Hvad ved vi om dengue-feber hos vaccinerede?

Nye forskningsfund viser, at dengue-vaccination ikke altid beskytter mod infektion, og videnskaben forsøger nu at forstå hvorfor immuniteten svigter.

Dengue-feber vender tilbage selv hos vaccinerede — hvad ved vi?

Kort sagt: Dengue-vaccinen Qdenga® beskytter ikke alle. Nye forskningsfund afdækker, hvorfor immunitet kan svigte — selv hos vaccinerede. Dengue breder sig til nye geografiske områder, og det har direkte betydning for danske rejsende.

Det politiske spørgsmål

Dengue-feber er ikke et dansk hverdagsproblem — endnu. Men sygdommen breder sig støt nordpå i Europa, og danske rejsende vender hjem med smitte fra Sydøstasien, Latinamerika og i stigende grad Sydeuropa. Spørgsmålet for sundhedsmyndigheder og rejsemedicin er: Hvem skal vaccineres, og kan vi stole på vaccinens beskyttelse?

Statens Serum Institut (SSI) har allerede strammet sine anbefalinger. Den eneste godkendte dengue-vaccine på det danske marked, Qdenga®, anbefales som udgangspunkt kun til rejsende, der tidligere har været smittet med dengue. For alle andre er billedet mere kompliceret — og nye forskningsresultater gør det endnu mere nuanceret.

Det empiriske spørgsmål bag

Dengue-feber skyldes et virus med fire forskellige varianter, kaldet serotyper (DENV-1, DENV-2, DENV-3 og DENV-4). Det er velkendt, at en tidligere infektion med én serotype giver livslang immunitet mod netop den — men kan øge risikoen for et alvorligere sygdomsforløb, hvis man siden smittes med en anden serotype. Det skyldes et fænomen kaldet antistofafhængig forstærkning (på engelsk: antibody-dependent enhancement, ADE).

Det centrale empiriske spørgsmål er: Hvorfor kan vaccinerede mennesker stadig blive syge af dengue? Og hvad sker der i kroppen, når vaccinen ikke slår til?

Hvad ved vi

✓✓ Dengue-vaccinen beskytter ikke mod alle serotyper

SSI's eget vaccineleksikon slår fast, at Qdenga® ikke yder fuld beskyttelse mod alle fire serotyper. Særligt beskyttelsen mod DENV-3 og DENV-4 er begrænset. Det betyder, at en vaccineret person stadig kan blive smittet, hvis vedkommende udsættes for de serotyper, vaccinen ikke dækker tilstrækkeligt.

✓✓ Tidligere usmittede bør informeres grundigt

SSI advarer i EPI-NYT uge 7/9-2025 om, at rejsende, som aldrig har haft dengue, men overvejer vaccination, skal informeres grundigt om vaccinens begrænsede beskyttelse mod visse serotyper. Årsagen er, at Qdenga® hos seronegativer — altså personer uden tidligere dengueantistoffer — teoretisk kan minde om en første infektion og dermed øge risikoen for et sværere forløb ved en eventuel efterfølgende naturlig infektion.

✓ Nye fund peger på immunologiske mekanismer bag svigtet

Ifølge Nature News arbejder forskere nu med nye spor til, hvorfor immunitet — både naturlig og vaccineinduceret — ikke altid holder. En central hypotese er, at antistoffernes styrke og præcision aftager over tid, og at visse antigener (de dele af virusset, immunsystemet genkender) varierer tilstrækkeligt mellem serotyper til at narre immunforsvaret. Det er endnu ikke fuldt kortlagt, men forskningen peger i retning af, at beskyttende immunitet mod dengue er langt mere kompleks end ved mange andre virale sygdomme.

✓✓ Dengue breder sig geografisk

Dengue er ikke længere kun et tropisk problem. Tigermyggen Aedes albopictus, som kan bære denguevirusset, er etableret i store dele af Sydeuropa — herunder Italien, Frankrig og Spanien. Der er registreret lokalt overførte tilfælde i disse lande. Klimaforandringer og øget rejseaktivitet forventes at accelerere den geografiske spredning.

✓✓ SSI anbefaler vaccination primært til tidligere smittede

SSI's officielle anbefaling er klar: Qdenga® bør som hovedregel kun tilbydes rejsende, der kan dokumentere en tidligere dengue-infektion. Til børn gælder, at vaccination kan overvejes ved rejser til endemiske områder — særligt ved viden om aktuel epidemisk forekomst — og i visse tilfælde allerede fra to ugers rejse.

Hvad ved vi ikke

Hvor lang tid holder beskyttelsen?

Kliniske studier af Qdenga® har fulgt deltagere i en begrænset årrække. Det er ikke fastslået, hvor mange år vaccinen yder meningsfuld beskyttelse, og om der er behov for boosterdoser.

Hvad er den præcise mekanisme bag immunsvigt?

Forskning refereret i Nature News antyder, at både kvaliteten og mængden af antistoffer spiller en rolle, og at T-celle-immunitet (den del af immunforsvaret, der ikke kun baserer sig på antistoffer) måske er afgørende. Men vi mangler stadig at forstå præcist, hvornår og hvorfor immunitet kollapser hos individuelle patienter.

Hvor stor er reelt set risikoen for ADE efter vaccination?

ADE er dokumenteret som et biologisk fænomen ved dengue. Men den kliniske betydning hos vaccinerede seronegative personer i praksis er stadig ikke fuldt kvantificeret. Vi ved ikke med sikkerhed, om risikoen er stor nok til at ændre anbefalingerne yderligere.

Vil dengue etablere sig i Nordeuropa?

Tigermyggen er endnu ikke etableret i Danmark. Men vi ved ikke, hvornår — eller om — klimaforholdene bliver gunstige nok til en nordligere udbredelse. Det er et åbent spørgsmål for epidemiologer og klimaforskere.

Hvad eksperter er uenige om

~ Bør seronegative rejsende tilbydes vaccination?

Her er der reel faglig uenighed. Nogle rejsemedicinske eksperter argumenterer for, at den generelle beskyttelse mod alvorlig dengue, som Qdenga® giver, retfærdiggør vaccination selv hos seronegative — særligt ved lange ophold i højendemiske områder. SSI er mere tilbageholdende og understreger behovet for grundig individuel rådgivning.

~ Hvor strenge skal anbefalingerne være for børn?

SSI nævner, at vaccination af børn kan overvejes ved kortere ophold — fra to uger — i endemiske områder under epidemisk forekomst. Men tærsklen for, hvornår man vaccinerer et barn uden dokumenteret tidligere infektion, er genstand for løbende faglig diskussion, fordi den langsigtede risiko ikke er endeligt kortlagt.

~ Har naturlig immunitet et særligt mønster, vaccinen ikke gengiver?

Nye fund tyder på, at den immunitet, der opbygges efter naturlig infektion, muligvis aktiverer andre dele af immunsystemet end vaccinen. Nogle immunologer mener, at vaccineudvikling bør fokusere mere på at stimulere T-celle-responset fremfor blot antistofproduktion. Andre er skeptiske over for, om dette i praksis vil gøre en forskel.

Konklusion

Dengue-vaccination er et vigtigt redskab — men ikke en garanti. ✓✓ Det er veldokumenteret, at Qdenga® ikke beskytter mod alle fire serotyper, og at vaccinen primært bør gives til rejsende, der har haft dengue før. Nye forskningsresultater tilføjer et lag til dette billede: Selv hos vaccinerede kan immunitet svigte, og vi forstår endnu ikke fuldt ud hvorfor.

For danske rejsende er budskabet konkret: Tal med din læge eller et rejsemedicinsk center, inden du rejser til dengue-endemiske områder. Lad dig ikke berolige af en vaccination alene — myggebeskyttelse og opmærksomhed på symptomer er fortsat afgørende. Og er du i tvivl om, hvorvidt du tidligere har haft dengue, bør du diskutere fordele og ulemper ved vaccination grundigt, inden du tager en beslutning.

Dengues geografiske fremmarch gør emnet relevant ikke blot for rejsende, men potentielt for dansk sundhedsberedskab på sigt. Det er en udvikling, der fortjener opmærksomhed — og løbende opdatering, efterhånden som forskningen kaster mere lys over immunitetens grænser.