Forskning tyder på, at en betydelig gruppe diabetespatienter får den forkerte diagnose og dermed en behandling, der ikke passer til deres sygdom.
Det vigtigste først
En gruppe forskere advarer om, at mange patienter med diabetes systematisk får stillet den forkerte diagnose — enten type 1 eller type 2 — når de i virkeligheden lider af en tredje form, som skyldes sygdom eller skade i bugspytkirtlen. Fejldiagnosen kan betyde, at patienterne i årevis får en behandling, der ikke er tilpasset deres faktiske tilstand. Problemet er reelt, men der er stadig meget, vi ikke ved om omfanget og den bedste løsning.
Det politiske spørgsmål
Diabetes er en af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark. Sundhedsstyrelsen anslår, at omkring 320.000 danskere har diagnosticeret diabetes, og at et betydeligt antal derudover går udiagnosticeret. Sygdommen koster samfundet store summer i behandling, komplikationer og tabt arbejdsevne, og den er medvirkende årsag til ca. 3 % af alle dødsfald i Danmark.
Spørgsmålet om korrekt diagnosticering handler derfor ikke kun om den enkelte patient. Det handler om, hvorvidt det danske sundhedsvæsen bruger ressourcerne rigtigt — og om patienter systematisk tilbydes en behandling, der ikke virker optimalt for dem. Hvis en stor gruppe patienter fejldiagnosticeres, er det et spørgsmål, der vedkommer både Folketing, regioner og de praktiserende læger, som dagligt møder disse patienter.
Det empiriske spørgsmål bag
Kernen i debatten er: Hvor mange patienter har egentlig en tredje form for diabetes, som adskiller sig biologisk fra både type 1 og type 2 — og hvad er konsekvenserne af at behandle dem forkert?
For at svare på det skal vi forstå, hvad der adskiller de tre former fra hinanden, hvilke fejl der opstår i diagnosticeringen, og hvad vi ved om behandlingseffekt, når diagnosen er korrekt.
Hvad ved vi
Tre former for diabetes — ikke to ✓✓
Den klassiske opdeling i type 1 og type 2 diabetes er velkendt. Type 1 er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Type 2 opstår typisk som følge af livsstil og genetisk disposition, hvor kroppen gradvist mister evnen til at bruge insulin effektivt.
Den tredje form — internationalt betegnet type 3c diabetes eller pankreatogen diabetes (af det latinske ord for bugspyrtkirtel, pancreas) — opstår som følge af direkte skade på eller sygdom i bugspytkirtlen. Det kan være betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis), kræft i bugspytkirtlen, kirurgisk fjernelse af dele af organet eller andre tilstande, der kompromitterer bugspytkirtlens funktion.
Det centrale ved type 3c er, at bugspytkirtlen ikke blot mister evnen til at producere insulin — den mister også evnen til at producere glukagon og andre hormoner, der er afgørende for at regulere blodsukkeret. Det gør sygdommen biologisk anderledes end både type 1 og type 2.
Fejldiagnosen er dokumenteret ✓
Forskning refereret i Ingeniørens artikel viser, at op mod 97 % af patienter med type 3c diabetes fejlagtigt registreres som type 2 i kliniske databaser. Det er en bemærkelsesværdig høj andel, og det betyder, at denne gruppe patienter i udgangspunktet tilbydes en behandling, der er udviklet og optimeret til en anden sygdom.
Behandling bør tilpasses diagnosen ✓
Patienter med type 3c diabetes har særlige behov. Fordi bugspytkirtlen er skadet, reagerer kroppen anderledes på mange standardbehandlinger for type 2. Eksempelvis kan visse type 2-lægemidler have begrænset effekt eller give uhensigtsmæssige bivirkninger hos denne gruppe. Mange type 3c-patienter har desuden problemer med at optage fedtopløselige vitaminer og har øget risiko for lavt blodsukker (hypoglykæmi), fordi de mangler glukagon som modregulerende hormon. En korrekt diagnose åbner for en mere målrettet behandling.
Diabetes er et stort folkesundhedsproblem i Danmark ✓✓
Sundhedsstyrelsen dokumenterer, at diabetes er en hyppig og alvorlig sygdom i Danmark med betydelige følgesygdomme som hjertekarsygdom, nyresvigt, nerveskader og synsproblemer. Den nationale diabeteshandlingsplan understreger behovet for tidlig og præcis diagnosticering som grundlag for effektiv behandling.
Hvad ved vi ikke
Det præcise omfang i Danmark ~
Vi ved ikke, hvor mange danskere der konkret er ramt af type 3c diabetes og går med en forkert diagnose. De tal, der cirkulerer i den internationale forskning, er primært baseret på studier fra andre lande. Der er ikke offentliggjort danske opgørelser, der systematisk kortlægger, hvor stor en andel af de over 320.000 diagnosticerede diabetespatienter i Danmark der reelt lider af type 3c.
De langsigtede konsekvenser af fejlbehandling
Vi mangler robuste langtidsstudier, der viser, hvad det konkret betyder for patienternes helbred og levetid at leve med en forkert diagnose i mange år. Det er rimeligt at antage, at en ikke-optimal behandling forøger risikoen for komplikationer — men den præcise størrelse af den ekstra risiko er ikke veldokumenteret.
Den bedste diagnostiske metode
Der er endnu ikke bred enighed om, hvilke tests og kriterier der skal bruges til systematisk at identificere type 3c i klinisk praksis. Diagnosen kræver kendskab til patientens sygehistorie, herunder eventuelle sygdomme i bugspytkirtlen, og en aktiv stillingtagen fra lægens side — den fremkommer sjældent automatisk.
Om danske retningslinjer er tilstrækkelige
Sundhedsstyrelsen har udgivet faglige anbefalinger og en national diabeteshandlingsplan, men det er uklart, i hvilken grad type 3c eksplicit adresseres i de gældende danske kliniske retningslinjer og i uddannelsen af sundhedspersonale.
Hvad eksperter er uenige om
Er type 3c en selvstændig kategori eller et spektrum? ~
Nogle forskere mener, at type 3c bør anerkendes som en helt selvstændig og klart afgrænset diagnose med egne koder i det internationale sygdomsklassifikationssystem. Andre er mere tilbageholdende og peger på, at diabetes generelt er en heterogen sygdom, og at en opdeling i stadig flere undertyper måske giver en falsk præcision, der ikke nødvendigvis forbedrer behandlingen i praksis.
Hvor stor en klinisk forskel gør det? ~
Der er uenighed om, hvor stor en reel forskel en mere præcis diagnose gør for patienternes behandling og hverdag. Optimister i feltet mener, at en korrekt diagnose kan føre til markant bedre behandlingsresultater og færre komplikationer. Mere skeptiske stemmer peger på, at mange type 3c-patienter i praksis alligevel ender med insulinbehandling — ligesom mange type 1-patienter — og at den konkrete behandlingsforskel måske er mindre dramatisk end frygtet.
Systemets kapacitet til at ændre praksis ⚖
Det er også et delvist værdipolitisk spørgsmål, hvor mange ressourcer sundhedsvæsenet skal bruge på at gennemgå og potentielt reklassificere eksisterende patientjournaler. Prioritering af ressourcer i sundhedsvæsenet er altid et spørgsmål, der involverer politiske valg — ikke kun medicinsk evidens.
Konklusion
Forskningen peger i en klar retning: En gruppe diabetespatienter, hvis sygdom skyldes direkte skade på bugspytkirtlen, behandles rutinemæssigt som type 2-patienter, selv om deres biologi og behandlingsbehov er anderledes. Det er et reelt problem, der er dokumenteret i den videnskabelige litteratur.
Samtidig er der fortsat betydelige huller i vores viden. Vi kender ikke det præcise antal danskere, der er berørt. Vi ved ikke nøjagtigt, hvor stor en sundhedsmæssig forskel en korrekt diagnose gør over tid. Og vi har ikke en bredt implementeret klinisk standard for, hvordan man identificerer og behandler type 3c i dansk almen praksis og sygehusvæsen.
Det er ikke en situation, der kalder på panik — men det er en situation, der kalder på opmærksomhed. Patienter med sygdomme i bugspytkirtlen, der efterfølgende udvikler diabetes, bør drøfte dette med deres læge. Og sundhedsmyndighederne bør overveje, om de nuværende retningslinjer er tilstrækkelige til at sikre, at disse patienter ikke systematisk falder igennem.
Evidensgraderingen for dette felt er stadig under udvikling. Det vi ved med sikkerhed, er, at diagnostisk præcision er en forudsætning for god behandling — og at vi på dette område endnu ikke er, hvor vi bør være.
Kilder
- Forskere slår alarm om tredje type diabetes: »Mange får den forkerte diagnose« — Ingeniøren
- Diabetes | Fagperson | Sundhedsstyrelsen — Sundhedsstyrelsen
- Diabetes | Sundhedsstyrelsen — Sundhedsstyrelsen
- Tal og fakta om diabetes | Sundhedsstyrelsen — Sundhedsstyrelsen