Hvad ved vi om lithiumbatterier og brandrisiko?

Hvad fortæller de faktiske brandtal om risikoen ved lithiumbatterier i hjemmet, og hvilke forebyggende tiltag har dokumenteret effekt?

Det korte svar

Lithiumbatterier forårsagede mindst 127 brande i Danmark på ét år — og tallene stiger. Vi ved, at visse produkttyper og brugsmønstre er særligt farlige, og at køling med vand er den bedste slukningstaktik. Vi ved til gengæld ikke præcist, hvor mange brande der aldrig registreres, og vi mangler stærk dansk evidens for, hvilke forebyggelseskampagner der faktisk virker.

Det politiske spørgsmål

Elcykler, el-løbehjul, robotstøvsugere, bærbare computere og mobiltelefoner er overalt i danske hjem. Fælles for dem alle er lithiumbatterier — og med udbredelsen følger en ny type brandrisiko, som hverken bygningsregler, forbrugervaner eller beredskab fuldt ud er indrettet til.

Politiken offentliggjorde i 2024 en opgørelse, der viste 127 brande på ét år forårsaget af lithiumbatterier i mindre hverdagsprodukter. Det satte spørgsmålet på dagsordenen: Er vi godt nok rustet? Og hvem har ansvaret — producenter, forhandlere, forbrugere eller lovgiverne?

Det er et spørgsmål med direkte beredskabsrelevans, men det rummer også et underliggende værdispørgsmål: Hvor meget risiko accepterer vi for at have bekvemme, grønne og billige produkter?

Det empiriske spørgsmål bag

Inden man tager stilling til regulering og ansvar, er der et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad ved vi faktisk om omfanget af brandrisikoen, hvad der udløser den, og hvad der virker forebyggende?

Hvad ved vi

Omfanget er dokumenteret og voksende ✓✓

Beredskabsstyrelsen har siden 2021 monitoreret brande i mindre lithiumionprodukter og udgivet faktaark med statusopgørelser. Det seneste faktaark fra 2025 dækker brande i 2024 og bekræfter, at lithiumbatterier i hverdagsprodukter udgør en målbar og voksende brandkilde i Danmark.

Tallene fra 2023-faktaarket viser, at brande forårsaget af lithiumbatterier allerede dengang medførte omkostninger på 158 millioner kroner. Det er ikke småskader — det er brande, der når at ødelægge boliger og i værste fald koster liv.

Politikens opgørelse over 127 brande på ét år giver et konkret billede af skalaen: Det svarer til mere end to brande om ugen i Danmark alene fra denne ene produktkategori.

Hvad er et lithiumbatteri, og hvorfor brænder det? ✓✓

Lithiumionbatterier (også kaldet li-ion-batterier) lagrer energi ved hjælp af kemiske reaktioner mellem en positiv og en negativ elektrode adskilt af en elektrolyt. Når batteriet kortslutter, overoplades, beskadiges mekanisk eller udsættes for høje temperaturer, kan det gå ind i en selvforstærkende kædereaktion kaldet thermal runaway (ukontrolleret varmeudvikling).

Thermal runaway er farlig af flere grunde: Den sker hurtigt, den kan starte inde i batteriet uden synlige forvarsler, og den frigiver brændbare og giftige gasser, som kan antænde og eksplodere. Beredskabsstyrelsen beskriver i sin meddelelse nr. 25 fra 2021, at vidensgrundlaget om forebyggelse og slukning af lithiumbatteriebrande på daværende tidspunkt stadig var under opbygning — og det præger stadig feltet.

Hvilke produkter er mest risikable? ✓

Beredskabsstyrelsen peger på, at batterierne indgår i en bred vifte af produkter — fra elbiler og elcykler til mobiltelefoner, håndværktøj og haveredskaber. Elcykler og el-løbehjul fremhæves særligt i den offentlige debat, fordi de typisk har større batteripakker og ofte oplades indendørs eller i kældre og opgange — altså steder, hvor en brand kan spærre flugtveje.

Billige og ukendte mærker, typisk købt via nethandel uden for EU, udgør en særlig risikofaktor. Disse produkter gennemgår ikke nødvendigvis de samme sikkerhedstest som certificerede produkter og kan mangle beskyttelseskredse mod overopladning.

Slukning kræver store mængder vand ✓✓

En af de mest veletablerede konklusioner i den eksisterende forskning og vejledning er, at vand er det bedste middel til at slukke og især nedkøle et lithiumbatteri i brand. Beredskabsstyrelsens vejledning om brandsikring af større oplag af lithiumbatterier understreger, at batterierne kan genstarte forbrænding længe efter, de tilsyneladende er slukket — fordi den indre temperatur forbliver høj.

For private husstande betyder det i praksis: Kom ud af boligen, luk døren, ring 112. Forsøg ikke selv at slukke en lithiumbatteribrand med et almindeligt pulverslukningsapparat — det stopper ikke thermal runaway.

Opladning natten over er en risikoforstærker ✓

Mange brande sker under opladning, og særligt opladning om natten — mens beboerne sover — reducerer muligheden for tidlig opdagelse. Røgalarmer er vigtige, men lithiumbatteriebrande kan udvikle giftige gasser, inden røgen er tæt nok til at udløse en alarm. Beredskabsstyrelsen anbefaler derfor, at man ikke oplader lithiumbatteriprodukter uden opsyn, og at man undgår at oplade dem i flugtveje som gange og trappeopgange.

Hvad ved vi ikke

Det reelle mørketal ⚖

De 127 brande, som Politiken opgjorde, og de tal Beredskabsstyrelsen monitorerer, baserer sig på registrerede hændelser. Men mange mindre brande — en mobiltelefon der smelter, en el-løbehjulsbatteri der ryger på balkonen — anmeldes aldrig til redningsberedskabet og indgår ikke i statistikkerne. Det reelle antal hændelser er sandsynligvis højere, men vi ved ikke præcis hvor meget højere.

Hvilken forebyggelse virker bedst? ~

Vi ved, at brande sker, og vi har gode bud på, hvad der øger risikoen. Men der mangler danske og nordiske studier, der systematisk måler effekten af konkrete forebyggelsestiltag: Reducerer oplysningskampagner faktisk adfærden? Virker røgalarmerne tidligt nok? Fører skærpede importkrav til færre ulykker? Beredskabsstyrelsen beskriver selv i meddelelse nr. 25, at videns- og erfaringsopsamlingen om forebyggelse stadig er i gang.

Langsigtede tendenser i skadeomfang ~

Det er endnu uklart, om det stigende antal brande primært afspejler, at der er kommet flere batteridrevne produkter på markedet — og at stigningen altså er proportional med udbredelsen — eller om der er en reel stigning i brandrisikoen pr. produkt. Det har stor betydning for, om problemet primært er et reguleringssvigt eller blot en matematisk konsekvens af vækst.

Hvad eksperter er uenige om

Hvem har ansvaret? ⚖

Her er der ikke tale om faglig uenighed om fakta, men om en reel værdipolitisk debat: Skal producenter og importører bære den primære byrde via skrappere produktkrav og certificeringskrav? Skal forhandlere — herunder store internationale nethandelsplatforme — holdes ansvarlige for farlige produkter, de formidler? Eller er det primært et forbrugerspørgsmål om adfærd og bevidsthed?

EU's produktsikkerhedsforordning og det løbende arbejde med batteridirektivet trækker i retning af skærpede krav til producenter og importører, men implementeringen og håndhævelsen er fortsat omdiskuteret.

Skal elcykler forbydes i opgange og kældre? ⚖

Flere boligforeninger og kommuner har indført lokale regler om, at elcykler ikke må oplades i fællesarealer. Det er forståeligt ud fra et brandsikkerhedsperspektiv, men skaber også praktiske problemer for beboere uden andre opladningsmuligheder. Der er ingen national regulering på området, og eksperter er uenige om, hvorvidt forbud er det rette instrument, eller om bedre infrastruktur — dedikerede opladningsrum med sprinklere — er en mere proportionel løsning.

Hvornår er et batteri "sikkert nok"? ~

Beredskabsstyrelsen har udgivet et forslag til brandtekniske krav til større batterianlæg og energilagringssystemer (BESS). Men for forbrugerprodukter er der ikke tilsvarende klare danske krav. CE-mærkning er et minimumskrav i EU, men dækker et bredt spektrum af sikkerhedsniveauer, og nogle producenter overholder kun minimumskravene. Hvornår et batteri er "sikkert nok" til det danske marked, er et spørgsmål, der stadig diskuteres mellem myndigheder, brancheorganisationer og forbrugerorganisationer.

Konklusion

Lithiumbatteriebrande er et reelt og voksende sikkerhedsproblem i Danmark. Vi har nu tal, der dokumenterer omfanget — over 127 brande på ét år med skader for over 158 millioner kroner — og vi ved en del om, hvad der udløser brandene: overopladning, billige produkter uden tilstrækkelig sikkerhedselektronik, mekanisk beskadigelse og opladning om natten uden opsyn.

Vi ved til gengæld ikke præcist, hvor mange hændelser der aldrig registreres, og vi mangler solid evidens for, hvilke forebyggelsestiltag der faktisk reducerer antallet af brande. Beredskabsstyrelsen er i gang med at opbygge det vidensgrundlag, men feltet er stadig relativt ungt.

De mest velfunderede råd til forbrugere er:

Oplad ikke lithiumbatteriprodukter uden opsyn eller natten over
Oplad ikke i flugtveje som gange og trappeopgange
Brug kun originale eller certificerede opladere
Undgå billige produkter fra ukendte mærker uden synlig certificering
Sørg for fungerende røgalarmer — og ring 112 ved brand, forsøg ikke selv at slukke

For beredskabet og lovgiverne handler de centrale ubesvarede spørgsmål om, hvem der bærer ansvaret for at holde farlige produkter ude af det danske marked, og hvordan man bedst indretter bygninger til den virkelighed, at millioner af lithiumbatterier nu er en fast del af danske hjem.