Datalæk fra Fortinet: Hvad ved vi om cybersikkerhed for kritisk dansk infrastruktur?
Et globalt datalæk har ramt DSV, Mærsk og dansk politi – sagen afslører systematiske sårbarheder i dansk kritisk infrastruktur og rejser spørgsmål om, hvor godt det danske cyberberedskab egentlig er.
Hvad ved vi om kapacitetsudfordringer i elnettet ved høj andel af vedvarende energi?
Kan det danske elnet følge med, når sol og vind producerer billig strøm om natten, og tusindvis af elbiler lader samtidig?
Baggrundstjek af havneansatte: Hvad ved vi om sikkerhedsrisici og effekten af screening?
Justitsministeren vil indføre baggrundstjek af havneansatte efter en rocker-sag – men hvad ved vi egentlig om organiseret kriminalitets infiltration af havne, og virker screening?
Hvad ved vi om AI til forudsigelse af sol og skyer?
Kan kunstig intelligens forudsige solproduktionen præcist nok til at stabilisere et elnet med stigende andel solenergi?
Frivillige foreningers rolle i beredskabet for socialt udsatte
Frivillige organisationer kan spille en central rolle i at beskytte socialt udsatte under kriser, men de inddrages sjældent systematisk i kommunale beredskabsplaner.
Hvad truer Danmark? Et overblik over PETs aktuelle trusselsvurderinger
En systematisk gennemgang af PETs og CFCS's aktuelle trusselsvurderinger: hvad truer Danmark mest, og hvordan har billedet udviklet sig?
Hvad virker i storskala brandforebyggelse? Erfaringer fra Norges Brannløftet
Norges Brannløftet er Nordens største brandforebyggelsesprojekt — her er hvad Danmark kan lære af det.
Hvad ved vi om, hvad eksperter anbefaler at have hjemme ved krise og krig?
Hvad siger forskning og myndighedsanbefalinger egentlig om, hvilke hjemmeforsyninger der øger din modstandsdygtighed i en krise?
Hvad ved vi om hjemmeberedskab: Er tre døgns selvforsyning realistisk og effektivt?
Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler tre døgns selvforsyning til alle danskere, men vi ved meget lidt om, hvor mange faktisk følger rådet, og om det reelt aflaster myndighederne under kriser.
Hvad ved vi om ebola-udbruddet i DR Congo?
Over 1.000 bekræftede ebola-tilfælde i DR Congo rejser spørgsmålet om, hvor stor den internationale smitterisiko reelt er, og hvad der adskiller dette udbrud fra tidligere.
Hvad ved vi om PFAS i drikkevand?
Nye forskningsfund tyder på, at selv meget lave koncentrationer af PFAS i drikkevand kan skade menneskers sundhed — men hvor farligt er det egentlig, og hvad gør myndighederne?
Landbrugspraktikanter i Danmark: Mere end halvdelen af kontrollerede sager viser brud på reglerne
En stikprøve fra SIRI viste brud på betingelserne i over halvdelen af 181 kontrollerede landbrugspraktikantsager — her er hvad vi ved, og hvad der stadig er uklart.
Droner over Danmark: Forsvaret kunne ikke håndtere truslen mod militære anlæg
Forsvarskommandoens evaluering bekræfter dronehændelser over danske militære anlæg i efteråret 2025 – men afslører samtidig, at Forsvaret hverken kunne identificere dronernes oprindelse eller effektivt håndtere dem.
Når efterretningstjenestens AI husker for meget: PET-sagen og risikoen ved kunstig intelligens i det offentlige
Datatilsynet lukkede et AI-system hos PET, fordi det utilsigtet gemte personoplysninger – sagen rejser grundlæggende spørgsmål om retssikkerhed, databeskyttelse og tilsynspraksis, når staten bruger kunstig intelligens.
Droner over Danmark: Hvad kan forsvaret og beredskabet egentlig?
Forsvarsministeren bekræftede droneaktivitet over dansk territorium, som Forsvaret ikke kunne håndtere – en dybdeanalyse af Danmarks kapaciteter, investeringer og huller i luftrumsbeskyttelsen.
Russiske hackerangreb på danske institutioner: hvad ved vi om truslen mod kritisk infrastruktur?
Et russisktalende hackernetværk har angrebet Nationalmuseet og truer med datalæk, mens Novo Nordisk rammes af avancerede aktører – her er hvad vi ved om truslen mod dansk kritisk infrastruktur og hvad myndighederne anbefaler.
Novo Nordisk hacket: hvad sker der, når industrispionage møder kunstig intelligens?
Hackergruppen FulcrumSec har angiveligt stjålet 1,3 terabyte data fra Novo Nordisk — et angreb der illustrerer, hvordan AI-assisteret industrispionage er ved at blive en eksistentiel trussel mod dansk erhvervsliv.
Hvad ved vi om risici og gevinster ved open source i det offentlige?
Er den danske stats fravalg af Microsoft veldokumenteret, og hvad siger europæiske erfaringer og forskning om, hvad der reelt vindes og tabes?
Russiske hackere i dansk infrastruktur: Hvad angrebene på Nationalmuseet og Novo Nordisk afslører om Danmarks sårbarhed
To cyberangreb mod danske institutioner inden for kort tid afslører et mønster af russisk-tilknyttet cyberkriminalitet og rejser alvorlige spørgsmål om Danmarks beredskab mod digitale trusler.
Energikrisen efter Iran-konflikten: Hvad betyder den for Danmark?
EU-kommissær Dan Jørgensen advarer om, at Europa kan bevæge sig fra en energipriskrise til en egentlig forsyningskrise – her er hvad det konkret betyder for Danmark.
Hvad ved vi om adfærdsbaseret lovgivning?
Love designet til rationelle aktører virker dårligere end love der tager udgangspunkt i, hvordan mennesker faktisk handler.
Hvad ved vi om adgang til juridisk rådgivning?
At overholde loven korrekt kræver professionel hjælp på mange hverdagsområder — og den hjælp er formuebestemt.
Hvad ved vi om arbejdskraftmanglen i ældrepleje?
Danmark mangler tusindvis af SOSU-medarbejdere allerede i dag — og manglen fordobles frem mod 2035.
Hvad ved vi om afhængighed og barndomstraumer?
Svær afhængighed er sjældent et valg — forskningen viser en stærk og systematisk sammenhæng med traumer fra barndommen.
Hvad ved vi om afkobling og BNP-vækst?
Relativ afkobling er dokumenteret. Absolut afkobling — at total ressourceforbrug falder mens BNP vokser — mangler global evidens.
Hvad ved vi om AI og automatisering på arbejdsmarkedet?
AI eksponerer primært kognitive og sprogbaserede jobs — det er anderledes fra alle tidligere automatiseringsbølger, og konsekvenserne for fordeling er endnu ikke fastlagt.
Hvad ved vi om det andet skift og ligestilling?
Kvinder udfører markant mere ubetalt omsorgs- og husarbejde end mænd — og det er den vigtigste strukturelle forklaring på ligelønsgabet.
Hvad ved vi om antibiotikaresistens og husdyrproduktion?
Mere end halvdelen af al antibiotika i verden bruges på raske dyr — og det koster allerede menneskeliv.
Hvad ved vi om atomkraft?
Atomkraft er lavkulstof og sikrere end fossile brændsler — men for dyrt og langsomt til at løse Danmarks klimaproblem nu. SMR kan ændre det efter 2035.
Hvad ved vi om BECCS og biomasse til energi?
Danmark er det eneste land der bruger milliarder på CO₂-fangst på træfyrede kraftværker. Ny forskning sår alvorlig tvivl om klimaeffekten.
Hvad ved vi om biomasse og klimaregnskabet?
CO2 fra biomassefyring er reel, men tæller ikke med i Danmarks officielle udledning. Forskellen er 46 procent — og den er ikke et teknisk detaljespørgsmål.
Hvad ved vi om BNP og velfærdsmål?
BNP måler markedsaktivitet, ikke velfærd. Et samfund kan vokse i BNP og samtidig blive mere ulige, sygt og miljømæssigt udtømt.
Hvad ved vi om boligkrisen?
Boligmarkedet overfører rigdom fra unge til ældre — det er resultatet af årtiers fejlregulering, ikke tilfældighedernes spil.
Hvad ved vi om CO2-udledning efter sektor?
Energisektoren er næsten omstillet. Landbruget og transporten er ikke — og det er her den resterende klimakamp foregår.
Hvad ved vi om demens?
90.000 danskere lever med demens i dag. Antallet fordobles inden 2040. Der er ingen kur — men op til 45 % af tilfælde er forebyggelige.
Hvad ved vi om demokratisk tillid og politikerlede?
Danskernes tillid til Folketinget er faldet markant — og faldet er ikke tilfældigt fordelt. Det er lavindkomstgrupper og lavtuddannede der mistror mest.
Hvad ved vi om demokratisk dannelse og politisk deltagelse?
Politisk deltagelse er systematisk skæv efter uddannelse. Forskningen viser at dannelse er forudsætningen — ikke bare strukturelle barrierer.
Hvad ved vi om demokratisk destabilisering?
Rusland og andre stater angriber ikke kun med tanks og malware — men med mistillid. Det er et separat sikkerhedsproblem der kræver et separat svar.
Hvad ved vi om diabetes type 2?
430.000 danskere har diabetes — og op mod 100.000 ved det ikke. Sygdommen er i stigning, men op til 58 % af nye tilfælde kan forebygges med dokumenterede midler.
Hvad ved vi om efteruddannelse og livslang læring?
Danmark er godt med på efteruddannelse — men dem med mindst uddannelse bruger systemet mindst. Det er økonomi, ikke motivation, der holder dem ude.
Hvad ved vi om erhvervspolitik og rammevilkår?
Gode rammevilkår for erhvervslivet kræver investering og krav — ikke blot deregulering. Forskning dokumenterer at forudsigelighed og overenskomst driver produktivitet.
Hvad ved vi om evalueringsklausuler på lovgivning?
Ex post-evaluering er det mindst udviklede reguleringsværktøj i OECD. Sunset clauses kan forbedre reguleringskvaliteten — men kræver politisk vilje og uafhængig kapacitet.
Hvad ved vi om finanspolitisk råderum?
Kortsigtede besparelser har dokumenterede langsigtede meromkostninger — og 'vi har ikke råd' er oftest en politisk prioritering forklædt som en objektiv begrænsning.
Hvad ved vi om Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk?
Danmarks officielle klimatal opgør kun udledninger inden for landets grænser — men det forbrugsbaserede aftryk er 58 % højere og sker primært i udlandet.
Hvad ved vi om strukturelle forebyggelsesindsatser mod folkesygdomme?
Røgforbud, afgifter og ændringer af madmiljøer virker. Individuelle oplysningskampagner gør ikke. Det er ikke mangel på viden — det er et spørgsmål om hvem der bærer ansvaret.
Hvad ved vi om Danmarks forsvar og sikkerhedspolitiske situation?
Ruslands invasion af Ukraine forandrede europæisk sikkerhed fundamentalt — og Danmark var ikke forberedt. Hvad ved vi om trusselsbilledet, forsvarsudgifternes effekt og Danmarks nye rolle i EU-forsvarssamarbejdet?
Hvad ved vi om integration?
Hurtig beskæftigelse og sprogtilegnelse er de stærkeste faktorer for vellykket integration. Diskrimination er den primære faktor der underminerer den. Symbolstramninger har ingen dokumenteret effekt.
Hvad ved vi om klimaforandringer?
Menneskeskabt klimaforandring er veletableret videnskab. Danmarks territoriale udledning er faldet, men forbrugsaftrykket overstiger markant det globale gennemsnit. Byrdefordeling er et politisk valg, ikke et empirisk spørgsmål.
Hvad ved vi om kriminalitet og straf?
Sandsynligheden for at blive opdaget afskrækker fra kriminalitet — straffens hårdhed gør det ikke. Tidlig indsats og rehabilitering reducerer kriminalitet langt mere effektivt end hårde straffe.
Hvad ved vi om dansk landbrugs miljøpåvirkning?
Pesticider overskyder drikkevandsnormen i et kvartal af undersøgte danske grundvandsboringer. Vandmiljøet lever ikke op til EU-krav trods årtiers indsats. Og landbruget er nu ansvarlig for en tredjedel af Danmarks drivhusgasudledninger.
Hvad ved vi om levetid og pensionsalder?
Vi lever alle længere — men ikke alle lever lige længe. Et ensartet pensionssystem der indekserer til gennemsnitlig levetid, omfordeler reelt fra dem der lever kortest til dem der lever længst.
Hvad ved vi om lønandel og kapitalafkast?
Kapitalafkast vokser hurtigere end løn globalt. Danmarks høje lønandel er ikke en naturlov — den er institutionelt betinget af overenskomstsystemet.
Hvad ved vi om lovgivningskompleksitet og retssikkerhed?
Dansk lovgivning er tredoblet på 30 år — og borgerne på socialområdet betaler prisen med næsten halvdelen af afgørelser omgjort ved klage.
Hvad ved vi om minimumsnormeringer i ældrepleje?
Lavere bemanding i ældrepleje er dokumenteret forbundet med lavere kvalitet og øget risiko — men det præcise minimumsniveau er ikke entydigt fastsat i forskningen.
Hvad ved vi om omfordeling, vækst og beskatning?
Omfordeling hæmmer ikke væksten — men designet af skatteændringen har betydning. IMF og OECD peger konsistent på, at høj ulighed er det reelle vækstproblem.
Hvad ved vi om opgaveglidning i ældrepleje?
Systematisk opgaveglidning — at flytte opgaver til ansatte med kortere uddannelse — kan øge kapaciteten i ældrepleje uden nyansættelser. Evidensen er solid. Den politiske og organisatoriske modstand er reel.
Hvad ved vi om politikerlede og tillid til demokratiet?
Tilliden til Folketinget er faldet — men politikerne holder faktisk to tredjedele af deres løfter. Årsagerne til mistillid er strukturelle, ikke kun kommunikationsmæssige.
Hvad ved vi om psykologhjælp til unge?
75% af alle psykiske lidelser debuterer inden 25-årsalderen. Tidlig behandling er markant mere effektiv end sen — og markant billigere. Ventetider på 3-6 måneder er ikke behandling, det er forsinkelse.
Hvad ved vi om Rigsfællesskabet og den koloniale arv?
Grønland anerkender retten til selvbestemmelse frem til uafhængighed. Sociale indikatorer er markant dårligere end i Danmark. Koloniale politikker har dokumenterede langsigtede konsekvenser.
Hvad ved vi om kræftscreening?
Livmoderhalskræft og tarmkræft kan opdages tidligt med dokumenteret effekt. Mammografi og PSA-screening er mere omtvistede. Evidensen — ikke popularitet — bør afgøre hvilke programmer vi tilbyder.
Hvad ved vi om skat og ulighed?
Høje progressive skatter hæmmer ikke væksten — men høj ulighed gør. Evidensen fra IMF, OECD og skatteforskning peger konsistent i samme retning.
Hvad ved vi om skolevægring?
25.000 danske børn havde over 40 skoledages fravær i 2023/24. Stigningen er dokumenteret, årsagerne er kendte — og konsekvenserne af manglende handling er store.
Hvad ved vi om insektnedgangen?
Tre fjerdedele af Europas flyvende insekter er forsvundet på 30 år. Årsagerne er menneskeskabte og kendte — men den relative vægt af de enkelte drivere er stadig diskuteret.
Hvem passer de ældre om tyve år — og er vi klar?
En gennemgang af den demografiske ældrebølge, evidensen for normeringers betydning for omsorgskvalitet og de politiske instrumenter der faktisk virker.
AI rammer ikke dem vi troede — hvad sker der med arbejdsmarkedet?
En gennemgang af hvad forskningen ved om generativ AIs effekt på beskæftigelse, lønfordeling og borgernes rettigheder overfor algoritmiske systemer.
Din praktiserende læge: det billigste og vigtigste element i sundhedsvæsenet er under pres
En gennemgang af hvad evidensen viser om almen praksis' rolle, den geografiske ulighed i lægedækning og hvilke løsninger der faktisk virker.
Produktiviteten er tredoblet siden 1970 — hvorfor arbejder vi ikke kortere?
En gennemgang af evidensen for kortere arbejdstid, pseudoarbejdets rolle, og hvad demografiudfordringen egentlig kræver af os.
Bankerne privatiserer gevinsten og socialiserer tabet — hvad er alternativet?
En gennemgang af banksystemets strukturelle problemer — moralsk hasard, skæve incitamenter og finansialisering — og evidensen for kooperative banker, sparekasser og offentlige udviklingsbanker som alternativer.
Hvad ved vi om spiralsagen — tvungen prævention i Grønland?
Fra 1966 til 1970 fik ca. 4.500 grønlandske piger og kvinder opsat spiral uden fuldt informeret samtykke af danske sundhedsmyndigheder. Her er hvad vi ved.
Hvad ved vi om statslig desinformation?
Rusland og Kina bruger systematisk desinformation som geopolitisk våben — ikke for at overbevise, men for at underminere selve forestillingen om, at noget kan være sandt.
Hvad ved vi om stoffer og afkriminalisering?
Afkriminalisering af besiddelse til eget brug øger ikke stofforbruget — men virker heller ikke alene. Portugal er det bedst dokumenterede eksempel på en alternativ model.
Hvad ved vi om sukkerafgifter og folkesundhed?
Afgifter på sukkerholdige drikkevarer reducerer forbruget og tvinger producenter til at reformulere produkterne. Det er et af de mest dokumenterede folkesundhedstiltag vi kender.
Hvad ved vi om sundhed, omsorg og trivsel i Danmark?
Klasse, ensomhed og geografisk placering afgør i høj grad din sundhed. Det er ikke skæbne — det er strukturelle mønstre, vi kan dokumentere og adressere.
Hvad ved vi om den sociale sundhedsgradient?
Sundhed følger ikke kun fattigdom — den følger en gradient hele vejen op ad den sociale rangstige. Forklaringen er ikke livsstil. Det er kontrol over eget liv.
Hvad ved vi om uddannelse og trivsel i Danmark?
Uddannelsessystemet sorterer i vindere og tabere tidligt. EUD er underfinansieret. Og trivslen er i krise — særligt for unge kvinder.
Hvad ved vi om udenrigs- og EU-politik?
Danmarks velstand og sikkerhed er uløseligt bundet til internationale institutioner. Her er hvad evidensen siger om EU's økonomi, udviklingsbistand og geopolitisk indflydelse.
Hvad ved vi om formueulighed i Danmark?
Top 10 procent ejer 65 procent af al dansk formue. Forklaringen er kapitallogik, boligpriser og arvedynamikker — ikke primært personlig indsats.
Hvad ved vi om geografisk ulighed i Danmark?
Postnummeret afgør i stigende grad dine muligheder i Danmark. Geografisk ulighed er selvforstærkende — og kan brydes, men ikke af markedet alene.
Hvad ved vi om indkomstulighed i Danmark?
Danmarks indkomstulighed vokser stille — ikke primært fordi lønspredningen øges, men fordi kapitalafkast og skatteunddragelse accelererer i toppen.
Hvad ved vi om mulighedsulighed i Danmark?
Danmark er ikke i toppen på social mobilitet. Tidlig barndomsinvestering er det mest effektive instrument vi kender til at bryde den sociale arv.
Hvad ved vi om sundhedsulighed i Danmark?
Op til 8 års forskel i forventet levetid afhængigt af socioøkonomisk gruppe. Det er ikke skæbne — og det er ikke primært et spørgsmål om livsstilsvalg.
Hvad ved vi om det danske velfærdsunderskud?
Danmark er næststørst i EU på offentligt overskud — og mangler 25.000 hænder i ældreplejen. Det er ikke et ressourceproblem. Det er en prioritering.
Hvad ved vi om platformsøkonomi og flexicurity?
Flexicurity virker — men kun når alle tre søjler er intakte. Gig-arbejdere falder systematisk ud af modellen, og platformsvirksomheder konstruerer bevidst selvstændighedsstatus for at undgå overenskomst og sociale rettigheder.
Rød og blå blok er enige om mere end de ved — og uenige om noget de ikke indrømmer
En gennemgang af de ideologiske kerneantagelser i dansk blokpolitik i lyset af evidensen — hvad der er veldokumenteret, hvad der er omtvistet, og hvad ingen af blokkene vil indrømme.
Boligkrisen: Vi ved hvad der virker — hvorfor gør vi det ikke?
En systematisk gennemgang af otte boligpolitiske modeller og hvad evidensen siger om huslejeregulering, almennyttigt byggeri, Community Land Trusts, upzoning og ejendomsbeskatning.
Boligpriserne er eksploderet — hvem er det egentlig godt for?
Analysen kortlægger de tre sammenhængende årsager til de rekordhøje boligpriser og spørger, hvad evidensen siger om løsningerne — for den informerede borger, der vil forstå mere end partiernes slagord.
Danmark har reduceret sine CO₂-udledninger med halvdelen — men er billedet for pænt?
Analysen gennemgår hvad Danmarks reelle klimaaftryk er — når biomasse og forbrug tælles med — og identificerer de sektorer der bestemmer, om 2030-målet kan nås.
Hvad er Danmarks største problemer — og er de faktisk løsbare?
En evidensbaseret kortlægning af de strukturelle udfordringer som Danmark og verden står over for i de kommende årtier — og hvad forskningen siger om, hvad der faktisk kan løses.
90.000 danskere lever med demens — og tallet fordobles inden 2040
En evidensgennemgang af demensens omfang, årsager og forebyggelsespotentiale — og hvad det betyder for ældrepleje, pårørende og den politiske prioritering i de kommende årtier.
Hvad ville vi bygge, hvis vi designede et demokrati fra bunden i dag?
En evidensbaseret gennemgang af demokratiets dokumenterede svagheder og de institutionelle løsninger der faktisk er afprøvet — for borgere der vil vide mere end 'systemet er rådnet'.
Type 2-diabetes rammer ca. 330.000 danskere — og er i høj grad forebyggelig
En evidensgennemgang af en af Danmarks hurtigst voksende folkesygdomme: hvad driver den, hvem rammes hårdest, og hvad siger forskningen om forebyggelse og behandling.
Energiomstilling: hvad koster det, hvad virker — og hvad lyver vi for os selv om?
En evidensbaseret gennemgang af Danmarks energiomstilling: hvad 88 % vedvarende el faktisk dækker, hvad BECCS koster os, og hvilke sektorer der afgør om Danmark kan nå klimamålene.
Hvad er faktisk god erhvervspolitik? Hverken frimarkeds-retorik eller statslig detailstyring
En evidensbaseret gennemgang af hvad forskningen siger om de fire vigtigste erhvervspolitiske spørgsmål: offentlig F&U-investering, CO₂-prissætning, overenskomstmodellen og konkurrencepolitik.
Danmark eksporterer svinekød til verden — men hvad sker der, hvis forsyningskæderne svigter?
En evidensgennemgang af, hvad COVID-19 og Ukrainekrigen lærte os om globale fødevareforsyningskæders sårbarhed — og hvad det konkret betyder for Danmark.
Folkeskolen og erhvervsuddannelserne: Bruger vi pengene rigtigt?
Analyse af folkeskolens og EUD's strukturelle problemer — fra lærermangel og privatskoleandel til faglærtmangel og demokratisk dannelse
Forebyggelse: Hvorfor virker kampagner ikke — og hvad gør?
Gennemgang af evidensen for forebyggende sundhedsindsatser — hvad strukturelle interventioner kan, og hvad oplysningskampagner ikke kan
Formueskat: Hvad siger evidensen — og hvad er Norges erfaring egentlig et bevis for?
Gennemgang af international forskning og empiriske erfaringer med formueskat — fra dansk historik til norsk emigration og nye fund om migrationselasticitet
Dansk forsvar i droneæraen: Bruger vi pengene på det rigtige?
Analyse af Danmarks forsvarskapacitet og strategiske prioriteringer i lyset af Ukraine-krigen, dronerevolutionen og et usikkert transatlantisk sikkerhedsnet
Fremtidsfond: Skal Danmark gøre som Norge — og gemme pengene til fremtiden?
Analyse af argumenterne for en dansk statslig fremtidsfond — finansieringskilder, internationale erfaringer og det afgørende designspørgsmål om politisk uafhængighed
Hvad ved vi om løn og arbejdsvilkår for SOSU-personale?
Lønforbedringer og bedre arbejdsvilkår er den bedst dokumenterede metode til at rekruttere og fastholde omsorgsmedarbejdere — og sygeplejerskerne beviste mekanismen i 2023.
Indvandring, demografi og integration: Hvad siger evidensen — og hvad siger partierne?
Faktuel gennemgang af dansk demografisk situation, integrationsevidens og de politiske løsningsmodellers overensstemmelse med forskning
Hvad er der galt med kapitalismen — og hvad kan komme i stedet?
En evidensbaseret gennemgang af hvad den regulerede markedsøkonomi faktisk leverer, hvor den fejler, og hvad forskning siger om alternativerne.
Kapitalisme: skal den reformeres eller erstattes — hvad siger evidensen?
En evidensbaseret gennemgang af kapitalismens dokumenterede styrker, strukturelle fejl og de mest analytisk funderede alternativer — for borgere der vil forstå hvad debatten egentlig handler om.
Hvem betaler regningen? Klimagæld og hvad vi overfører til fremtiden
En evidensbaseret analyse af den byrde nutidens CO₂-udledning pålægger fremtidige generationer — og hvad det kræver af os nu.
Hvad koster vores kødvaner — for kroppen og for klimaet?
En evidensbaseret analyse af danskernes kødforbrug set i lyset af sundhedsrisici og klimagrænser — og hvad forskning siger om hvad der faktisk ændrer adfærd.
Konsensusdemokrati — er det bare langsomt, eller er det bedre?
En evidensbaseret analyse af, hvad forskning faktisk siger om konsensusmodellens effekter på velfærd, vælgertilfredshed og beslutningskvalitet — og hvad det betyder for Danmark.
Hvad virker mod kriminalitet — og hvad vi tror virker, men ikke gør?
En evidensbaseret gennemgang af forskning i afstraffelse, forebyggelse og rehabilitering — hvad der faktisk reducerer kriminalitet, og hvad der ikke gør.
Landbruget og vandet — hvem betaler for 40 års forurening?
En evidensbaseret analyse af, hvad dansk landbrug har gjort ved grundvand og kystvande — og hvad forskning siger om, hvad der virker og hvad det koster.
Livslang læring — hvem omstiller sig, og hvem hænger fast?
En evidensbaseret analyse af de nordiske efteruddannelsessystemer, hvad forskning siger om hvad der virker, og hvorfor dem med størst behov for omstilling deltager mindst.
Hvem får størstedelen af væksten — arbejde eller kapital?
En evidensbaseret analyse af lønandelen af BNP i Danmark, EU og USA — hvad tallene viser, hvad der driver ændringerne, og hvad det betyder for ulighed.
Lovgivning der ikke virker — og hvad vi ved om hvad der gør
En evidensbaseret analyse af dansk lovgivningsvækst, dens konsekvenser for retssikkerhed og ulighed, og hvad forskning i adfærdsøkonomi siger om bedre alternativer.
Hvad driver den psykiske mistrivsel hos unge — og hvad virker egentlig?
En gennemgang af evidensen bag unges psykiske mistrivsel, ensomhedens folkesundhedseffekter og behandlingsindsatser — for borgere og beslutningstagere der vil forstå mere end overskrifterne.
Øko eller konventionelt — er det de rigtige kategorier at regulere på?
En evidensgennemgang af, hvad forskningen egentlig siger om økologisk versus konventionelt landbrug — og hvorfor spørgsmålet om certifikat er det forkerte spørgsmål.
Hvem passer de ældre, når der ikke er nok til det?
En evidensgennemgang af den strukturelle arbejdskraftmangel i dansk ældrepleje og sundhedsvæsen — hvad tallene viser, hvad der virker, og det spørgsmål politikerne undgår.
Er der for mange på overførselsindkomst — eller stiller vi det forkerte spørgsmål?
En evidensgennemgang af overførselsindkomsternes omfang, sammensætning og årsager — og hvad forskningen siger om, hvad der faktisk hjælper mennesker i beskæftigelse.
Kan vi institutionalisere langsigtet tænkning i demokratiet — og virker det?
En gennemgang af internationale erfaringer med parlamentariske fremtidsorganer — institutioner designet til at repræsentere fremtidige generationer — for borgere og politikere der vil forstå alternativer til valgcyklussens kortsigtede logik.
Patenter og ophavsret: hvornår holder incitamentsargumentet — og hvornår holder det ikke?
En evidensgennemgang af, hvad forskningen siger om immaterielle rettigheders effekt på innovation og kulturel adgang — for borgere og beslutningstagere der vil forstå mere end lobbyernes narrativ.
Hvem betalte regningen for velfærdsforliget — og hvad er der råd til nu?
En gennemgang af velfærdsforligets løfter, de konkrete tilbagetrækningsmodeller og Danmarks aktuelle finansielle situation — for borgere der vil forstå pensionsdebatten bag overskrifterne.
Kan den danske flexicurity-model overleve platformsøkonomien?
En evidensgennemgang af flexicurity-modellens styrker, platformsøkonomiens pres på den, og hvad der faktisk virker som politisk svar — for borgere og beslutningstagere der vil forstå mere end sloganerne.
Politikerlede: demokratisk krise eller overdreven fortælling?
En evidensgennemgang af hvad vi faktisk ved om danskernes tillid til politikere — hvem mister tilliden, hvorfor, og hvad der kan vende det.
Rigsfællesskabet: ligeværdigt fællesskab eller velklædt afhængighed?
En evidensbaseret gennemgang af Rigsfællesskabets økonomi, historiske arv og fremtidige spændinger — for borgere der vil forstå hvad det faktisk er for en konstruktion.
Rød vs. blå: hvem klarer sig bedst — hvad siger tallene?
En historisk gennemgang af ledighed, ulighed og CO₂-udledning under skiftende regeringer fra 1993 til 2024 — og hvad tallene egentlig fortæller os.
Skat og vækst: hæmmer høje skatter os — eller gør ulighed det?
En evidensgennemgang af to centrale påstande i skattedebatten: at progressive skatter hæmmer vækst, og at ulighed skader samfundsøkonomien på lang sigt.
Afkriminalisering af narkotika: hvad siger evidensen egentlig?
En evidensgennemgang af om afkriminalisering af besiddelse til eget brug øger forbruget, reducerer skader, og hvad der faktisk virker — og ikke virker — i international erfaring.
Danmarks udenrigspolitik: hvad koster det at stå alene?
En evidensbaseret gennemgang af EU-samarbejdets velstandseffekter, bistandens virkninger og multilateralismens særlige funktion for et lille land som Danmark.
Forenklet universalydelse: Kan vi erstatte kontanthjælp, SU og førtidspension med ét system?
Analyse af en Forenklet Universalydelse (FUY) — hvad international evidens siger om ubetingede ydelser, og hvad de faktiske administrative gevinster og risici er
Hvad ved vi om algoritmisk forstærkning på sociale medier?
Sociale mediers algoritmer forstærker aktivt had og desinformation — ikke som teknisk fejl, men som dokumenteret forretningsmæssig konsekvens af engagement-optimering.
Hvad ved vi om automatiserede velfærdsafgørelser?
Algoritmer i det offentlige velfærdssystem risikerer at industrialisere fejl og reproducere ulighed — og fejlene retter sig ikke selv.
Hvad ved vi om hjerte-kar-sygdomme?
9 kendte risikofaktorer forklarer over 90 % af hjerteinfarkt-risikoen globalt. Alle 9 kan påvirkes. Alle 9 er socialt skævt fordelt.
Hvad ved vi om immateriel kapital og SMV'ers konkurrencevilkår?
Fremtidens virksomheder bygger på viden og software — men finansieringssystemet er designet til maskiner og bygninger. Det giver innovative virksomheder systematisk dårligere adgang til kapital.
Hvad ved vi om sociale årsager til depression og angst?
Depression og angst stiger i de rigeste lande — trods mere behandling. Forskningen peger på sociale årsager der kræver sociale svar, ikke kun øget behandlingskapacitet.
Fædreorloven øger ligestilling — men ikke på den måde politikerne lover
En gennemgang af evidensen for nordisk barselspolitik: hvad øremærkede faderperioder faktisk gør, hvad de ikke gør, og hvad der virkelig driver kønslønsgabet.
Hjerte-kar-sygdom: Danmarks største sundhedssucces — og de udfordringer der ikke er løst
Analyse af hjerte-kar-sygdommenes omfang, risikofaktorer og sociale skævheder i Danmark — hvad der virker i forebyggelse og behandling, og hvad der stadig mangler
Er det danske pensionssystem holdbart — og er holdbarhed det rigtige spørgsmål?
En gennemgang af demografisk pres, levetidsindeksering og social skævhed i det danske pensionssystem — for borgere og beslutningstagere der vil forstå hvad der faktisk er på spil.
Hvad nu hvis vi krævede, at politikerne dokumenterede hvad de ved — og hvad de ikke ved?
En gennemgang af evidensen for struktureret videnbaseret beslutningstagning i demokratier, og et konkret forslag til et obligatorisk beslutningsgrundlag i Folketing.
Hvad gik galt i USA — og kan det ske i Danmark?
Analyse af de strukturelle årsager til demokratisk erosion i USA — ulighed, institutionel mistillid, mediefragmentering og populismens mekanik — og hvad der gør Danmark mere og mindre robust
Hvad ved vi om indvandreres nettobidrag til den danske statskasse?
Spørgsmålet om indvandring og økonomi er polariseret og misforstået i den offentlige debat. Her er hvad de faktiske tal viser — og hvad de ikke viser.
Hvad ved vi om sociale mediers effekt på unges mentale sundhed?
Forskning viser en sammenhæng mellem intensiv brug af sociale medier og depression hos unge piger. Men årsagen er omstridt. Her er hvad vi faktisk ved.
Kan Danmark nå 70%-klimamålet i 2030?
Danmark har det mest ambitiøse klimamål i EU. Her er en ærlig analyse af hvad der mangler, hvad der er vedtaget — og hvad det kræver at lukke kløften.
Hvad koster ulighed os? Evidensen bag den politiske debat
Debatten om ulighed handler ofte om moral og retfærdighed. Men der er også en kold, empirisk side: hvad er de dokumenterede konsekvenser af høj ulighed? Her er hvad forskningen faktisk viser.