= Hvad ved vi om...

Hvad ved vi om antibiotikaforbrug i dansk kvægproduktion — og hvad gør myndighederne?

Fødevarestyrelsens egne tal viser, at 70 af de 100 største slagtekvægbedrifter overskrider grænseværdierne for antibiotikabrug — men hvad er konsekvenserne, og hvad ved vi egentlig om risikoen?

Det politiske spørgsmål

Antibiotikaresistens er ifølge WHO en af de alvorligste globale sundhedstrusler i vores tid. Når bakterier udvikler resistens mod antibiotika, bliver selv almindelige infektioner svære eller umulige at behandle. Landbrugets forbrug af antibiotika er en central del af den debat — fordi bakterier ikke kender forskel på dyr og mennesker.

I Danmark har myndighederne siden 2010 brugt den såkaldte "Gult kort"-ordning til at holde øje med antibiotikaforbruget i svine- og kvægbesætninger. Systemet sætter grænseværdier for, hvor meget antibiotika en besætning må bruge — og udløser kontrol og påbud, hvis grænsen overskrides.

Men hvad sker der, når tallene viser udbredte overskridelser? Og hvad gør myndighederne reelt ved det?


Det empiriske spørgsmål bag

Det centrale spørgsmål er ikke politisk, men empirisk: Hvor meget antibiotika bruger dansk kvæg, overholdes reglerne, og hvilke konsekvenser har overforbruget — for dyrene, for mennesker og for modstandsdygtigheden mod antibiotika?


Hvad ved vi

Grænseværdierne og Gult kort-ordningen ✓✓

Danmark regulerer antibiotikaforbruget i landbruget gennem grænseværdier fastsat i bekendtgørelse. Fødevarestyrelsen beskriver ordningen sådan: grænseværdierne bidrager til at sætte fokus på et lavt og ansvarligt brug af antibiotika i kvæg- og grisebesætninger. Besætninger der overskrider grænsen, modtager et "gult kort" — altså et påbud om at nedbringe forbruget samt opfølgende, gebyrbelagte kontrolbesøg.

Den 31. december 2025 trådte skærpede regler i kraft. Fødevarestyrelsen meddelte, at grænseværdierne for antibiotikaforbruget til grise i Gult kort-ordningen blev sænket — et signal om, at myndighederne ønskede et strammere regime.

Kontrolresultaterne fra 2024 ✓✓

I november 2026 offentliggjorde Fødevarestyrelsen resultaterne af kontroller fra 2024. Pressemeddelelsen slår fast, at kontrollerne afslører udbredte regelbrud i grisebesætningers brug af antibiotika — og at regelefterlevelsen er bedre hos kvæg.

Avisen Information har på baggrund af Fødevarestyrelsens egne tal rapporteret, at 70 af de 100 største slagtekvægbedrifter overskrider grænseværdien for antibiotikaforbrug — og at overskridelserne ikke har fået reelle konsekvenser ud over de formelle påbud og kontrolbesøg.

Det er vigtigt at holde to ting adskilt: at en besætning overskrider Gult kort-grænseværdien, betyder ikke nødvendigvis, at den bruger antibiotika ulovligt eller uforsvarligt i medicinsk forstand. Grænseværdierne er politisk fastsatte tærskler, der er designet til at skabe et incitament til lavere forbrug — ikke en absolut sundhedsgrænse. Men hyppige og udbredte overskridelser er et signal om, at systemet ikke virker som tilsigtet.

Hvad sker der, når grænsen overskrides? ✓

Fødevarestyrelsen beskriver reaktionen: besætninger der overskrider grænseværdierne, får påbud om at nedbringe antibiotikaforbruget samt opfølgende gebyrbelagte kontrolbesøg. Der er altså ikke tale om bøder, produktionsstop eller andre indgribende sanktioner — men om administrative reaktioner, der forudsætter, at landmanden selv retter op.

Rester af lægemidler i fødevarer ✓✓

Et separat men beslægtet spørgsmål handler om rester af antibiotika i kød og mælk. Fødevarestyrelsen beskriver reglerne om maksimalgrænseværdier (MRL): for at undgå rester af lægemidler der kunne udgøre en fare for fødevaresikkerheden, er der krav om, at der skal være fastsat en MRL for aktivstoffer i lægemidler til dyr. Disse grænser er separate fra Gult kort-grænseværdierne og handler specifikt om fødevaresikkerhed.

Dyrlægernes rolle ✓

Fødevarestyrelsens antibiotikavejledning for svin og kvæg retter sig mod dyrlæger og fastlægger rammerne for, hvornår og hvordan antibiotika må ordineres. Dyrlægen spiller en nøglerolle: det er som udgangspunkt dyrlægen, der ordinerer antibiotika, og vejledningen er et redskab til at sikre ansvarlig brug.


Hvad ved vi ikke

Om de reelle konsekvenser for resistensudviklingen. Det er veldokumenteret på globalt plan, at antibiotikaforbrug i landbruget kan bidrage til resistensudvikling — men det er et komplekst spørgsmål at kvantificere dansk kvægs specifikke bidrag til det danske eller globale resistensbillede. De tilgængelige kilder beskriver forbruget, ikke den præcise effekt på resistens.

Om påbuddene virker. Vi ved, at besætninger der overskrider grænseværdierne, modtager påbud — men de tilgængelige offentlige kilder beskriver ikke, i hvor høj grad besætningerne efterfølgende bringer forbruget ned, og om de samme bedrifter gentagne gange overskrider grænserne.

Om grænseværdierne er sat på det rigtige niveau. Grænseværdierne er politisk og administrativt fastsat. Der er ikke i de tilgængelige kilder en offentlig faglig redegørelse for, hvilken biologisk eller epidemiologisk begrundelse der ligger bag de præcise tal — og om de faktisk beskytter mod resistensudvikling, eller primært fungerer som et styringsredskab.

Om kvæg er et større problem end svin. Fødevarestyrelsen konkluderer, at regelefterlevelsen er bedre hos kvæg end hos svin. Men "bedre" er et relativt begreb. Både svin og kvæg overskrider grænseværdierne i betydeligt omfang — og de tilgængelige kilder giver ikke grundlag for at sammenligne resistensrisikoen fra de to dyregrupper.


Hvad eksperter er uenige om

Er sanktionsniveauet tilstrækkeligt? ⚖

Her er der en tydelig normativ uenighed. Myndighedernes position er, at påbud og gebyrbelagte kontrolbesøg er et proportionalt og effektivt virkemiddel — en blød regulering der giver landmænd incitament til selv at ændre adfærd. Kritikere — herunder de røster som Information har givet plads til — mener, at fraværet af reelle sanktioner gør ordningen tandløs: hvis 70 af de 100 største bedrifter overskrider grænsen uden at mærke konsekvenser, fungerer systemet ikke som tilsigtet.

Dette er ikke et rent empirisk spørgsmål. Det handler også om, hvilke redskaber man mener det offentlige bør bruge over for erhvervslivet — og hvor grænsen går mellem vejledning og håndhævelse. ~ omtvistet som empirisk spørgsmål, ⚖ som politisk spørgsmål.

Bidrager dansk kvæg betydeligt til antibiotikaresistens? ~

At antibiotikaforbrug i landbruget generelt bidrager til resistensudvikling, er veletableret videnskab (✓✓). Men spørgsmålet om dansk kvægs specifikke bidrag til resistens hos mennesker er mere komplekst og omdiskuteret. Resistente bakterier kan spredes fra dyr til mennesker, men smitteveje, hyppighed og klinisk betydning varierer. De tilgængelige kilder tager ikke direkte stilling til dette spørgsmål for dansk kvæg specifikt.

Er grænseværdierne skrappe nok — eller for skrappe? ~

Da grænseværdierne for svin blev sænket i december 2025, afspejlede det et politisk ønske om strammere styring. Men der er ikke offentliggjort en faglig konsensus om, præcis hvor grænsen bør ligge. Landbrugets organisationer har traditionelt argumenteret for, at strammere grænser kan føre til dyrevelfærdsproblemer — fordi syge dyr ikke behandles tilstrækkeligt. Folkesundhedseksperter peger omvendt på, at ethvert unødigt forbrug øger resistensrisikoen.


Konklusion

Det vi ved med sikkerhed: Fødevarestyrelsens egne kontrolresultater fra 2024 viser udbredte overskridelser af grænseværdierne for antibiotikaforbrug — både i svine- og kvægproduktionen, om end regelefterlevelsen er bedre hos kvæg. Konsekvensen af en overskridelse er et påbud og et gebyrbelagt kontrolbesøg — ikke bøder eller indgribende sanktioner. Reglerne for maksimalgrænseværdier i selve fødevarerne er et separat system og handler om forbrugersikkerhed, ikke om resistensforebyggelse.

Det vi ikke ved: Vi mangler offentligt tilgængelige data for, om påbuddene faktisk ændrer adfærden i de berørte besætninger, og vi mangler en præcis kvantificering af dansk kvægs bidrag til antibiotikaresistens.

Det der er et værdispørgsmål: Om det nuværende sanktionsniveau er tilstrækkeligt, er ikke et spørgsmål videnskaben kan besvare alene. Det handler om, hvad vi som samfund forlanger af et reguleringsystem — og om vi er villige til at håndhæve det med konsekvenser, der gør ondt nok til at ændre adfærd.

Antibiotikaresistens er en trussel, der ikke forsvinder af sig selv. At 70 af de 100 største slagtekvægbedrifter overskrider grænseværdierne, er et konkret, empirisk fund — og et spørgsmål der fortjener offentlig debat og politisk stillingtagen i Folketinget.


Kilder