vægtning af årsagerne, vi ved ikke hvilke interventioner der virker bedst i dansk kontekst, og vi ved ikke om faldet vil fortsætte.
Det betyder, at politiske beslutninger — om mobilforbud i skolen, om lektiehjælp, om ændringer i folkeskolereformen — i øjeblikket træffes med begrænset evidens. Det er ikke en grund til at undlade at handle. Men det er en grund til at handle med omtanke, følge effekterne tæt og justere kursen, efterhånden som vi lærer mere.