Inflationen faldt markant i Danmark — grøn omstilling dæmper energisårbarhed
Danmarks inflation faldt fra 1,9 pct. i juni til 2,3 pct. i juli — og cheføkonomer peger på, at den grønne energiomstilling har gjort dansk økonomi mere robust over for internationale olieprisudsving.
Hvad ved vi om lavere moms på mad?
Hvad siger evidensen om, hvorvidt lavere moms på fødevarer rent faktisk sænker priserne, forbedrer folkesundheden og er pengene værd for statskassen?
USA's 50 procent told mod Canada: Hvad betyder handelskrigen for Europa og Danmark?
USA's eskalerende told mod Canada sender chokbølger gennem global handel — og europæiske eksportvirksomheder mærker allerede konsekvenserne af et WTO-system under pres.
Hvad ved vi om kvinders deltidsarbejde og velfærdsstatens arbejdsudbud?
Er det sandt, at flere kvinder på deltid truer velfærdsstatens økonomi — og hvad siger tallene egentlig?
Europæiske olielagre i bund under Hormuz-krisen: Hvad er Danmarks sårbarhed?
Lukningen af Hormuz-strædet i 2026 har presset europæiske olielagre til historisk lave niveauer – her er en samlet vurdering af Danmarks beredskab og de konkrete risici.
Hvad ved vi om tidlig pension: økonomi og velfærd?
Hvad er de faktiske konsekvenser af tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – for samfundsøkonomien, for den enkelte og for velfærdsstaten?
Danskerne sparer mere op til pension – men arbejder alligevel længere: Hvad driver det?
Pensionsformuerne vokser og pensionsalderen stiger – men rekordmange danskere arbejder videre efter folkepensionsalderen. Paradokset afslører vigtige spørgsmål om ulighed, arbejdslyst og pensionssystemets indretning.
Hvad ved vi om faldende fertilitet og samfundsøkonomien?
Er faldende fødselstal et finanspolitisk problem eller en besparelse – og hvad siger evidensen egentlig?
Rekordmange turistovernatninger i Danmark ved årets start
I januar 2026 nåede turistovernatninger i Danmark et rekordniveau med næsten 2,2 millioner overnatninger, ifølge Danmarks Statistik.
Antal lavprisvarer fra Kina halveret på én uge efter ny EU-told
En uge efter EU's nye told på lavværdipakker er antallet af sådanne pakker halveret ifølge DR Nyheder — et tidligt tegn på, at regelændringen har en målbar effekt på handelsmønstrene.
Dansk eksport vokser trods faldende salg til USA
Dansk eksport er samlet set i vækst, selv om salget til USA er faldet – et tegn på, at dansk erhvervsliv i et vist omfang formår at omstille sig til nye markeder midt i geopolitisk uro.
Elselskaber i konkurs: Hvad sker der med kunderne, og holder tilsynet?
Fire danske elselskaber er gået konkurs og politianmeldt — sagen afslører strukturelle svagheder i det liberaliserede elmarked og rejser alvorlige spørgsmål om forbrugerbeskyttelse og tilsynets effektivitet.
Trumps digitale toldskat: hvad betyder konflikten om Big Tech-beskatning for EU og Danmark?
Trumps trusler om told mod lande der beskatter amerikanske tech-giganter sætter EU og Danmark i et handelspolitisk krydspres – her er hvad der er på spil.
Pensionsmillionærer i vækst: hvad fortæller det om ulighed i alderdommen?
Antallet af pensionsmillionærer stiger i Danmark, men bag væksten gemmer sig en skæv fordeling, der rejser grundlæggende spørgsmål om, hvem det danske pensionssystem reelt gavner.
Løngab fra dag ét: Hvad koster den første lønforhandling kvindelige ingeniører over en karriere?
IDA's beregninger viser, at et løngab ved karrierestart kan koste kvindelige ingeniører over én million kroner i livsindkomst – her er mekanismen bag tallet.
775 millioner afskrevet: Hvad gældsindrivningskaoset koster os alle
Staten afskriver 775 millioner kroner i småkrav – et symptom på årtiers systemisk svigt i den offentlige gældsindrivning, der rejser alvorlige spørgsmål om retssikkerhed og prisen på fejlslagen digitalisering.
Novo Nordisk hacket: hvad sker der, når industrispionage møder kunstig intelligens?
Hackergruppen FulcrumSec har angiveligt stjålet 1,3 terabyte data fra Novo Nordisk — et angreb der illustrerer, hvordan AI-assisteret industrispionage er ved at blive en eksistentiel trussel mod dansk erhvervsliv.
Energikrisen efter Iran-konflikten: Hvad betyder den for Danmark?
EU-kommissær Dan Jørgensen advarer om, at Europa kan bevæge sig fra en energipriskrise til en egentlig forsyningskrise – her er hvad det konkret betyder for Danmark.
Hvad er der galt med kapitalismen — og hvad kan komme i stedet?
En evidensbaseret gennemgang af hvad den regulerede markedsøkonomi faktisk leverer, hvor den fejler, og hvad forskning siger om alternativerne.
Kapitalisme: skal den reformeres eller erstattes — hvad siger evidensen?
En evidensbaseret gennemgang af kapitalismens dokumenterede styrker, strukturelle fejl og de mest analytisk funderede alternativer — for borgere der vil forstå hvad debatten egentlig handler om.
Livslang læring — hvem omstiller sig, og hvem hænger fast?
En evidensbaseret analyse af de nordiske efteruddannelsessystemer, hvad forskning siger om hvad der virker, og hvorfor dem med størst behov for omstilling deltager mindst.
Hvem får størstedelen af væksten — arbejde eller kapital?
En evidensbaseret analyse af lønandelen af BNP i Danmark, EU og USA — hvad tallene viser, hvad der driver ændringerne, og hvad det betyder for ulighed.
Er der for mange på overførselsindkomst — eller stiller vi det forkerte spørgsmål?
En evidensgennemgang af overførselsindkomsternes omfang, sammensætning og årsager — og hvad forskningen siger om, hvad der faktisk hjælper mennesker i beskæftigelse.
Patenter og ophavsret: hvornår holder incitamentsargumentet — og hvornår holder det ikke?
En evidensgennemgang af, hvad forskningen siger om immaterielle rettigheders effekt på innovation og kulturel adgang — for borgere og beslutningstagere der vil forstå mere end lobbyernes narrativ.
Hvem betalte regningen for velfærdsforliget — og hvad er der råd til nu?
En gennemgang af velfærdsforligets løfter, de konkrete tilbagetrækningsmodeller og Danmarks aktuelle finansielle situation — for borgere der vil forstå pensionsdebatten bag overskrifterne.
Kan den danske flexicurity-model overleve platformsøkonomien?
En evidensgennemgang af flexicurity-modellens styrker, platformsøkonomiens pres på den, og hvad der faktisk virker som politisk svar — for borgere og beslutningstagere der vil forstå mere end sloganerne.
Skat og vækst: hæmmer høje skatter os — eller gør ulighed det?
En evidensgennemgang af to centrale påstande i skattedebatten: at progressive skatter hæmmer vækst, og at ulighed skader samfundsøkonomien på lang sigt.
Er det danske pensionssystem holdbart — og er holdbarhed det rigtige spørgsmål?
En gennemgang af demografisk pres, levetidsindeksering og social skævhed i det danske pensionssystem — for borgere og beslutningstagere der vil forstå hvad der faktisk er på spil.
Hvad ved vi om immateriel kapital og SMV'ers konkurrencevilkår?
Fremtidens virksomheder bygger på viden og software — men finansieringssystemet er designet til maskiner og bygninger. Det giver innovative virksomheder systematisk dårligere adgang til kapital.
Hvad ved vi om BNP og velfærdsmål?
BNP måler markedsaktivitet, ikke velfærd. Et samfund kan vokse i BNP og samtidig blive mere ulige, sygt og miljømæssigt udtømt.
Hvad ved vi om boligkrisen?
Boligmarkedet overfører rigdom fra unge til ældre — det er resultatet af årtiers fejlregulering, ikke tilfældighedernes spil.
Hvad ved vi om efteruddannelse og livslang læring?
Danmark er godt med på efteruddannelse — men dem med mindst uddannelse bruger systemet mindst. Det er økonomi, ikke motivation, der holder dem ude.
Hvad ved vi om erhvervspolitik og rammevilkår?
Gode rammevilkår for erhvervslivet kræver investering og krav — ikke blot deregulering. Forskning dokumenterer at forudsigelighed og overenskomst driver produktivitet.
Hvad ved vi om finanspolitisk råderum?
Kortsigtede besparelser har dokumenterede langsigtede meromkostninger — og 'vi har ikke råd' er oftest en politisk prioritering forklædt som en objektiv begrænsning.
Hvad ved vi om lønandel og kapitalafkast?
Kapitalafkast vokser hurtigere end løn globalt. Danmarks høje lønandel er ikke en naturlov — den er institutionelt betinget af overenskomstsystemet.
Hvad ved vi om omfordeling, vækst og beskatning?
Omfordeling hæmmer ikke væksten — men designet af skatteændringen har betydning. IMF og OECD peger konsistent på, at høj ulighed er det reelle vækstproblem.
Hvad ved vi om skat og ulighed?
Høje progressive skatter hæmmer ikke væksten — men høj ulighed gør. Evidensen fra IMF, OECD og skatteforskning peger konsistent i samme retning.
AI rammer ikke dem vi troede — hvad sker der med arbejdsmarkedet?
En gennemgang af hvad forskningen ved om generativ AIs effekt på beskæftigelse, lønfordeling og borgernes rettigheder overfor algoritmiske systemer.
Produktiviteten er tredoblet siden 1970 — hvorfor arbejder vi ikke kortere?
En gennemgang af evidensen for kortere arbejdstid, pseudoarbejdets rolle, og hvad demografiudfordringen egentlig kræver af os.
Bankerne privatiserer gevinsten og socialiserer tabet — hvad er alternativet?
En gennemgang af banksystemets strukturelle problemer — moralsk hasard, skæve incitamenter og finansialisering — og evidensen for kooperative banker, sparekasser og offentlige udviklingsbanker som alternativer.
Hvad ved vi om platformsøkonomi og flexicurity?
Flexicurity virker — men kun når alle tre søjler er intakte. Gig-arbejdere falder systematisk ud af modellen, og platformsvirksomheder konstruerer bevidst selvstændighedsstatus for at undgå overenskomst og sociale rettigheder.
Boligkrisen: Vi ved hvad der virker — hvorfor gør vi det ikke?
En systematisk gennemgang af otte boligpolitiske modeller og hvad evidensen siger om huslejeregulering, almennyttigt byggeri, Community Land Trusts, upzoning og ejendomsbeskatning.
Boligpriserne er eksploderet — hvem er det egentlig godt for?
Analysen kortlægger de tre sammenhængende årsager til de rekordhøje boligpriser og spørger, hvad evidensen siger om løsningerne — for den informerede borger, der vil forstå mere end partiernes slagord.
Hvad er faktisk god erhvervspolitik? Hverken frimarkeds-retorik eller statslig detailstyring
En evidensbaseret gennemgang af hvad forskningen siger om de fire vigtigste erhvervspolitiske spørgsmål: offentlig F&U-investering, CO₂-prissætning, overenskomstmodellen og konkurrencepolitik.
Formueskat: Hvad siger evidensen — og hvad er Norges erfaring egentlig et bevis for?
Gennemgang af international forskning og empiriske erfaringer med formueskat — fra dansk historik til norsk emigration og nye fund om migrationselasticitet
Fremtidsfond: Skal Danmark gøre som Norge — og gemme pengene til fremtiden?
Analyse af argumenterne for en dansk statslig fremtidsfond — finansieringskilder, internationale erfaringer og det afgørende designspørgsmål om politisk uafhængighed
Hvad koster ulighed os? Evidensen bag den politiske debat
Debatten om ulighed handler ofte om moral og retfærdighed. Men der er også en kold, empirisk side: hvad er de dokumenterede konsekvenser af høj ulighed? Her er hvad forskningen faktisk viser.